Anonym skriver:
Tak fordi du vil dele 
Jeg er efterhånden nået dertil, hvor et brud er nemmere i stedet for denne venten på, om han kan komme til at elske mig for den jeg er. Han sårer mig mere rnd nogen nogensinde har gjort, og er så ikke engang mand nok til at følge sine udtalelser til døren. I starten ønskede han end ikke parterapi, tage på date etc.
Først efter pres fra familien har hsn indvilliget i terapi. Det er nok også på et forkert grundlag 

Jeg er så flov over ham og er så ked af, at jeg har valgt at stole på, elske og lave et lille barn med en person, hvis verden kun centrerer sig om ham. Man er jo en svækling hvis man 1 mdr inden kærestens termin skal "realisere sig selv" og finde ud af, på hvilken hylde man ser sig selv i fremtiden og om man ønsker den familie, man selv har startet.
Ingen tvivl om, at det er dybt egosistisk ja! desuden meget egoistisk at antage at hans liv fortsætter uberørt af det lille nye liv.
Man kan ikke tvinge kærlighed frem - så lad være med at vente på den - desværre! og bruddet er lettere inden terminen, tro mig! Alt er for uoverskueligt lige efter og du skal KUN omgive dig med mennesker der vil dig og den lille det bedste - og der udelukker han jo sig selv.
Anmeld