Støtter du Knæk canceren?

tarkoflen skriver:

Godaften piger

Jeg er jo så nysgerrig, så jeg smider lige en afstemning op

Støtter du knæk canceren?

Hvis ja hvorfor og hvis nej hvorfor ikke?

Jeg må hellere lægge ud, ja jeg har støttet. Jeg har indbetalt 200 kr. på det girokort der er kommet ind ad brevsprækken og lagt to lodder i puljen a 25 kr. i det der gevinst halløj der har kørt på GO morgen dk.

Jeg har mistet min bedstefar, morfar, en klassekammerat da jeg gik i folkeskole og flere af mine venner og veninder har mistet forældre til den forfærdelige sygdom! Der ud over har min far haft kræft og blev heldigvis helbredt, takke være den forskning der hele tiden kæmper for at finde de bedste behandlinger, derfor støtter jeg

Jeg har deltaget i en af konkurrencerne i Go'morgen Danmark (:

M (: skriver:

Jeg har deltaget i en af konkurrencerne i Go'morgen Danmark (:

Har støttet ved indsamlingen arrangeret af Kræftens Bekæmpelse tidligere i år

Det er så meget en lortesygdom!

Det gør mig ondt at høre, at din mor er syg, jeg håber hun kan komme ovenpå igen!

tak....men hun kommer aldrig over det, eftersom tumoren ikke kan fjernes - hun er afhængig af at de (lægerne) kan holde den i ro, men hun bliver aldrig rask - og der er desværre ikke rigtig noget der har været "det helt rigtige" for hendes behandling, så hun kæmper virkelig... man er rigtig meget magtesløs. Kræft er ikke blot den syges sygdom, det er så absolut også de pårørendes synes jeg... jeg synes indimellem at der er rigtig rigtig svært at stå på sidelinien og ikke kan gøre en dyt. Derudover er jeg ikke klar til at sige farvel til min mor - men det bliver man nok aldrig..

Jannie

Baagøe skriver:

Har støttet ved indsamlingen arrangeret af Kræftens Bekæmpelse tidligere i år

heaven skriver:

tak....men hun kommer aldrig over det, eftersom tumoren ikke kan fjernes - hun er afhængig af at de (lægerne) kan holde den i ro, men hun bliver aldrig rask - og der er desværre ikke rigtig noget der har været "det helt rigtige" for hendes behandling, så hun kæmper virkelig... man er rigtig meget magtesløs. Kræft er ikke blot den syges sygdom, der er så absolut også de pårørendes synes jeg... jeg synes indimellem at der er rigtig rigtig svært at stå på sidelinien og ikke kan gøre en dyt. Derudover er jeg ikke klar til at sige farvel til min mor - men det bliver man nok aldrig..

Jannie

Øv det er jeg ked af at høre

Det er mega hårdt at være pårørende! Min far blev syg for 4 år siden! Og det var så hårdt at stå ved siden af og se, at han bare fik det værre og værre! Vi var heldigvis så heldige, at han blev rask og jeg sætter så stor pris på de mennesker der forsker i behandling af kræft, ellers var han her jo ikke i dag!

Jeg tror aldrig man bliver klar til at miste sine forældre! Og slet ikke når de ikke er gamle og ikke selv vil mere!

Thalia skriver:

Jeg har støttet. Dog ikke via TV programmet men via min lillesøsters indsamling.

Jeg havde selv leokæmi som barn, begge mine forældre er døde af kræft og min ældste søn døde af kræft i 2007.

Min lillesøster har haft flere forskellige typer kræft indenfor de sidste 5 år, og nu er status at hun har brystkræft med metastaser i lever, knogler og hjerne.

Ej, for pokker hvor er det da uretfærdigt at en familie skal rammes så hårdt som din.

Ja, jeg støttede Knæk cancer. Jeg har også flere år samlet ind og fordelt ruter for Kræftens bekæmpelse.

Jeg støtter fordi jeg ved, at der skal mange penge til forskning - og forskning er nu engang vejen frem for at komme videre i kampen mod den modbydelige sygdom.

