Hvad er familie for dig ???

Dinna88 skriver:

Nemlig Jeg synes ikke du skal basere dine beslutnigner på hvem personerne er, men på dine følelser. 

Og det er der det bliver svært. For jeg ville så gerne det tætte bånd og vi kunne have glæde af hinanden.

men kan mærke at de manglende handlinger og interesse gør at jeg har mine tanker.

bøllen skriver:

Og det er der det bliver svært. For jeg ville så gerne det tætte bånd og vi kunne have glæde af hinanden.

men kan mærke at de manglende handlinger og interesse gør at jeg har mine tanker.

Jeg gjorde sådan her:

 

Jeg satte mine overvejelser op imod hinanden. For/imod, Jamen/jamen, hvad nu hvis/hvad nu hvis - UDEN at tænke på at det var familie. I mit situation endda familie jeg var tæt med.  Så kommer det hele i et nyt perspektiv. For mig nytter det ikke noget at klinge sig til noget der ikke er der - eller ønsket om at det måske kan komme i fremtiden. Ligesom at man som regel bare ved det, når et venskab er ved at løbe ud i sandet, og der intet er at gøre. 

Jeg synes ikke du skal byde dig selv at holde fast i noget fordi du er forbundet genitisk. 

bøllen skriver:

Overvejede at gøre dette indlæg anno men vælger at lade være.

Går med rigtig mange overvejelser omkring min familie i øjeblikket. Kan mærke jeg står overfor en skille vej & nok skal træffe et valg

Vores familie liv er efterhånden så kompliceret, at jeg er bange for, at jeg er nød til at træffe et valg. Er endelig på vej op ad bakken igen efter en lang periode som sygemeldt & afklaring i forhold til arbejdsmarkedet.

I denne fase har jeg virkelig fået øjnene op for min familie, eller manglende på samme.

Så piger, HJÆLP mig.

FORTÆL hvorfor jeres familie betyder meget for jer

( tænker mor , far , søskende osv . Altså ikke jeres egen lille familie )

Eller jer der har valgt fra - Hvorfor ?

Håber virkelig nogen vil tage sig tid til at svare. På forhånd TAK

min mor, farmor og søskende betyder alt for mig!!

resten snakker jeg stort set ikke med - min far er jordens mest barnlige mand og suger alt energi ud af mig!! resten af familien bor i Jylland og opsøger heller ikke kontakt til mig så det jo bare sådan det er

Der kan selvfølgelig være mange forskellige grunde til, at man vil droppe forbindelsen med sin familie. Men jeg har mistet begge mine forældre, og det er en af grundene til, at det er meget vigtigt for mig at have et godt forhold til mine søskende.

Så min familie betyder rigtigt meget for mig.

Dinna88 skriver:

Jeg gjorde sådan her:

 

Jeg satte mine overvejelser op imod hinanden. For/imod, Jamen/jamen, hvad nu hvis/hvad nu hvis - UDEN at tænke på at det var familie. I mit situation endda familie jeg var tæt med.  Så kommer det hele i et nyt perspektiv. For mig nytter det ikke noget at klinge sig til noget der ikke er der - eller ønsket om at det måske kan komme i fremtiden. Ligesom at man som regel bare ved det, når et venskab er ved at løbe ud i sandet, og der intet er at gøre. 

Jeg synes ikke du skal byde dig selv at holde fast i noget fordi du er forbundet genitisk. 

Hvis jeg gjorde sådan ville det være legende let :-(

og ved på forhånd hvad udfaldet ville være ...

bøllen skriver:

Hvis jeg gjorde sådan ville det være legende let :-(

og ved på forhånd hvad udfaldet ville være ...

jeg ville ikke sidde fast i det, bare fordi det er et familiemedlem!

jeg håber du træffer det rette valg 

Jeg har cuttet kontakten til min mor, og 2 brødre... Har god kontakt til min far og 2 søstre... Men familie betyder ikke alt for mig.... Nok mest fordi jeg er vokset op med svigt, vold, trusler osv så for mig er en famile ikke det værd  øksen sagtens forstå folk der cutter kontakten til et familiemedlem, hvis denne kun ønsker det ondt for den anden part. Det er mega hårdt at bryde kontakten til sin egen mor, men for mit vedkommende har det været den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv  ( med hjælp fra en psykolog), tror det er hårdt at skulle igennem alene...

bøllen skriver:

Overvejede at gøre dette indlæg anno men vælger at lade være.

