Hvad er familie for dig ???

Overvejede at gøre dette indlæg anno men vælger at lade være.

Går med rigtig mange overvejelser omkring min familie i øjeblikket. Kan mærke jeg står overfor en skille vej & nok skal træffe et valg

Vores familie liv er efterhånden så kompliceret, at jeg er bange for, at jeg er nød til at træffe et valg. Er endelig på vej op ad bakken igen efter en lang periode som sygemeldt & afklaring i forhold til arbejdsmarkedet.

I denne fase har jeg virkelig fået øjnene op for min familie, eller manglende på samme.

Så piger, HJÆLP mig.

FORTÆL hvorfor jeres familie betyder meget for jer

( tænker mor , far , søskende osv . Altså ikke jeres egen lille familie )

Eller jer der har valgt fra - Hvorfor ?

Håber virkelig nogen vil tage sig tid til at svare. På forhånd TAK

Min familie betyder alt for mig, jeg vil gøre alt for min egen lille familie, derefter kommer min "anden" familie De er der altid for mig, jeg kan snakke med dem om alt, de hjælper mig altid hvimøder er et behov. Og då er det bare de eneste der altid har været der 

Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem  

Jeg har valgt én person i min familie fra, lidt unfair måske - men jeg kunne simpelthen ikke klare det, eller rettere ham.

Jeg valgte for 5 år siden min far fra, fordi han ikke i 12 år har snakket til mig, smilt til mig eller i det hele taget kigget på mig, men mine søskende forguder han - og hans kones døtre er hans prinsesser!!
Det har været så utrolig hårdt for mig at gå fra at være hans et og alt til at han ikke engang kigger på mig, inden jeg valgte ham fra fyldte han 50 år og holdte kæmpe fødselsdag, min bror og søster fik en invitation, men jeg gjorde ikke... jeg ringede til ham for at høre om det kunne være rigtigt eller om den evt. var blevet væk med posten selvom jeg inderst inde godt vidste det...

jeg var ikke inviteret, og siden da har jeg ikke snakket med ham... jeg savner ham enormt meget og ville ønske at vi kunne få kontakt igen men jeg tvivler så ufattelig meget!  

Lahn11 skriver:

Min familie betyder alt for mig, jeg vil gøre alt for min egen lille familie, derefter kommer min "anden" familie De er der altid for mig, jeg kan snakke med dem om alt, de hjælper mig altid hvimøder er et behov. Og då er det bare de eneste der altid har været der 

Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem  

Tak for svar

Lyder skønt med sådan en familie. Og sådan burde det jo også være.

Dejligt man kan regne med dem

kriknu skriver:

Jeg har valgt én person i min familie fra, lidt unfair måske - men jeg kunne simpelthen ikke klare det, eller rettere ham.

Jeg valgte for 5 år siden min far fra, fordi han ikke i 12 år har snakket til mig, smilt til mig eller i det hele taget kigget på mig, men mine søskende forguder han - og hans kones døtre er hans prinsesser!!
Det har været så utrolig hårdt for mig at gå fra at være hans et og alt til at han ikke engang kigger på mig, inden jeg valgte ham fra fyldte han 50 år og holdte kæmpe fødselsdag, min bror og søster fik en invitation, men jeg gjorde ikke... jeg ringede til ham for at høre om det kunne være rigtigt eller om den evt. var blevet væk med posten selvom jeg inderst inde godt vidste det...

jeg var ikke inviteret, og siden da har jeg ikke snakket med ham... jeg savner ham enormt meget og ville ønske at vi kunne få kontakt igen men jeg tvivler så ufattelig meget!  

 av av hvor gør det mig ondt

men kan godt forstå dit valg, jeg står lidt på samme vej. Blot om jeg overhovedet skal have kontakt med familie.

Håber du har en masse andre som er der for dig

Min familie betyder alt for mig, de har altid været der for mig og vil gøre alt for mig. Vi er nok ikke særlig gode til at fortælle hinaden at vi har det sådan. Men tilgengæld prioriteres familie tid højt. Vi har mange traditioner.

