Børn bestemmer for meget

Risen skriver:

Hej B-mor, 

Det er interssant du skriver dette. Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen, og da jeg så den kommentar, kom jeg bare til at tænke på netop denne mistro og misforståelse som ofte forekommer mellem forældre og lærer. Måske lærere skal være bedre til at sætte jer ind i, hvad de egentlig har af didaktiske overvejelser osv, eller måske burde forældrene også tage et ansvar og prøve at sætte sig ind i lærerens situation en gang i mellem. Læreruddannelse er jo absolut imod elever skal tvinges til at gøre dit og dat, og derimod skal undervisningen differenceres og tage udgangspunkt i eleven lyst, men når du har 28 elever er det svært at ramme en undervisning som tilgodeser alle elevers "lyst" behov, og dermed må man på demokratisk og fælleskabsmåde bøje sig i støvet og ind i mellem også lære at sætte komma og forstå syntaks, selvom det umiddelbart kan være langt væk fra elevens egen livsverden. 

Jeg er meget enig i, at det er elev lyst og ideer der skal præge undervisningen, men der er også bare ting der er nødvendige for dannelsen og medborgerskabet senere, uanset om man vil det eller ej, og så må man deltage og gøre det for venner, lærere og fællesskabet skyld.. 

 

Hold da op hvor lød jeg rød der.. heheheh - hvilket også er en fordom omkring lærere, som slet ikke behøver at passe.. 

 

 

P.s Det er ikke et svar der nødvendigvis er rettet især mod dig, men generelt forældre og lærere. 

 Du rammer det lige på kornet !!!

//Mette

M (: skriver:

Jamen lærerne kan da sagtens være en del af undervisningen selvom de ikke selv løser opgaverne! Hvilken udfordring ville der være for børnene, hvis læreren bare serverede svaret på et selvfad? Jeg har da en formodning om, at de aktiviteter der er planlagt er aktiviteter børnene har lært noget om tidligere, som er på børnenes niveau og som børnene har kompetencer til at løse - det er nok ikke tredjegradsligninger de skal løse.. 

Hvorfor er det så mere legalt at sige nej tak til aktiviteter indeholdende sport end indeholdende matematik? 

jeg mener skam ikke at læreren skal løse opgaven, men jeg mener at hvis læreren virker ligeglad, hvis læreren virker som om at hele konceptet rager dem en papand, og de allerhelst vil ligge under dynen derhjemme, og have tingene overstået i en vis fart. Så tror det da pokker at eleverne ikke gider.( for sådan er der skræmmende nok nogen lærere der tænker, og de tænker det HØJT)

hvis de istedet gjorde alt for at motiverer børnene til at arbejde sammen, til at tænke kreativt, til at gå,løbe, cykle (you name it) i det tempo de hver især nu kan, så kunne det jo være at alle elever ville få et eller andet ud af det på et eller andet plan.

og det samme gælder for matematik timen, hvis læreren hjælper de som har brug for hjælpen, hvis læreren tager sig tiden til sidst til at fortælle svaret i fællesskab på opgaverne, og de i fællesskab finder ud af hvordan de kommer frem til resultatet, jamen så får alle noget ud af det. Men hvis læreren sætter sig i et hjørne passivt og bare ser ud som om at vedkommende enligt bare venter på at få fri, jamen så tror det da igen fanden at eleverne ikke gider tage sig sammen i timerne.

Lullaby skriver:

i de danske hjem. Eller nogle gør. Det må jeg konstatere efter jeg idag prøvede at gennemføre et O-løb for en blanding børn fra 0-3 kl.

Ud af 22 børn var der 10 (!) der efter kort stykke tid meldte ud, at det der gad de i hvert fald ikke og at deres forældre havde sagt at det var okay at sige fra overfor lærerene.

Jeg har siddet og brugt ufatteligt lang tid på, at lave det her dumme O-løb for at der skulle blive tilgodeset alle klasser og derfor mange niveauer. Men hold da op hvor er det bare frustrerende at sidde og høre på og kæmpe for, at de her børn skal gøre hvad der bliver sagt.

