Hvad er familie for dig ???

Min mor betyder meget for mig fordi hun vil mig det bedste. Det hun gør udmynter sig ikke altid I det jeg ønsker for mig selv og mit liv, men der er aldrig en bagtanke, det er altid gjort fordi hun mener at dte er det jeg har brug for. SÅ elsker jeg hende fordi hun klog, (ofte) forstående og et forbillede.

Min far betyder meget for mig fordi ligeledes vil hans børn det bedste. Han har svært ved at sætte ord på det og også nogle gange handling, men jeg kan altid mærke at han elsker mig. I sær efter hans far døde i år, har vi haft nogle gode snakke og det har understreget hvorfor jeg blindt i 23 år nu har elsket min far.

Mine brødre betyder alt for mig - det er sjældent de har gjort noget for mig, der har betydet at de har været der i en svær tid eller lignende. Men jeg elsker dem fordi de er de dejligste mennesker på hele jorden, og jeg ved de synes det samme om mig. Når de bliver ældre skal det nok udmynte sig i handlinger og ord. Lige nu siger vi det med lammere, en enkelt krammer og en sød sms i ny og næ.

Mine bedsteforældre er vigtige i mit liv fordi de altid både med ord og handling har vist deres mange børnebørn at vi alle er vigtige. Da jeg mistede en bedste forælder for første gang i år, mærkede jeg hvordan de virkelig er en stor del af mit liv. Jeg mærkede heldigvis også at jeg ikke har en følelse af at have glemt dem, når jeg ved de aldrig glemmer mig. Vi er alle parter gode til at pleje vores forhold.

Et liv uden familie? Det kan jeg slet ikke forestille mig.
I min kæresten familie er det kun den nærmeste familie der har kontakt (ham hans søster og forældrene) mostre, onkler bedsteforældre osv. har de valgt ikke at have kontakt til.
Jeg kan mærke på min kæreste at han nogle gange har savnet noget tættere familie, og mine bedsteforældre ser ham som deres barnebarn (endnu en grund til at elske dem) og han føler nu at han i sit voksenliv kan nå at prøve hvordan det er at have bedsteforældre.

Jeg kan ikke forestille mig hvad min familie skulle gøre for at jeg ville cutte kontakten.
Jeg tror de har bevist så meget for mig nu, så lige meget hvilke problemer de kommer I, vil jeg altid tilgive dem. 

bøllen skriver:

Overvejede at gøre dette indlæg anno men vælger at lade være.

Går med rigtig mange overvejelser omkring min familie i øjeblikket. Kan mærke jeg står overfor en skille vej & nok skal træffe et valg

Vores familie liv er efterhånden så kompliceret, at jeg er bange for, at jeg er nød til at træffe et valg. Er endelig på vej op ad bakken igen efter en lang periode som sygemeldt & afklaring i forhold til arbejdsmarkedet.

I denne fase har jeg virkelig fået øjnene op for min familie, eller manglende på samme.

Så piger, HJÆLP mig.

FORTÆL hvorfor jeres familie betyder meget for jer

( tænker mor , far , søskende osv . Altså ikke jeres egen lille familie )

Eller jer der har valgt fra - Hvorfor ?

Håber virkelig nogen vil tage sig tid til at svare. På forhånd TAK

Nogen betyder mere end andre

Min mor er den bedste i verden
og min bio far mistede jeg i en meget ung alder..
Jeg har ikke kontakt med så neget familie, men kan snakke med dem alle til familietamtam

Min stedfar er jo som en far for mig, men vi ses desværre ikke så tit efter han og min mor flyttede fra hinanden

MediaAnarchy skriver:

Min mor betyder meget for mig fordi hun vil mig det bedste. Det hun gør udmynter sig ikke altid I det jeg ønsker for mig selv og mit liv, men der er aldrig en bagtanke, det er altid gjort fordi hun mener at dte er det jeg har brug for. SÅ elsker jeg hende fordi hun klog, (ofte) forstående og et forbillede.

