Højgravid og kæresten elsker ikke mere - hvornår brud?

Anonym skriver:

Tak, kunne ikke have sagt det bedre selv. ØV skod situation.

Jeg er meget i tvivl om hvorvidt han er til nogen hjælp efter fødslen når han har så travlt med sig selv og egne gøremål. Der er helt sikkert forventninger der vil skulle afstemmes til næste parterapi time, for at det kan lykkes. 

Jaaah pendling mellem to hjem virker som en dårlig løsning. Dog tror jeg måske det vil være en nødvendighed så jeg også har nogen til at tage sig lidt af mig med aftensmad, hyggestemning i hjemmet etc. Ellers er jeg meget bange for ensomheden. Heldigvis er det noget jeg kan tage hen ad vejen - intet behøver blive fastsat på forhånd. Det er bare rart at have muligheden 

Men hvad siger han egentlig selv? Med hensyn til om han skal blive boende eller flytte eller hvad der skal ske med jeres forhold?

Anonym skriver:

Jaaah er også bange for at mistænke utroskab senere, noget jeg heldigvis ikke før endnu.

Hvis han fik mig og baby hjemme ved vasketøjet samtidig med at han fik indtryk af, at det er ok at date, kunne situationen ende meget grimmere end nu..

Lige præcis ! - skån dig selv for det .. Og få det overstået nu - som sagt inden baby kommer - for det r så stort og der r ikke både tid til baby og nedture med ham ..

modesty skriver:

Men hvad siger han egentlig selv? Med hensyn til om han skal blive boende eller flytte eller hvad der skal ske med jeres forhold?

Han siger/gør ingen verdens ting. Men mærke han ikke elsker mig - og han har da også selv sagt, at han kun elsker mig som venner.

Indtil videre har jeg nu gået i 3 uger og afventet om han vil mig eller ej, og har intet fået at vide.

Vil sådan set hellere slås op med end dette helvede

Følgende har vi heller ikke snakket om fremtiden som ikke-kærester...

Anonym skriver:

Jeg står i mit livs dilemma. 

Kort fortalt har min kæreste meddelt, at hsn mangler en gnist i vores forhold. Han kan ikke fortælle hvorfor, alt han ved er, at han mener vi er for forskellige. Det er mine grundlæggende værdier han anfægter - ting jeg ikke kan ændre og ting han har kendt og (elsket, troede jeg) i de 3 1/2 år, vi har været sammen. Mens konflikten har kørt har han ikke behandlet mig ordentligt - først vil mig og baby, så elsket mig, så afvist mig. Han er meget egoistisk og planlægger ting altid, for ikke at være hjemme hos mig.

Trods igangværende forløb ved parterapeut tvivler jeg meget på projektet. Især fordi han fastslår, at baby ikke skræmmer ham og at det derfor udelukkende er mig, der er problemet. Ikke bare kommunikationen - MIG.

Forudsat det ikke lykkes og at dette var klart lidt under 3 uger før termin, hvad ville I da gøre? (jeg ved man skal gøre det der er bedst for een selv, men jeg ændrer holdning hele tiden og mangler hjælp)

1. Slå op nu, lade ham flytte, og så klare alt selv (det er første barn)

2. Slå op/fortsætte som kærester med aftale om at blive boende fordi baby er lille.

Det skræmmer mig sindssygt at stå alene med et lillebitte barn. Men vil det omvendt være for hårdt at lade en mand blive boende, når det er tydeligt, at han ikke elsker mig, som jeg elsker ham? 

Jeg er i 9. måned og helt hormonel og fra den - hjælp! 

Jeg ville helt klart lade ham flytte, da jeg tror, det vil være vanvittig hårdt for dig at skulle klare barn og samtidig tænke på alt det omkring kæresten oG jeres forhold - så er det bedre allerede nu at sige stop. Baby mærker straks usikkerhed og om man har det skidt...

Baagøe skriver:

Jeg ville helt klart lade ham flytte, da jeg tror, det vil være vanvittig hårdt for dig at skulle klare barn og samtidig tænke på alt det omkring kæresten oG jeres forhold - så er det bedre allerede nu at sige stop. Baby mærker straks usikkerhed og om man har det skidt...

