Pyha, mit hjerte stod stille et minut

CamillaSoefelt skriver:

Ej puha en ubehagelig oplevelse;(. Er det noget I har prøvet før siden de kunne sige præcis hvad det var?

Ja, det var en virkelig slem forskrækkelse.

Nej og jo, vi er aldrig nået dertil hvor hun er besvimet, men hun har siden hun var under 1 år gjort det her med at stoppe med at trække vejret når hun er blevet rigtig vred.

Heldigvis er det aldrig kommet så langt som i går, men det har uden tvivl været tæt på. På den måde hun besvimede og episoden op til og den måde hun var på lige efter kunne vagtlægen sige med næsten 100 % sandsynlighed at det er det her hun lider af og ikke fx epilepsi, men det kan ikke sådan 100 % sikkert siges.

Frk.S skriver:

Puha, hvor en væmmelig oplevelse... hvor må i have været forskrækkede. 

Håber ikke i kommer til at opleve det igen. 

Tusind tak for krammer.  Jeg håber heller aldrig det sker igen.

Frk-Lotusblomst skriver:

Hold da op søde..Sikke dog en traumatisk oplevelse.. Kan godt forstå du lige har brug for at få det ud af systemet...

Men i handlede jo helt korrekt og dejligt der ikke skete noget alvorligt..

Knus herfra..

Tak søde,

det hjælper nogen gange lige at lufte tankerne lidt. Det er virkelig en ubehagelig oplevelse. Jeg troede slet ikke man kunne blive så bange som jeg blev, men når det er ens børn er man virkelig sårbar.

Heldigvis var hun jo meget hurtigt okay igen og nu vi ved det er ufarligt hjælper det lidt på det. Det er rart at vide det kan ske, så man kan være lidt mere forberedt, hvis det skulle ske igen.

Hormonella græder lige lidt efter at have læst det. 

Hold kæft hvor jeg føler med jer sender jer en storm af kærlighed og knus.

Mette. skriver:

Vi havde en rigtig ubehagelig oplevelse i går aftes som jeg bliver nød til at komme ud med.

i går aftes omkring kl. 19 sidder Emilie, min kæreste og jeg inde på hendes værelse og leger. Hun begynder at slå min kæreste med et stykke legetøj og jeg sætter mig på hug ved siden af hende, forklare hende med fast stemme at jeg ikke vil have hun slår og tager tingen fra hende. Hun blev først sur også begynde hun at græde. Efter et øjeblik tog hun en indånding også trak hun bare ikke vejret igen. Jeg tog hende selvfølgelig op og blev ved at sige hendes navn, for at prøve at få gang i hende, men hun blev bare ved!

jeg sagde fuldstændig i panik at Martin skulle ringe 112, og i det han Kommer igennem til dem bliver Emilie blå om munden og besvimer i mine arme. Et øjeblik efter hiver hun efter vejret og græder som om hun er rigtig ulykkelig. alarmcentralen stillede os om til skaddstuen hvor vi straks kørre ind. Heldigvis er der ikke noget helt med hende, men hun lider af det der hedder attackanfald og det sker så når man bliver rigtig vred, sker eller forskrækket.

tak fordi du læste med, havde bare brug for at dele.

puha det kan jeg godt forstå du blev forskrækket over!!

Mette. skriver:

Tak søde,

det hjælper nogen gange lige at lufte tankerne lidt. Det er virkelig en ubehagelig oplevelse. Jeg troede slet ikke man kunne blive så bange som jeg blev, men når det er ens børn er man virkelig sårbar.

Heldigvis var hun jo meget hurtigt okay igen og nu vi ved det er ufarligt hjælper det lidt på det. Det er rart at vide det kan ske, så man kan være lidt mere forberedt, hvis det skulle ske igen.

HopinWishin skriver:

puha det kan jeg godt forstå du blev forskrækket over!!

Ja, det gjorde vi godt nok. I situationen er det svært at tænke klart også bliver man endnu mere bange.

Zette skriver:

Hormonella græder lige lidt efter at have læst det. 

Hold kæft hvor jeg føler med jer sender jer en storm af kærlighed og knus.

Tusind tak. 

JEg har aldrig været så bange i mit liv. Tanken om at miste hende var bare umulig at pakke væk i sekunderne, men heldigvis skete der ingenting og det er ufarligt.