 

Øv det er jeg ked af at høre

Det er mega hårdt at være pårørende! Min far blev syg for 4 år siden! Og det var så hårdt at stå ved siden af og se, at han bare fik det værre og værre! Vi var heldigvis så heldige, at han blev rask og jeg sætter så stor pris på de mennesker der forsker i behandling af kræft, ellers var han her jo ikke i dag!

Jeg tror aldrig man bliver klar til at miste sine forældre! Og slet ikke når de ikke er gamle og ikke selv vil mere!

hvor er det skønt din far har klaret den - hvad var det for en kræft, om man må spørge?? 

Ja, man er rigtig magtesløs - men jeg er meget splittet også, for hun skal jo heller ikke bare ligge og være total syg, dårllg og afkræftet og ikke kunne noget som helst. Så er det bedre hun ikk er her (må man godt skrive det)... jeg tror også meget det er TANKEN om at skulle sige farvel at hun sygner hen - jeg frygter opringningen "mor har fået fred", jeg frygter den første øjenkontakt med min far og lillebror efter hun er død  - jeg frygter hvad der skal blive af min far bagefter - jeg føles jeg skal være så forbandet stærk for så mange: min mor, far, lillebror, mormor, min mand og min søn - selvom jeg selv føler mig som en på 5 år inden i..... og mest af alt frygter jeg en evt begravelse....men jeg ved jo også at jeg SKAL igennem det, hvis hun dør, og der kommer jeg også - men det er uvisheden om hvordan, hvornår, omstændighederne osv - altså alt det følelsesmæssige i det... så for søren, så fik du lige en smøre, tak hvis du kom igennem det

Jannie

heaven skriver:

hvor er det skønt din far har klaret den - hvad var det for en kræft, om man må spørge?? 

Ja, man er rigtig magtesløs - men jeg er meget splittet også, for hun skal jo heller ikke bare ligge og være total syg, dårllg og afkræftet og ikke kunne noget som helst. Så er det bedre hun ikk er her (må man godt skrive det)... jeg tror også meget det er TANKEN om at skulle sige farvel at hun sygner hen - jeg frygter opringningen "mor har fået fred", jeg frygter den første øjenkontakt med min far og lillebror efter hun er død  - jeg frygter hvad der skal blive af min far bagefter - jeg føles jeg skal være så forbandet stærk for så mange: min mor, far, lillebror, mormor, min mand og min søn - selvom jeg selv føler mig som en på 5 år inden i..... og mest af alt frygter jeg en evt begravelse....men jeg ved jo også at jeg SKAL igennem det, hvis hun dør, og der kommer jeg også - men det er uvisheden om hvordan, hvornår, omstændighederne osv - altså alt det følelsesmæssige i det... så for søren, så fik du lige en smøre, tak hvis du kom igennem det

Jannie

Det må du gerne han havde kræft i halsen, de fandt aldrig hovedtumoren, men de kan åbenbart gå i sig selv igen! Det er den samme type kræft som livmoderhalskræft, hos mænd kommer den bare ofte i halsen af en eller anden årsag...

Angsten er så hård og det er så hårdt at være den stærke! Og jeg håber godt nok at du har nogle, hvor du bare kan give los og være 5 år, for det har vi alle brug for! Især i sådan en situation.

I har sikkert fået det at vide, men kræftens bekæmpelse har nogle mennesker tilknyttet som man kan tale med, hvis man har brug for det... Jeg ringede til deres hotline, fordi jeg havde brug for noget konstruktivt at give mig til, så jeg talte med en der havde forstand på hvilken slags mad min far kunne spise, og hvad jeg kunne gøre den vej rundt! De var så søde og tog sig rigtig god tid! Men det er jo meget forskelligt hvad man har brug for! Men det er i hvert fald vigtigt at du får talt med nogen om det! Der er mange ting at rumme!

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har behov for det!

Nej, jeg har ikke støttet. Ikke fordi jeg ikke mener at det er en god sag, men de penge jeg har i overskud til den slags ting går til Scleroseforeningen.

Jeg synes at cancer er en frygtelig sygdom, men jeg synes faktisk også at der bliver brugt enorme summer på cancer forskning i forvejen. Jeg kan ikke lade være med at tænke i mit stille sind hvor stor en forskel 100 mio kr kan gøre, fx i forhold til Sclerose.