Computeren bestemmer for meget!

hvad spillede du så..

ja, det at dø i et spil, når man er i forhold.. det er bare noget man må lære og leve med.. hehe..

 

zombie.. tjaa.. dagene er meget ensformige i hvert fald..
for mit vedkommende er der desværre ikke ret meget og gøre. da jeg for tiden har meget ondt, og knapt kan gå 1km uden det bliver en smertekamp uden lige

Min daværende og kæreste brugte 5 år i Guild Wars inden hun startede på uni. Så blev jeg alene hjemme uden arbejde og prøvede perfect world international.

Nu udkom Guild Wars 2, mens er man helt alene... og har sønnen hver anden uge.

Jeg troede jeg ville komme til at bruge meget tid foran skærmen når jeg ikke havde ham.. Men nej, det kan jeg ikke mere. Jeg er ved at falde af på den hehehe

Fordelen ved Guild Wars 2 er så vores sammenhold i Guilden da vi er ren danske og vi fleste kender hinanden fra 1'eren af. 

Men det er en ret spøjs samling af folk.. nok 30% af os er enlige der keder os i hverdagene når vi ikke har børnene.  Når en siger han lige bliver nødt til at smutte fordi barnet er vågnet eller noget, så fair nok go go go

TeamRocket skriver:

Herhjemme overvejer jeg at gå fra min mand pga computerspil, han spiller min 6 timer om dagen og bliver direkte sur hvis jeg eller børnene har brug for ham, og guds nåde trøste mig hvis jeg vil have ham til ikke at spille en aften faktisk er han lige kørt i vrede efter at have råbt af mig fordi jeg havde brug for han hentede børn, det er ham der har kørekort, men nej, her 3 uger før termin må jeg gå ned efter børnene med bækkenløsning hvis jeg ikke vil skændes, for han skal spille wow :-S føler mig så trådt på!

så var han simpelthen røget på porten hvis det var min kæreste - sådan prioriterer man sgu da ik? 

til TS: jeg synes computerspil hører til når man er teenager, jeg fatter det SIMPELTHEN ik! bum....

Få ham råbt op og hvis ik det hjælper må han jo få konsekvensen? synes ik det er særlig voksent at vælge som han gør?

så var han simpelthen røget på porten hvis det var min kæreste - sådan prioriterer man sgu da ik? 

til TS: jeg synes computerspil hører til når man er teenager, jeg fatter det SIMPELTHEN ik! bum....

Få ham råbt op og hvis ik det hjælper må han jo få konsekvensen? synes ik det er særlig voksent at vælge som han gør?

Hvis der var så mange teenagere i den virtuelle verden, så havde jeg ikke spillet computer i dag.. Du drømmer ikke om hvor råddent teenagere kan opføre sig bag en skærm..

Men ud fra det man kan læse sig til, ja så lyder han som en der er blevet afhængig af WoW. Det er lidt et problem og det skal der da gøres noget ved, men at ligefrem smide ham på porten.. aaargh den tror jeg nu ikke. 

Hvis han ikke er villig til at høre, så må han jo få lov til at svede lidt med en advarsel eller to og hvis det ikke virker, jamen så må man gå på med "kniven" og dreje den lidt i ham for at han kan forstå det.

Ulempen ved WoW og andre mmorpg's er at de har nogle områder der tager tid at klare i en gruppe, men det må han bare vælge at gøre når barnet sover og ikke i hverdagene før aftensmad og sådan.. Den dutter ikke

Vidunderligeunger skriver:

så var han simpelthen røget på porten hvis det var min kæreste - sådan prioriterer man sgu da ik? 

til TS: jeg synes computerspil hører til når man er teenager, jeg fatter det SIMPELTHEN ik! bum....

Få ham råbt op og hvis ik det hjælper må han jo få konsekvensen? synes ik det er særlig voksent at vælge som han gør?

DET er noget pjat! Og jeg bliver faktisk ret irriteret på min kærestes vegne.

Er det at tegne så heller ikke noget man skal gøre? At male? Det er bestemt noget børn gør. Hvad med det der er blevet populært - at lave billeder af perler? 

Scrapbooking, billeder på lærreder - kreativitet generelt?