At nogle gange skal man gøre det man ikke rigtig gider for det får man af vide.

Hvordan ser I det? Jeg synes det er en skræmmende tendens som rigtig kommer til udtryk sådan en dag hvor der ikke er sådan fag-faglig undervisning med røv til sæde undervisning.

En af børnene fortalte mig desuden også at jeg var en lorte-lærer og en anden at hendes mor havde sagt at vi var syge i hovedet fordi vi forlangte at de skal være udenfor og lave disse aktiviteter når vi ikke deltog og løb rundt med dem.

Godt nok fandt jeg da også disse O-løb kedelige.. men deltog da alligevel..

hvis mit barn havde sagt sådan til sin lære, og jeg havde fået det og vide..
Så faldt der brænde til det barn..
samtlige goder ville ryge sig en tur, samt de ville inkassere sig 2 ugers stuearrest..
Ingen nåde på det område der..
man er ikke ubehøvlet overfor sin lære..

Dog syntes jeg også at tavle undervisning er DØD kedeligt..
den bedste måde JEG lærte på, var ved at få stukket noget i hånden og så kylet over i et hjørne og bakse med tingene.. (dog skal man lige huske lidt basis viden inden)

hvis jeg som lære skulle undervise i et fag, ville det være matematik, og jeg ville nok ikke bruge tavlen det mindste..
jeg ville forbyde en lommeregner og stikke samtlige unger en kugleramme og lære dem at bruge den.
Samtidig ville jeg gå ind for gruppe arbejde. ville placere svage og stærke børn i grupper sammen..
så alle kunne lære af alle.. jeg ville også selv stå til rådighed hvis der er nogen spørgsmål..

man lære på forskellige måder, og det er min opfattelse, at der ikke er ret mange, som får ret meget ud af ren tavle undervisning..
kan godt være jeg tager fejl, men så tager jeg fejl hehe

TeamRocket skriver:

Så problemet ligger i du ikke kan acceptere forældre der stiller spørgsmål vedr. de ting vores børn skal i skolen? Det er da en dårlig ting i mine øjne, som lærer burde du jo netop være glad for jeg søger de oplysninger jeg gør. Hvis jeg ikke spørg finder jeg jo ikke ud af det. Jeg ville synes det var meget uprofficionelt hvis du snakkede så meget ned til en forældre ved et forældremøde f.eks.

Hvis en forælder til et forældremøde spørger, som du gjorde, hvorfor børnene skal fise rundt, når vi ikke gider - så ville jeg ikke behøve sige så meget. Sådan en kommentar taler for sig selv. 

Hvis du forholdt dig spørgende i stedet for at drage konklusioner ud af den blå luft, ville jeg selvfølgelig forklare dig formålet og tankerne bag. 

Bebsesmoar skriver:

Nogle af børnene får noget ud af det,nogle gør ikke,men de bør have et valg! En mulighed for at sige fra og gøre opmærksom på hvad DE vil,ikke hvad de voksne vil have de skal,men det som DE vil-hvis deres stemmer må blive hørt!!  

Jamen er det ikke at gøre ungerne en omvendt tjeneste? Det er de absolut færreste børn der vokser op til at være voksne med minimalt ansvar og maksimal indflydelse på deres dagligdag. Jeg forstår ikke tanken, at have et valg som barn, har de så også et valg om de vil lære matematik? Gå kun over vejen for grønt? Spise deres grøntsager? Hvor stopper det så?
Og når du nu lærer dit barn at et valg er altid en mulighed, er du så ikke bange for det vil blive kopieret til alle møder med autoriteter? Hvad med den kedelige stil der skal afleveres, er det også et valg?
Jeg må indrømme jeg synes det er lidt hul at begynde at lære sine børn at modsætte sig forskellige ting, istedet for at lære dem at deltage og så tage forskelligeheder i baggrunden..