Min far betyder meget for mig fordi ligeledes vil hans børn det bedste. Han har svært ved at sætte ord på det og også nogle gange handling, men jeg kan altid mærke at han elsker mig. I sær efter hans far døde i år, har vi haft nogle gode snakke og det har understreget hvorfor jeg blindt i 23 år nu har elsket min far.

Mine brødre betyder alt for mig - det er sjældent de har gjort noget for mig, der har betydet at de har været der i en svær tid eller lignende. Men jeg elsker dem fordi de er de dejligste mennesker på hele jorden, og jeg ved de synes det samme om mig. Når de bliver ældre skal det nok udmynte sig i handlinger og ord. Lige nu siger vi det med lammere, en enkelt krammer og en sød sms i ny og næ.

Mine bedsteforældre er vigtige i mit liv fordi de altid både med ord og handling har vist deres mange børnebørn at vi alle er vigtige. Da jeg mistede en bedste forælder for første gang i år, mærkede jeg hvordan de virkelig er en stor del af mit liv. Jeg mærkede heldigvis også at jeg ikke har en følelse af at have glemt dem, når jeg ved de aldrig glemmer mig. Vi er alle parter gode til at pleje vores forhold.

Et liv uden familie? Det kan jeg slet ikke forestille mig.
I min kæresten familie er det kun den nærmeste familie der har kontakt (ham hans søster og forældrene) mostre, onkler bedsteforældre osv. har de valgt ikke at have kontakt til.
Jeg kan mærke på min kæreste at han nogle gange har savnet noget tættere familie, og mine bedsteforældre ser ham som deres barnebarn (endnu en grund til at elske dem) og han føler nu at han i sit voksenliv kan nå at prøve hvordan det er at have bedsteforældre.

Jeg kan ikke forestille mig hvad min familie skulle gøre for at jeg ville cutte kontakten.
Jeg tror de har bevist så meget for mig nu, så lige meget hvilke problemer de kommer I, vil jeg altid tilgive dem. 

Hvor bliver jeg varm om hjertet 

Mange tak for dit uddybende svar.

ville give mig højre arm for at bare have et familie medlem, jeg viste elskede mig betinget løst.

lukaj skriver:

nu har jeg kun min lillesøser og min far ilbage da jeg misede min soresøser og min mor da jeg var 15.

mig og min søser har idag et helt specielt forhold, og jeg ville ikke undvære hende for noget.

min far udviklede desværre et alkohol problem efter vi mistede min mor og søster, men uanset er han stadig min far og jeg har prøvet at miste og ved desværre at mange ikke sætter pris på den familie de trods alt har fordi de ikke ved hvad det vil sige at miste dem

Gør mig ondt at du har mistet din mor & søster.

kan godt følge dig - men Gud hvor kan det være svært når de intet godt vil en.

bøllen skriver:

Overvejede at gøre dette indlæg anno men vælger at lade være.

Går med rigtig mange overvejelser omkring min familie i øjeblikket. Kan mærke jeg står overfor en skille vej & nok skal træffe et valg

Vores familie liv er efterhånden så kompliceret, at jeg er bange for, at jeg er nød til at træffe et valg. Er endelig på vej op ad bakken igen efter en lang periode som sygemeldt & afklaring i forhold til arbejdsmarkedet.

I denne fase har jeg virkelig fået øjnene op for min familie, eller manglende på samme.

Så piger, HJÆLP mig.

FORTÆL hvorfor jeres familie betyder meget for jer

( tænker mor , far , søskende osv . Altså ikke jeres egen lille familie )

Eller jer der har valgt fra - Hvorfor ?

Håber virkelig nogen vil tage sig tid til at svare. På forhånd TAK

nu lægger jeg ud med et spørgsmål..

hvorfor spørge andre om hvad du skal gøre?

Hvis du ønsker, så kan du svare på det i PB, så kan vi tage en privat snak om, hvordan vi ser forskelligt på tingene uden at andre kan blande sig og måske få en hyggelig snak om det

Den eneste som ved hvad du "skal" gøre, er dig selv..
vi er alle forskellige, og derfor giver det ikke ret meget mening at "udsætte" sig selv for pinsler, bare fordi at det går fint i andre familier.

det er som at gå til øjenlæge og spørge hvorfor du har ondt i foden..

jeg vil sige at du skal se på, om du "får" noget som helst gavn af at have kontakt med dem..
personligt har jeg INGEN kontakt med min familie andet end mine forældre, og det kan vidst tælles på 1 hånd, hvor mange gange på et år jeg snakker med dem..