Påskefrokost, pinsemorgen, skt hans, famillieferie hvert 2. år ca. 35 pers, advendts hygge, småkage weekend, lillejuleaften. For ikke at nævne et hav af runde og ikke runde fødselsdage.

Skal lige siges at jeg har en kæmpe familie som der ikke kun tæller mor, far og søskende med også onkler, kusiner, tanter, bedsteforældre, oldemor og diverse grandfætre/kusiner osv.

Jeg ville ikke kunne undvære min familie. 

Men min kæreste har ikke ret meget kontakt til hans famillie, det skyldes at han har valgt sin far fra og derfor er det svært at holde kontakten til faderens side af familien og på hans mors side er de ikke ret mange.

kriknu skriver:

Jeg har valgt én person i min familie fra, lidt unfair måske - men jeg kunne simpelthen ikke klare det, eller rettere ham.

Jeg valgte for 5 år siden min far fra, fordi han ikke i 12 år har snakket til mig, smilt til mig eller i det hele taget kigget på mig, men mine søskende forguder han - og hans kones døtre er hans prinsesser!!
Det har været så utrolig hårdt for mig at gå fra at være hans et og alt til at han ikke engang kigger på mig, inden jeg valgte ham fra fyldte han 50 år og holdte kæmpe fødselsdag, min bror og søster fik en invitation, men jeg gjorde ikke... jeg ringede til ham for at høre om det kunne være rigtigt eller om den evt. var blevet væk med posten selvom jeg inderst inde godt vidste det...

jeg var ikke inviteret, og siden da har jeg ikke snakket med ham... jeg savner ham enormt meget og ville ønske at vi kunne få kontakt igen men jeg tvivler så ufattelig meget!  

Omg.. I'm so sorry!!!!

nu har jeg kun min lillesøser og min far ilbage da jeg misede min soresøser og min mor da jeg var 15.

mig og min søser har idag et helt specielt forhold, og jeg ville ikke undvære hende for noget.

min far udviklede desværre et alkohol problem efter vi mistede min mor og søster, men uanset er han stadig min far og jeg har prøvet at miste og ved desværre at mange ikke sætter pris på den familie de trods alt har fordi de ikke ved hvad det vil sige at miste dem

For mig er blod ikke tykkere end vand. Mine gener afgører ikke hvem jeg skal ses med og omvendt. Familie er for mig dem jeg har tættest på  mig. Så jo, jeg har da familie på Sjælland - men jeg ser dem ikke, jeg har intet til fælles med dem osv. 

Derfor mener jeg også sagtens at man kan sige at venner er selvvalgt familie. Jeg er tættere på mine venner, end størstedelen af min familie. 

Dem jeg har valgt fra har været pga. for meget negativitet - skal man være i mit liv skal man bidrage positivt til det.

Jeg må hellere lige på pege at familen tæt på mig selvfølgelig er utrolig vigtig!!

Enirt skriver:

Min familie betyder alt for mig, de har altid været der for mig og vil gøre alt for mig. Vi er nok ikke særlig gode til at fortælle hinaden at vi har det sådan. Men tilgengæld prioriteres familie tid højt. Vi har mange traditioner.

Påskefrokost, pinsemorgen, skt hans, famillieferie hvert 2. år ca. 35 pers, advendts hygge, småkage weekend, lillejuleaften. For ikke at nævne et hav af runde og ikke runde fødselsdage.

Skal lige siges at jeg har en kæmpe familie som der ikke kun tæller mor, far og søskende med også onkler, kusiner, tanter, bedsteforældre, oldemor og diverse grandfætre/kusiner osv.

Jeg ville ikke kunne undvære min familie. 

Men min kæreste har ikke ret meget kontakt til hans famillie, det skyldes at han har valgt sin far fra og derfor er det svært at holde kontakten til faderens side af familien og på hans mors side er de ikke ret mange.

 Ej hvor lyder det til I hygger jer sammen.

dejligt, kan godt forstå de betyder meget for dig.