Tak for svar 

Det er nok det bedste men hvor er det hårdt at bede en man elsker flytte

Anonym skriver:

Han siger/gør ingen verdens ting. Men mærke han ikke elsker mig - og han har da også selv sagt, at han kun elsker mig som venner.

Indtil videre har jeg nu gået i 3 uger og afventet om han vil mig eller ej, og har intet fået at vide.

Vil sådan set hellere slås op med end dette helvede

Følgende har vi heller ikke snakket om fremtiden som ikke-kærester...

Øv. 

Det lyder som en rigtig god idé at I går til parterapi. Selvom det ender med at I går fra hinanden, kan det også være meget gavnligt i forbindelse med kommunikationen efterfølgende (m.h.t. jeres datter). Jeg kender et par som gik i parterapi cirka et halvt år efter de gik fra hinanden og det hjalp dem virkelig med bruddet, specielt i forhold til børnene.

Først et kæmpe kram

Jeg har ikke læst hvad de andre har svaret ..
Men havde det været mig, havde jeg gjord det forbi og smidt ham ud. Det lyder til du er bedre tjent uden ham, og du skal ikke ændre dig, han vidste hvad han gik ind til, så synes virkelig det er skod gjord af ham, at få barn når han ikke kan lide noget ved dig?
Du skal kunne fokusere 100 procent på barnet, når det kommer til verden, synes slet ikke du skal bruge din tid OG tanker på ham ..
Vil han barnet må han komme forbi engang i mellem og se til jeres barn..

Håber du finder ud af det

modesty skriver:

Øv. 

Det lyder som en rigtig god idé at I går til parterapi. Selvom det ender med at I går fra hinanden, kan det også være meget gavnligt i forbindelse med kommunikationen efterfølgende (m.h.t. jeres datter). Jeg kender et par som gik i parterapi cirka et halvt år efter de gik fra hinanden og det hjalp dem virkelig med bruddet, specielt i forhold til børnene.

Jah det tror jeg også, det er.. Jeg har været nødt til at være væk denne weekend, og han har skrevet til mig i dag at han glæder sig til at hygge i aften. Da jeg så kommer hjem roder huset (jeg havde ryddet pænt op inden jeg tog afsted), og han ligger på sofaen med tømmermænd. Jeg tilbød at komme hjem i går aftes så vi kunne hygge lørdag aften og hele søndag og dermed arbejde på forholdet, men han afslog da han havde noget "vigtigt" at lave. I stedet har han så haft en ven på besøg til sen nat 

Dét er noget af det jeg vil nævne til parterapi. I forbindelse med at jeg vil gøre det forbi med ham. Jeg har bare fået nok nu! Tror også terapi er godt, skal trods alt have det til at fungere med ham. Og jeg er bare så hidsig.

Joyce1986 skriver:

Først et kæmpe kram

Jeg har ikke læst hvad de andre har svaret ..
Men havde det været mig, havde jeg gjord det forbi og smidt ham ud. Det lyder til du er bedre tjent uden ham, og du skal ikke ændre dig, han vidste hvad han gik ind til, så synes virkelig det er skod gjord af ham, at få barn når han ikke kan lide noget ved dig?
Du skal kunne fokusere 100 procent på barnet, når det kommer til verden, synes slet ikke du skal bruge din tid OG tanker på ham ..
Vil han barnet må han komme forbi engang i mellem og se til jeres barn..

Håber du finder ud af det

Jeg er bare så sur på ham og hans opførsel. Det hele handler om mig og det er bare så forkert! Jeg føler al denne fokus på ham fjerner mit fokus på det lille mirakel i min mave, der snart kommer ud til mig. 

Jeg tror også det ender med, at jeg smider ham ud inden baby kommer. Jeg kan bare snart ikke mere nu. Jeg har virkelig fået nok.

Tak for svar  

Anonym skriver:

Jeg er bare så sur på ham og hans opførsel. Det hele handler om mig og det er bare så forkert! Jeg føler al denne fokus på ham fjerner mit fokus på det lille mirakel i min mave, der snart kommer ud til mig. 

Jeg tror også det ender med, at jeg smider ham ud inden baby kommer. Jeg kan bare snart ikke mere nu. Jeg har virkelig fået nok.

Tak for svar  

*det hele handler om HAM