Min kærestes hobby er LOL. Han er skide god til det, han ser på andre spille, han følger med på deres hjemmeside, han lærer andre op - hvorfor må han ikke det, fordi han er voksen? Skal man opgive sin hobby, fordi man krydser de 20? 

Jeg beklager TS, men jeg må bare lige svare her! 

Ingen gode råd desværre, herhjemme fylder computeren også RIGTIG meget men mærker det ikke så meget da jeg også selv spiller computer dog ikke spil spil men sidder på computeren og skriver meget.. Men nogen aftner hvor jeg ikke gider computeren eller når vi har hans datter kan jeg godt mærke at den fylder en del.. Men heldigvis er han ikke så afhængig at han bliver gal over at jeg beder ham om at droppe computeren engang imellem.. Kan udemærket godt forstå ham det er hans frirum og hvor han kobler helt af, han er jo omgivet af børn og folk fra 8-16 stort set hver dag så at få ro omkring sig med sit spil det giver det samme som hvis vi tøser gerne vil se en film eller en serie i fjerneneren

Det eneste jeg kan give dig er "snak med ham" fortæl ham hvad du føler og hvis det ikke hjælper så må du jo vudere om du kan håndtere at blive ved på den måde Min han har fået afvide at det er i orden han spiller og skal nok lade ham spille men hvis jeg påpeger at han er for meget ved computeren eller hans datter søger opmærksomhed og han så lige skubber hende lidt væk fordi han skal være færdig med det. Så får han besked på at han får x antal minutter til at gøre det færdig han er igang med og så kommer han ind og er social og det har han så accepteret så bliver han ikke hevet væk fra den med det samme men jeg har så mulighed for at aktivere datteren de få minutter så hun opfanger ikke rigtig at far virkede til ikke at have tid til hende og når han så kommer ind så er hele hans opmærksomhed så på hende Det eneste tidspunkt hvor han kan blive lidt teenages agtig er når vi skal spise og han sidder ved computeren.. Den der med at "jeg kommer lige om lidt" den går ikke hos mig.. der kommer man NU den er ikke helt feset ind endnu Men snak med ham og prøv at løs det den vej, aftal evt, x antal timer om ugen hvor det hedder hygge tid for jer, find en god film som i begge kunne tænke jer og så aftal at computer og mobil er pakket væk der Det har hjulpet her i forhold til hvordan det var i starten ^^

Dinna88 skriver:

Herhjemme spiller min kæreste også lol. Og det har været roden til et par diskussioner, mest fordi han var den ultimative nørd før vi fandt sammen - det kan jo ikke lade sig gøre at sidde oppe til kl 5 om morgenen, leve af cola og pizza og så lige passe skolen ved siden af.

Nu er han kommet ind i det han gerne vil - han har et stabilt liv, mig og hans store drøm kan blive en realitet (at blive far!) så derfor planlægger vi spillene herhjemme. Når jeg læser, kan han spille. Han tager overnatninger ved venner, hvor de gør som "i gamle dage". Når jeg er hjemme og skal kunne komme i kontakt med ham, f.eks. hvis jeg laver mad (min tjans herhjemme) så spiller han det hvor han kan forlade spillet, uden at de andre bliver sure. 

Så her handler det om planlægning og det at tænke på den anden. I dag tager jeg ud til min søster hele dagen, selvom vi havde planlagt at købe julegaver, fordi han var lidt ked af, at han ikke har spillet så meget. Så det skal han, sammen med sin bror,indtil kl 17

Det er jo rigtig postitvt. Min mand er ikke ret god til at holde de aftaler vi eller han selv kommer med desværre, og han har også weekender eller natte hvor han spiller hele tiden væk. Men jeg tror jeg finder på en meget skarp opdeling.

Altså jeg spiller selv en del, men er der brug for mig lukker jeg bare ned. Min familie er dog vigtigere end et computer spil, og det må han jo bare forstå sker der noget må han være der .. og alle spil kan lukkes ned når man vil. Så får man måske de - point eller er død når man starter men så er den altså heller ikke være 

Nej jeg spiller ikke LOL..men det gør min mand og søn + datter..men til gengæld, så har hele familien  inkl undertegnede spillet WoW næsten siden det udkom...så ja...vi går nok ikke så meget op i om folk spiller eller ej. Vi tilpasser os efter hinanden og hinandens behov, men gå og blive sur over at folk spiller, skal man nu ikke blive.
Dialog og fornuft, må kunne følges ad.

