Pyha, mit hjerte stod stille et minut

BigBabyWish12 skriver:

Føj en forskrækkelse. Håber ikke i skal opleve det igen

Tak for kram.  Jeg håber heller aldrig det sker igen, vi vil hvertfalf gøre hvad vi kan for at undgå situationer som kan udløse det.

Frk-Lotusblomst skriver:

JA, det forstår jeg sagtens.. og ja, man er bare mere sårbar..

Ja, jo flere gange man oplever det, jo nemmere bliver det at tackle.. Første gang er virkelig hård, 2. gang kender i til det, men stadig ubehageligt...
Håber det ikke e rnoget der kommer til at ske for tit..

Du har helt ret. Lige nu tænker jeg at jeg vil tage det roligt hvis det sker igen, men det bliver nok svært i situationen.

Som skrevet før har vi faktisk oplevet det siden hun var under 1 år, det der med hun stopper med at trække vejret, men jeg har bare altid kunne få gang i hende efter en tid hvor jeg har rystet hende blidt og sagt hendes navn, det kunne vi bare ikke i går. Men så tænker jeg, at når vi alligevel har oplevet det måske mellem 10-15 gange siden den alder og det kun gik helt galt i går, så må risikoen for det sker igen ikke være så stor. Det prøver jeg hvertfald at bilde mig selv ind.

Mette. skriver:

Tusind tak. 

JEg har aldrig været så bange i mit liv. Tanken om at miste hende var bare umulig at pakke væk i sekunderne, men heldigvis skete der ingenting og det er ufarligt.

Malou hoster så meget at hun bliver mørk under øjnene og blå på læberne, og det ved jeg hvor meget påvirker mig. Sover skidt om natten, sover helst sammen med hende faktisk. Så bare tanken om at hun skulle stoppe med trække vejret  Håber I får den hjælp I har brug for. 

Sikke en ubehagelig oplevelse , Mette!!! Kan forestille mig at det må være et sand mareridt!! At ens dyrbareste ikke trækker vejret!! Heldigvis handlede I på det med det samme og heldigvis "kommer Emilie selv igang igen". Snak med alle om det så I får det bearbejdede...
Kan man aflede hend for at forbygge lign situationer?
Sender kæmpe kram og held og lykke jeres vej!!!!!

Zette skriver:

Malou hoster så meget at hun bliver mørk under øjnene og blå på læberne, og det ved jeg hvor meget påvirker mig. Sover skidt om natten, sover helst sammen med hende faktisk. Så bare tanken om at hun skulle stoppe med trække vejret  Håber I får den hjælp I har brug for. 

Puha, det lyder virkelig grimt også. man bliver så bange når der sker ens børn noget.

Der er desværre ikke noget vi kan gøre for det ikke skal ske igen, for det kan være nærmest alle situationer der starter det, så det er svært at forebygge, men vi vil klart være mere opmræksomme på hvis hun begynder at græde at få hende til at trække vejret og blive ved.

Heldigvis trøster det mig at det er sket en del gange uden hun er besvimet af det (vi har bare ikke vidst at det faktisk var det her som var lige ved at ske), så jeg håber risikoen for det sker igen er lille.

Sikke en ubehagelig oplevelse , Mette!!! Kan forestille mig at det må være et sand mareridt!! At ens dyrbareste ikke trækker vejret!! Heldigvis handlede I på det med det samme og heldigvis "kommer Emilie selv igang igen". Snak med alle om det så I får det bearbejdede...
Kan man aflede hend for at forbygge lign situationer?
Sender kæmpe kram og held og lykke jeres vej!!!!!

tweety2060 skriver:

Sikke en ubehagelig oplevelse , Mette!!! Kan forestille mig at det må være et sand mareridt!! At ens dyrbareste ikke trækker vejret!! Heldigvis handlede I på det med det samme og heldigvis "kommer Emilie selv igang igen". Snak med alle om det så I får det bearbejdede...
Kan man aflede hend for at forbygge lign situationer?
Sender kæmpe kram og held og lykke jeres vej!!!!!

Det var et mareridt. Vi bare begge sikre på hun aldrig ville trække vejret igen i de sekunder det stod på.

