Pyha, mit hjerte stod stille et minut

Mette. skriver:

Vi havde en rigtig ubehagelig oplevelse i går aftes som jeg bliver nød til at komme ud med.

i går aftes omkring kl. 19 sidder Emilie, min kæreste og jeg inde på hendes værelse og leger. Hun begynder at slå min kæreste med et stykke legetøj og jeg sætter mig på hug ved siden af hende, forklare hende med fast stemme at jeg ikke vil have hun slår og tager tingen fra hende. Hun blev først sur også begynde hun at græde. Efter et øjeblik tog hun en indånding også trak hun bare ikke vejret igen. Jeg tog hende selvfølgelig op og blev ved at sige hendes navn, for at prøve at få gang i hende, men hun blev bare ved!

jeg sagde fuldstændig i panik at Martin skulle ringe 112, og i det han Kommer igennem til dem bliver Emilie blå om munden og besvimer i mine arme. Et øjeblik efter hiver hun efter vejret og græder som om hun er rigtig ulykkelig. alarmcentralen stillede os om til skaddstuen hvor vi straks kørre ind. Heldigvis er der ikke noget helt med hende, men hun lider af det der hedder attackanfald og det sker så når man bliver rigtig vred, sker eller forskrækket.

tak fordi du læste med, havde bare brug for at dele.

Storms-Mor skriver:

pyyha sikke en grim oplevelse
godt hun har det godt igen

Ja, det var meget ubehageligt og man føler sig så magtesløs når man intet kan gøre og man ikke aner hvad der sker med sit guld.

Tak for krammer. 

LouiseRH skriver:

Puha, sikke en forskrækkelse

Ja, det var virkelig ubehageligt. 

banana3 skriver:

Sikke en ubehagelig oplevelse! stort kram til dig.. 

Hvad kan man gøre frem over, og vokser hun fra det. stakkels lille pige 

Tusind tak for kram. 

Man kan ikke gøre noget ved det. De fleste vokser fra det omkring 3 års alderen eller før skolealderen. Man kan selvfølgelig prøve at undgå situationer der bliver alt for hektiske, men det er jo svært, for det kan komme ud af små situationer også.

nielsen80 skriver:

Nej hvor grimt! Var slet ikke klar over der var noget der hed sådan - har I fået nogle trick I kan bruge, hvis det sker igen så?

Tak for kram. 

Der er ikke så meget at gøre, men man kan forsøge at puste hende roligt i hovedet eller knipse under hendes fødder, det kan få hende i gang igen, men ellers er der intet at gøre, før hun besvimer og på den måde rækker vejret igen. Jeg håber aldrig det sker igen, det var så ubehageligt.

MorDk skriver:

Puha sikke en oplevelse... du får lige en KÆMPE krammer ♥

Det er ikke noget I har oplevet før??? Hvad sker der så? Vejrtrækningen går bare i stå eller?

Tusind tak for kram. 

Altså nej og jo. Når jeg oplevede det i går blev jeg klar over at det nok har været meget tæt på. Allerede da hun var under 1 år kunne hun finde på at stoppe med at trække vejret i laang tid synes jeg, også når hun blev rigtig hidsig, men jeg har altid kunne få gang i hende igen efter noget tid. Så hun har helt sikkert mange gange været lige på nippet til at besvime, uden vi har vist det egentligt var det. i går gik det så helt galt for hende.

Hun trak vejret ind også stopper hun bare der. Hun sidder bare med åben mund som om hun vil skrige, men siger ingenting og trækker hverken vejret ud eller ind. Jeg tog hende jo selvfølgelig op i sekundet jeg så hun ikke trak vejret mere, også prøvede jeg jo som før at snakke til hende, og det plejer at kunne gøre det, men ikke i går. Jeg håber virkelig aldrig det sker igen.

FrkZier skriver:

puha det var da noget af en forstrækkelse

Tak for krammer. 

Gigl skriver:

Puha, det var ikke sjovt..

Min bror "led" af det samme da han var lille. Blev han rigtig, rigtig vred så kunne han besvime, fordi han holdt op med at trække vejret.. 

Ubehageligt. Men hun vokser sikkert fra det 

Ja,det er meget ubehageligt. Efter i går er jeg også blevet bevist om hun helt sikkert har været meget tæt på før. Vi har siden hun var under 1 år oplevet de her vredesudbrud hvor hun stopper med at trække vejret, men har altid kunne få gang i hende inden hun besvimede. Det kunne vi bare ikke i går.

Heldigvis er det jo ufarligt, så længe man er opmærksom og sørger for at tage hende op, så hun ikke falder og slår sig i tilfælde af hun besvimer, men det var meget meget ubehaligt at opleve, især når man ikke ved hvad der sker. I sekundet tror man hun nærmest ikke kommer til at trække vejret igen. 

Mette. skriver:

Ja,det er meget ubehageligt. Efter i går er jeg også blevet bevist om hun helt sikkert har været meget tæt på før. Vi har siden hun var under 1 år oplevet de her vredesudbrud hvor hun stopper med at trække vejret, men har altid kunne få gang i hende inden hun besvimede. Det kunne vi bare ikke i går.

Heldigvis er det jo ufarligt, så længe man er opmærksom og sørger for at tage hende op, så hun ikke falder og slår sig i tilfælde af hun besvimer, men det var meget meget ubehaligt at opleve, især når man ikke ved hvad der sker. I sekundet tror man hun nærmest ikke kommer til at trække vejret igen. 

Det kan jeg godt forestille mig at man tænker rigtig ubehagelig situation.. 

tanja. skriver:

puha søde, fik helt tåre i øjne

kæmpe krammer herfra

Tak for krammer sødeste. 

Det var simpelthen så væmmeligt at se hende falde om i armene på mig fordi hun ikke trak vejret. Heldigvis var hun sig selv meget hurtigt igen også bliver man lidt mere rolig igen og endnu mere heldigt er det jo ikke farligt for hende, nu vi ved hvad det er. MEn jeg håber godt nok aldrig det sker igen.