jydeinden skriver:

jeg mener skam ikke at læreren skal løse opgaven, men jeg mener at hvis læreren virker ligeglad, hvis læreren virker som om at hele konceptet rager dem en papand, og de allerhelst vil ligge under dynen derhjemme, og have tingene overstået i en vis fart. Så tror det da pokker at eleverne ikke gider.( for sådan er der skræmmende nok nogen lærere der tænker, og de tænker det HØJT)

hvis de istedet gjorde alt for at motiverer børnene til at arbejde sammen, til at tænke kreativt, til at gå,løbe, cykle (you name it) i det tempo de hver især nu kan, så kunne det jo være at alle elever ville få et eller andet ud af det på et eller andet plan.

og det samme gælder for matematik timen, hvis læreren hjælper de som har brug for hjælpen, hvis læreren tager sig tiden til sidst til at fortælle svaret i fællesskab på opgaverne, og de i fællesskab finder ud af hvordan de kommer frem til resultatet, jamen så får alle noget ud af det. Men hvis læreren sætter sig i et hjørne passivt og bare ser ud som om at vedkommende enligt bare venter på at få fri, jamen så tror det da igen fanden at eleverne ikke gider tage sig sammen i timerne.

Jeg har på intet tidspunkt i denne tråd sagt, at det er OK at lærerne er umotiverede.

Jeg har derimod sagt, at jeg ikke synes børnene har ret til at vælge aktiviteter fra bare fordi de ikke har lyst til at deltage (eller hvis læreren sørgeligt nok skulle være umotiveret). 

Jeg mener, at det netop viser engagement og deltagelse fra lærernes side, at de vælger at arrangere noget anderledes og tænke uden for den traditionelle udervisning. 

Det jeg anfægter er, at det i denne tråd legaliseres at børnene siger fra, hvis de ikke synes det er sjovt at løbe, og dét synes jeg er dybt problematisk. 

Undervisningen i de forskellige fag er lavet ud fra forskellige sociale og faglige mål, og man må gå ud fra, at de kun kan styrke eleverne kompetencer at deltage i sådanne aktiviteter - og det uanset at man ikke synes alting er lige sjovt altid.

Jeg nægter at tro på, at bare fordi man ikke bryder sig om at løbe, så får man heller intet ud af et o-løb.. Der er jo meget mere i det end "bare" det at løbe mellem forskellige poster. 

Mor og meget mere skriver:

Hvis en forælder til et forældremøde spørger, som du gjorde, hvorfor børnene skal fise rundt, når vi ikke gider - så ville jeg ikke behøve sige så meget. Sådan en kommentar taler for sig selv. 

Hvis du forholdt dig spørgende i stedet for at drage konklusioner ud af den blå luft, ville jeg selvfølgelig forklare dig formålet og tankerne bag. 

Mor og meget mere skriver:

Man kan også lære matematik og stavning derhjemme - er det også ok at melde fra i de timer, hvor det er på dagsordenen? Skolen er en samlet pakke, ikke et menukort, hvor man kan krydse af, hvad man vil have. 

For de elever - jeg var selv sådan en - der afskyr fysisk udfoldelse og foretrækker det boglige, er det TO lektioner om ugen og måske TRE dage om året, man bliver udfordret på dette. For de elever, der har svært ved det boglige og kæmper hver gang, der skal læses og skrives, er det hver eneste DAG - mange, mange timer - man sidder med sin usikkerhed og er på dybt vand. Det er da snotforkælet at melde fra, så snart man ikke er verdensmester på området. 

Ville du æde fiskeøjne levertrans smoothie 1 gang om året hvis du havde et valg?

Lullaby skriver:

i de danske hjem. Eller nogle gør. Det må jeg konstatere efter jeg idag prøvede at gennemføre et O-løb for en blanding børn fra 0-3 kl.

Ud af 22 børn var der 10 (!) der efter kort stykke tid meldte ud, at det der gad de i hvert fald ikke og at deres forældre havde sagt at det var okay at sige fra overfor lærerene.

Jeg har siddet og brugt ufatteligt lang tid på, at lave det her dumme O-løb for at der skulle blive tilgodeset alle klasser og derfor mange niveauer. Men hold da op hvor er det bare frustrerende at sidde og høre på og kæmpe for, at de her børn skal gøre hvad der bliver sagt.

At nogle gange skal man gøre det man ikke rigtig gider for det får man af vide.