Går med rigtig mange overvejelser omkring min familie i øjeblikket. Kan mærke jeg står overfor en skille vej & nok skal træffe et valg

Vores familie liv er efterhånden så kompliceret, at jeg er bange for, at jeg er nød til at træffe et valg. Er endelig på vej op ad bakken igen efter en lang periode som sygemeldt & afklaring i forhold til arbejdsmarkedet.

I denne fase har jeg virkelig fået øjnene op for min familie, eller manglende på samme.

Så piger, HJÆLP mig.

FORTÆL hvorfor jeres familie betyder meget for jer

( tænker mor , far , søskende osv . Altså ikke jeres egen lille familie )

Eller jer der har valgt fra - Hvorfor ?

Håber virkelig nogen vil tage sig tid til at svare. På forhånd TAK

jeg har en dejlig tæt familie med kærlighed respekt og omtanke for hinanden - vi har det sjovt sammen og ka snakke om de svære ting med hinanden

Men sådan har det ikke altid været

I teenage årene var mig og min mor ikke så goe sammen - men det har vi begge fået talt igennem fordi vi ønsker at have det godt sammen

Og så har jeg haft min far valgt fra i ca 5 år da han var maniodepressiv og blev ubehagelig og var så svær at være sammen med (jeg var ikke voksen da jeg valgte ham fra) - han har det bedre nu (ikke rask) og vi er påbegyndt et forhold igen og det går godt - men jeg forventer ikke at vi nogensinde får det samme forhold tilbage

Det jeg har erfaret er dette:

1) Det er vigtigt at stå ved de svigt man oplevede som barn og få det bearbejdet og få helet sårene - det er ikke altid forældre(andre) kan gøre det for én

2) som voksen er man selv ansvarlig for hvordan man håndterer eventuelle svigt - jeg valgte at få behandling separat og først snakke med forældrene om det da jeg var så rask at jeg havde tilgivet alt

Jeg er så heldig at have den mest fantastiske familie og ville ikke undvære en eneste af dem! Her snakker jeg om min helt nære familie, forældre, bror, bedste og svigerinde og så selvfølgelig min dejlige kæreste!

De har alle været der mens jeg har haft en hård tid, og jeg vil til en hver tid være der for dem! Vi støtter hinanden, passer på hinaden og vil gøre alt for hinanden, og det er grundstene i vores familie!

Når det er sagt, så er jeg klar over, at det bestemt ikke er alle der er så heldige!

Jeg tror det er meget vigtigt at man gør op med sig selv, om den familie man har altid vil være der 100% for en og er de ikke det, eller føler man at bliver drænet for energi, så må man overveje om det er kampen værd! Den bedste løsning ville nok være at få sat sig ned og talt om alle de ting, som gør ondt, men det er bare ufattelig svært! Men så har man fået sagt det man ville sige, og så kan man tage valget ud fra hvordan det bliver modtaget

tarkoflen skriver:

Jeg er så heldig at have den mest fantastiske familie og ville ikke undvære en eneste af dem! Her snakker jeg om min helt nære familie, forældre, bror, bedste og svigerinde og så selvfølgelig min dejlige kæreste!

De har alle været der mens jeg har haft en hård tid, og jeg vil til en hver tid være der for dem! Vi støtter hinanden, passer på hinaden og vil gøre alt for hinanden, og det er grundstene i vores familie!

Når det er sagt, så er jeg klar over, at det bestemt ikke er alle der er så heldige!

Jeg tror det er meget vigtigt at man gør op med sig selv, om den familie man har altid vil være der 100% for en og er de ikke det, eller føler man at bliver drænet for energi, så må man overveje om det er kampen værd! Den bedste løsning ville nok være at få sat sig ned og talt om alle de ting, som gør ondt, men det er bare ufattelig svært! Men så har man fået sagt det man ville sige, og så kan man tage valget ud fra hvordan det bliver modtaget

Tak for dit svar - og det er lige der jeg står nu.

for føler på ingen måde de er der for mig, selv om jeg flere gange har stået der når lokummet er brændt på.

og i prosecessen som smerte patient er der gået nogle ting op for mig.

Og få snakket om tingen ville ikke være en mulighed, har prøvet med min mor optil flere gange. Det ændre ingenting, for tydeligt hun ikke ser de problem stillinger jeg ser.

tror vores forventninger om familie stemmer ikke over ens. Og i den proces jeg har været igennem, er jeg nok blevet lidt koldt og kynisk i forhold til folk som ikke vil mig noget godt