Dustmuz skriver:

nu lægger jeg ud med et spørgsmål..

hvorfor spørge andre om hvad du skal gøre?

Hvis du ønsker, så kan du svare på det i PB, så kan vi tage en privat snak om, hvordan vi ser forskelligt på tingene uden at andre kan blande sig og måske få en hyggelig snak om det

Den eneste som ved hvad du "skal" gøre, er dig selv..
vi er alle forskellige, og derfor giver det ikke ret meget mening at "udsætte" sig selv for pinsler, bare fordi at det går fint i andre familier.

det er som at gå til øjenlæge og spørge hvorfor du har ondt i foden..

jeg vil sige at du skal se på, om du "får" noget som helst gavn af at have kontakt med dem..
personligt har jeg INGEN kontakt med min familie andet end mine forældre, og det kan vidst tælles på 1 hånd, hvor mange gange på et år jeg snakker med dem..

Jeg spørg ikke hvad jeg skal gøre

er udemærket klar over at valget er MIT.

men grundet mit kompliceret familie liv, lavede jeg denne tråd om

hvad familie betyder for dem der svarer.

Jeg er tæt med min lillesøster. Mit forhold til min mor er lidt anstrengt, føler ofte at jeg ikke kan leve op til de forventninger hun har til mig, men på den anden side ved jeg hun altid er der hvis jeg har brug for det. Mine andre søskende bor langt væk og den ene har jeg intet tilfælles med, overhovedet, vi ses ind imellem til fødselsdage, den sidste vil jeg gerne have et tæt forhold til, og vi forsøger også, afstanden og det at vi begge har travlt med familie osv gør det bare svært. Men ja det var så min familie, den er nemlig ikke større, men så længe jeg har min søster går det nok

Dinna88 skriver:

For mig er blod ikke tykkere end vand. Mine gener afgører ikke hvem jeg skal ses med og omvendt. Familie er for mig dem jeg har tættest på  mig. Så jo, jeg har da familie på Sjælland - men jeg ser dem ikke, jeg har intet til fælles med dem osv. 

Derfor mener jeg også sagtens at man kan sige at venner er selvvalgt familie. Jeg er tættere på mine venner, end størstedelen af min familie. 

Dem jeg har valgt fra har været pga. for meget negativitet - skal man være i mit liv skal man bidrage positivt til det.

Jeg må hellere lige på pege at familen tæt på mig selvfølgelig er utrolig vigtig!!

Nej du har ret. Blod er ikke tykkere end vand.

gik ved en psykolog i forbindelse med smertehåndtering, som sagde det samme.

man kan vælge sine venner men ikke familie.

TeamRocket skriver:

Jeg er tæt med min lillesøster. Mit forhold til min mor er lidt anstrengt, føler ofte at jeg ikke kan leve op til de forventninger hun har til mig, men på den anden side ved jeg hun altid er der hvis jeg har brug for det. Mine andre søskende bor langt væk og den ene har jeg intet tilfælles med, overhovedet, vi ses ind imellem til fødselsdage, den sidste vil jeg gerne have et tæt forhold til, og vi forsøger også, afstanden og det at vi begge har travlt med familie osv gør det bare svært. Men ja det var så min familie, den er nemlig ikke større, men så længe jeg har min søster går det nok

tak for svar. Det er ski ikke helt nemt altid med de forventninger. Tror det er her vores går i ged.

dejligt du har tæt kontakt med den ene søster , håber det lykkes på den anden front også

bøllen skriver:

Nej du har ret. Blod er ikke tykkere end vand.

gik ved en psykolog i forbindelse med smertehåndtering, som sagde det samme.

man kan vælge sine venner men ikke familie.

Nemlig Jeg synes ikke du skal basere dine beslutnigner på hvem personerne er, men på dine følelser.