når man har født så er man bundet til hjemmet??

Det kommer jo an på meget, har baby kolik, er sensetiv eller er der opstarts problemer med amningen, så er det ikke lige til at komme ud.

Jeg selv var meget lidt ude, da min søn havde kolik og er sensetiv, han græd og græd. Den mindste lyd forstyrrede hans søvn eller amning og det var ikke spor sjovt. Han hadede sin barnevogn og spiste med 1 times mellemrum det første lange stykke tid. Havde jeg været enlig den gang havde jeg været på røven.

Og så spiller mors personlighed jo også en stor rolle

gædde skriver:

Hej I dejlige damer

Fik forleden en sms af en af mine veinder, som fik mig til at undres...

Hun var ked af at vi ikke ser hinanden så tit, men hun kunne jo ikke rigtig komme nogen steder, når hun havde et brystbarn, så jeg måtte komme til hende .

Også var det jeg tænkte... hmmm?? vil det sige at fordi man har et barn der skal ammes, så kan man ikke komme ud ?? hvad gør de enlige mødre så?? hvordan men indkøb??...

Det er jo forskelligt hvordan man ser på det, og jeg kan godt forstå din veninde. Faktisk snakkede jeg med min SP om det i starten, fordi det tog sindssygt lang tid for mig at få amningen til at fungere, og jeg var nybagt mor og ikke tryg ved at tage ud fra hjemmet og skulle finde ud af at amme offentligt eller overfor andre. Og hun sagde til mig, at det nok skulle komme - At vi moderne mødre har så fandens travlt med at komme ud og shoppe, på café, mødes med vennerne, i stedet for simpelthen at sætte os ned hjemme med vores lille ny, nyde den tid og lade folk komme til os, indtil vi faktisk følte os klar.

Så jeg synes du skal respektere din venindes følelser og ikke dømme hende - Nogen har det nemmere end andre.

LR85 skriver:

Nej man er ikke bundet til hjemmet - med mindre man selv vælger det.

Med min første dreng var jeg ude 6-7 gange om ugen, cafébesøg, veninder, brunch, familiefødselsdage, besøge arbejdet og lign.

Man ammer jo bare, og så tager man afsted. og hvis man er ude længere, fx i shoppingcentre, så sætter man sig jo lidt afsidigt eller i et ammerum.

Men her med mit andet barn, kan jeg mærke at jeg har rigitg meget lyst til at blive hjemme, hygge og slappe af og ikke skulle alt muligt hele tiden. Men jeg kommer nu stadig ud.

Men er det ikke værd at tænke over, om det at være ude stort set hver dag er en lille vel stor mundfuld for et lille barn, der møder den store verden udenfor maven for første gang?

Frøken J. skriver:

Det er jo forskelligt hvordan man ser på det, og jeg kan godt forstå din veninde. Faktisk snakkede jeg med min SP om det i starten, fordi det tog sindssygt lang tid for mig at få amningen til at fungere, og jeg var nybagt mor og ikke tryg ved at tage ud fra hjemmet og skulle finde ud af at amme offentligt eller overfor andre. Og hun sagde til mig, at det nok skulle komme - At vi moderne mødre har så fandens travlt med at komme ud og shoppe, på café, mødes med vennerne, i stedet for simpelthen at sætte os ned hjemme med vores lille ny, nyde den tid og lade folk komme til os, indtil vi faktisk følte os klar.

Så jeg synes du skal respektere din venindes følelser og ikke dømme hende - Nogen har det nemmere end andre.

gædde skriver:

Hej I dejlige damer

Fik forleden en sms af en af mine veinder, som fik mig til at undres...

Hun var ked af at vi ikke ser hinanden så tit, men hun kunne jo ikke rigtig komme nogen steder, når hun havde et brystbarn, så jeg måtte komme til hende .

Også var det jeg tænkte... hmmm?? vil det sige at fordi man har et barn der skal ammes, så kan man ikke komme ud ?? hvad gør de enlige mødre så?? hvordan men indkøb??...

Jeg var hjemme det første stykke tid, fordi jeg ikke brød mig om at forlade hjemmet, når jeg skulle sidde i fred og ro med den lille....

Men der er vi så forskellige...

Frøken J. skriver:

Men er det ikke værd at tænke over, om det at være ude stort set hver dag er en lille vel stor mundfuld for et lille barn, der møder den store verden udenfor maven for første gang?

jooo, men nu var det jo ikke lige det, det handlede om... eller??

det er jo noget helt andet.

Her var spørgsmålet jo om man som mor, synes man var bundet fuldstændig til hjemmet, fordi man ammede... og nej, det synes jeg ikke man er.

Jeg var meget ude og min dreng var en lille selskabspapegøje som nød det, og tog sig nogen gode lange lurer i barnevognen når vi var ude

LR85 skriver:

jooo, men nu var det jo ikke lige det, det handlede om... eller??

det er jo noget helt andet.

Her var spørgsmålet jo om man som mor, synes man var bundet fuldstændig til hjemmet, fordi man ammede... og nej, det synes jeg ikke man er.

Jeg var meget ude og min dreng var en lille selskabspapegøje som nød det, og tog sig nogen gode lange lurer i barnevognen når vi var ude

Jeg synes faktisk det er relevant Fordi vi mødre anno 2012 har en opfattelse af, at det er bedst at komme ud hurtigst muligt og engagere sig i alt muligt, og det derfor er forkert at føle, at man har det bedst hjemme den første gode stykke tid. Hvilket ikke er forkert - Siger ikke dit valg nødvendigvis var forkert for jer, jeg mener bare det er vigtigt at få den anden side med. At det er lige så rigtigt at blive hjemme, hvis man har brug for det, og det også for nogen kan være det forkerte valg at tage ud en masse

Det er da ingen hindring at tage afsted med et lille barn, men det er altså lidt mere besværligt.
Med den første tog jeg tit ud alle mulige steder, men med nr 2 er jeg gerne hjemme og hygge når den store er kørt i vuggestue. Vi kommer dog tit ud om eftermiddagen/aftenen når familien er samlet.
Hvis jeg havde veninder uden børn ville jeg da også foretrække at vi sås hjemme hos mig hvis det var muligt

Nogle føler sig bare ikke trygge ved det og det er da ærgerligt at man lukker sig sådan inde:-)

Jeg tager hvorhen det passer mig med mit barn så længe jeg kan se hun er ok med det:-)

Bryst, det kan hun få på en bænk bag en dyne, i min bil, på et wc eller ti tusinde andre steder.Tager max 15 min så er vi klar til at gå igen jo,. det ser jeg ikke det store problem i.

Frøken J. skriver:

Det er jo forskelligt hvordan man ser på det, og jeg kan godt forstå din veninde. Faktisk snakkede jeg med min SP om det i starten, fordi det tog sindssygt lang tid for mig at få amningen til at fungere, og jeg var nybagt mor og ikke tryg ved at tage ud fra hjemmet og skulle finde ud af at amme offentligt eller overfor andre. Og hun sagde til mig, at det nok skulle komme - At vi moderne mødre har så fandens travlt med at komme ud og shoppe, på café, mødes med vennerne, i stedet for simpelthen at sætte os ned hjemme med vores lille ny, nyde den tid og lade folk komme til os, indtil vi faktisk følte os klar.

Så jeg synes du skal respektere din venindes følelser og ikke dømme hende - Nogen har det nemmere end andre.

dømmer hende ikke...

undrede mig generalt over om det er umuligt at time indkøb(ikke shopping) og bebs