Heldigvis blev hun jo meget hurtigt sig selv igen og at snakke med vagtlægen som også lyttede på hende og tjekkede hende giver altid lidt ro. Alarmcentralen, som min kæreste snakkede med mens, var også virkelig professionelle, jeg har hvertfald ingen kritik på det punkt.

Vi har snakket en del om det sammen og hvad vi vil forsøge at gøre for at undgå en lignende situation, men det er svært for det er umuligt at sige hvad der præcis starter det. Vi råber aldrig af hende eller lignedne snakker altid kun med fast stemme og vi kan jo heller ikke lade være at opdrage hende fordi vi er bange for hun så får et "anfald" igen. Det eneste man kan gøre er at forsøge at puste hende i hovedet hvis hun stopper med at trække vejret, det virker for nogen.

Tusind tak for kram. 

Mette. skriver:

M

Det var et mareridt. Vi bare begge sikre på hun aldrig ville trække vejret igen i de sekunder det stod på.

Heldigvis blev hun jo meget hurtigt sig selv igen og at snakke med vagtlægen som også lyttede på hende og tjekkede hende giver altid lidt ro. Alarmcentralen, som min kæreste snakkede med mens, var også virkelig professionelle, jeg har hvertfald ingen kritik på det punkt.

Vi har snakket en del om det sammen og hvad vi vil forsøge at gøre for at undgå en lignende situation, men det er svært for det er umuligt at sige hvad der præcis starter det. Vi råber aldrig af hende eller lignedne snakker altid kun med fast stemme og vi kan jo heller ikke lade være at opdrage hende fordi vi er bange for hun så får et "anfald" igen. Det eneste man kan gøre er at forsøge at puste hende i hovedet hvis hun stopper med at trække vejret, det virker for nogen.

Tusind tak for kram. 

Nej du har helt ret i I ikke kan stoppe med at korrigere og opdrage hende, .... Jeg kunne forestille mig at jeg ville være lidt betænkelig næste gang jeg skulle korrigere hende....
Håber absolut det ikke sker igen, så I ikke skal igennem en lign oplevelse, men er helt sikker på at Emilie er i de tryggeste hænder, og I er handlekraftige hvis det kommer dertil!!
Du må gerne skrive hvis du har brug for det!!
KÆMPE KRAM

Mette. skriver:

Du har helt ret. Lige nu tænker jeg at jeg vil tage det roligt hvis det sker igen, men det bliver nok svært i situationen.

Som skrevet før har vi faktisk oplevet det siden hun var under 1 år, det der med hun stopper med at trække vejret, men jeg har bare altid kunne få gang i hende efter en tid hvor jeg har rystet hende blidt og sagt hendes navn, det kunne vi bare ikke i går. Men så tænker jeg, at når vi alligevel har oplevet det måske mellem 10-15 gange siden den alder og det kun gik helt galt i går, så må risikoen for det sker igen ikke være så stor. Det prøver jeg hvertfald at bilde mig selv ind.

Har ikke lige læst det med at i ahr prøvet det før.. Men ja som du siger har i hurtigt kunne afværge situationen der. og hvis det blvier ved sådan er det jo kun rart for jer. Så snes det er helt fint du bilder dig det ind så længe du jo også ved at det kan ende som igår.. Men tanken om episoden igår må ikke tage over når hun får de anfald. Hvis du forstår..

Mette. skriver:

Ja, det var en virkelig slem forskrækkelse.

Nej og jo, vi er aldrig nået dertil hvor hun er besvimet, men hun har siden hun var under 1 år gjort det her med at stoppe med at trække vejret når hun er blevet rigtig vred.

Heldigvis er det aldrig kommet så langt som i går, men det har uden tvivl været tæt på. På den måde hun besvimede og episoden op til og den måde hun var på lige efter kunne vagtlægen sige med næsten 100 % sandsynlighed at det er det her hun lider af og ikke fx epilepsi, men det kan ikke sådan 100 % sikkert siges.

Det lyder godt nok ubehageligt. Stakkels mus.

Er hun ok igen nu?