Hvordan ser I det? Jeg synes det er en skræmmende tendens som rigtig kommer til udtryk sådan en dag hvor der ikke er sådan fag-faglig undervisning med røv til sæde undervisning.

En af børnene fortalte mig desuden også at jeg var en lorte-lærer og en anden at hendes mor havde sagt at vi var syge i hovedet fordi vi forlangte at de skal være udenfor og lave disse aktiviteter når vi ikke deltog og løb rundt med dem.

Jeg fatter slet ikke at nogle forældre tillader deres børn ikke at deltage i noget som skolen planlægger. Hvorfor støtter man ikke op omkring de initiativer skolen laver. Der er jo en årsag til det. At lave et løb eller alle andre ikke boglige aktiviteter kræver 10 gange så meget fra lærerne som en alm. skoledag hvor der "bare" er tavleundervisning. At man forældre tror at lærerne blot sidder og "drikker kaffe" den må man vist længere ud på landet med. Det høre jeg også stadigvæk folk sige om den som arbejder i en vs og bh. Hold kæft hvor bliver jeg harm. Der er i min datters bh 3 pædagoger til 14 børn (hvor af en næsten altid er syg) så der er sgu ikke tid til at drikke kaffe.

Jeg ville da som forældre være ligeglad med om der er en lærer der løber med rundt til løbet, jeg går jo ud fra at der er massere af ting (poster osv )

Jeg forstår ikke hvorfor nogle forældre kan finde på at sige til sit barn: Ej det er også synd du skal ud og løbe, bliv du bare hjemme, så kan du sidde på dit værelse og se tv i 6 timer. Eller når der er Emneuge "nå, det er nok ikke så fagligt, så bliv du bare hjemme."

Men ud fra denne tråd kan man jo netop se, at der er en del forældre som synes det er helt i orden, at deres børn ikke deltager i sådan noget nu hvor lærerne måske bare "feder den af".

Jeg giver klart til alle de pædagoger og lærere som gider alle vores unger.

Risen skriver:

Hej B-mor, 

Det er interssant du skriver dette. Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen, og da jeg så den kommentar, kom jeg bare til at tænke på netop denne mistro og misforståelse som ofte forekommer mellem forældre og lærer. Måske lærere skal være bedre til at sætte jer ind i, hvad de egentlig har af didaktiske overvejelser osv, eller måske burde forældrene også tage et ansvar og prøve at sætte sig ind i lærerens situation en gang i mellem. Læreruddannelse er jo absolut imod elever skal tvinges til at gøre dit og dat, og derimod skal undervisningen differenceres og tage udgangspunkt i eleven lyst, men når du har 28 elever er det svært at ramme en undervisning som tilgodeser alle elevers "lyst" behov, og dermed må man på demokratisk og fælleskabsmåde bøje sig i støvet og ind i mellem også lære at sætte komma og forstå syntaks, selvom det umiddelbart kan være langt væk fra elevens egen livsverden. 

Jeg er meget enig i, at det er elev lyst og ideer der skal præge undervisningen, men der er også bare ting der er nødvendige for dannelsen og medborgerskabet senere, uanset om man vil det eller ej, og så må man deltage og gøre det for venner, lærere og fællesskabet skyld.. 

 

Hold da op hvor lød jeg rød der.. heheheh - hvilket også er en fordom omkring lærere, som slet ikke behøver at passe.. 

 

 

P.s Det er ikke et svar der nødvendigvis er rettet især mod dig, men generelt forældre og lærere. 

Sjovt nok er min erfaring, at forældrene generelt IKKE ønsker lange, didaktiske, metodiske og "fag-faglige" oplæg til fx forældremøder - jeg har hørt mange siger, at de ikke prioriterer at komme, hvis det bare skal være et "fagenes fest"-møde. De har tillid til, at vi varetager undervisningen forsvarligt og med omtanke, og jeg møder slet ikke den skepsis, som nogle indlæg i tråden udtrykker. 

Måske skyldes det, at jeg kun har overbygningselever, så forældrene er "faldet til ro" - jeg ved ikke, om det er helt anderledes i de yngste klasser.