Og jo..hvis nogen gik ind og blokkerede mine spil, så ville jeg betragte det som højeste grad af loyalitetsbrud, og jeg mister alt for et menneske der kunne gøre sådan noget mod mig...og så kærligheden.

Men sådan er vi jo så forskellige.
Men godt nok du mente det i sjov...du glemte bare den lille smily

Der er nu også en forskel i, at have halv voksne børn og små børn når det er, at manden vælger at bruge sin tid på spil - fremfor familieliv og børn!

Ligefrem, at forlade ens partner fordi de har blockeret et spil synes jeg sgu godt nok er en drastisk og ubetænksom handling. Og det kan godt være det er hvad man ville betegne som et loyalitetsbrud MEN det er det sgu også lidt når man "melder sig ud af familien" i de timer man bruger på spil, hvis ens partner ikke er enig med det.

Til TS: Jeg kan sagtens forstå din frustration, på trods af at jeg heldigvis ikke selv har samme problem. Men jeg tænker, at det måske var på sin plads at du fortæller ham hvad det gør ved dig når han bruger så meget tid på de spil!? Og hvordan det ikke giver mening for dig i sammenhæng med familielivet.
Selvfølgelig skal der da være plads til spil engang imellem, men det bør ikke tage overhånd, således at det bliver et problem i parforholdet og/ eller familielivet.
Hvis din mand ikke "hører hvad du siger" og reagerer og handler derefter, således at i måske mødes på midten - så synes jeg da helt sikkert du bør overveje, at skrive et brev til ham, så han ligesom får det skåret ud i pap. Nogle mænd er bedre til den slags informationer/ samtaler, når de er "tvunget" til at læse en tekst, for når man er midt i en samtale, så er det ikke sikkert, at han hører alt hvad du siger - idét at han i sit hovede, allerede overvejer hvad han skal bruge som argument ifht. de ting du bringer frem....

Wik skriver:

Det er jo rigtig postitvt. Min mand er ikke ret god til at holde de aftaler vi eller han selv kommer med desværre, og han har også weekender eller natte hvor han spiller hele tiden væk. Men jeg tror jeg finder på en meget skarp opdeling.

Det kan være at I skal sætte jer ned og lave den skarpe fordeling OG blive enige om en konsekvens af at han ikke er god til at holde aftalerne. 

Meget pædagogisk, men hvis I så har aftalt at onsdag aften er spillefri f.eks. og han ikke holder det, jamen, så kan han ikke blive sur på dig, eller modargumentere, den konsekvens I sammen har aftalt.

Herhjemme kommer konsekvensen af sig selv - jeg bliver UTROLIGT skuffet og irriteret de gange han "glemmer tiden" eller starter et spil velvidende at jeg når at komme hjem inden f.eks. Han ved godt selv at den er gal, og derfor forstår han godt at jeg bliver irriteret. Så derfor bliver jeg ikke super sur i de tilfælde, hvor tiden løber fra ham. Men det jeg gør er nok til at han langsomt tager det til sig.

Igår var der dog en svupser Han sad jo og spillede med sin bror, og han havde lånt min computer, fordi hans bror er i stykker. Jeg ringer til ham og siger at jeg kommer efter min puter efter en lille halv time. 25 minutter efter træder jeg ind af døren, og de er HELT forgabte i et spil De siger begge to, næsten i munden på hinanden, at der kun et gået et kvarter! Der måtte jeg altså grine, fordi det spil gør noget ved een jeg måtte jo vise dem på telefonen, at de 25 var gået. Herhjemme ved os er det jo småproblemer i forhold til mænd der spiller dagene væk. Men jeg er sikker på, at der kan arbejdes på det! Min kæreste lever trods alt stadig, uden at spille så meget

Lige gyldig hvilken HOBBY man har som voksen skal man PRIOTERER sine unger og sin familie! Det er min mening!