Fortæl mig at jeg tager fejl

Frk. Himmelblå skriver:

Enig.

Og man kan jo ikke altid lige styre det. Tænk sig, om man selv fik et crush på en - helt utilsigtet - og så bare blev smidt ud .

Vi kan vel godt være monogame uden at leve i osteklokker.

modesty skriver:

Enig. 

Jeg synes at det er meget svært at vurdere om der er noget mellem dem. Umiddelbart tror jeg det dog ikke. Jeg tror at han er blevet smigret over opmærksomhed og ros fra en anden kvinde - hvilket kan betyde meget for en mand der har levet i det samme forhold i lang tid.

Men derfra og til at være decideret forelsket - der er langt!

Jeg har sgu også haft et crush på en af min mands venner, men jeg kunne aldrig drømme om at handle på det, og det forsvandt stille og roligt.

Hvis man kan mærke man begynder at få et crus på en, burde man bakke ud og sørge man ikke snakker så meget med personen det næste stykke tid. Det er okay at få et crus på en det kan man jo ikke styre, men det er da forkert at ha et crus på en og så blive ved at ses med personen, han burde bakke lidt ud hvis det er tilfældet.. Jeg har selv haft et crus engang, og jeg kunne mærke jeg begyndte at synes mindre om min kæreste pga det. Så jeg skyndte mig at stoppe kontakten i et laangt stykke tid..

jeg har altid lært at når man får sådan nogle mistanker og intuitioner. er det sjælldent at der ikke er noget om snakken...

Vi kvinder kan et eller andet med sådan noget.. og vores intuituon fejler i sjældne tilfælde noget.

Sæt nu at han rent faktisk dusker naboen, men du tør ikke sige noget fordi du er bange for at han bliver sur på dig fordi du har den mistanke. så er det nemmere bare at lade det stå til. og så kan han jo gøre hvad han vil, fordi han ved at du ikke vil konfrontere ham...? 

jeg syntes det lugter langt væk.

håber selvfølgelig at det bare er fordi at hun er ensom at hun skriver til ham, og fordi han godt kan lide at hjælpe og hygge sig med andre mennesker, at han "hænger ud" med hende.

Jeg har læst alle andres svar og er faktisk enig i at det er naturligt at have et crush på en anden, uden at det nødvendigvis fører til noget. Jeg har selv lige haft et crush på en anden, men i stedet for at forfølge det, spurgte jeg mig selv, hvorfor fik jeg et crush på den anden, når jeg har jordens dejligste mand. Og så har jeg brugt tiden på at arbejde de manglende ting ind i forholdet og er ved at komme mig over det lille crush (jeg skammer mig dog over at jeg følte sådan)

Nå men jeg kan se at ingen har foreslået dig dette og det er hvad jeg synes du skal gøre.

Jeg synes at du skal gå ind til nabokvinden og fortælle hende at du forstår godt hun har brug for hjælp, men at det faktisk er ved at ødelægge forholdet mellem dig og din mand. Derfor vil du gerne at hun trækker sig RIGTIGT meget i baggrunden fra nu af. Ikke flere sms'er og skal hun have hjælp, så kan hun søge en handyman på dating.dk eller lignende. Det ville jeg gøre. Hvis din mand så har et crush på hende, så vil hendes afstandstagen gøre at han falder tilbage i de trygge rammer - uden han formentlig ved hvorfor - eller du kan vælge at sige det til ham.

Men på ingen måde skal han blive sur og afvisende overfor at du fortæller ham hvad du føler - og du burde også være hans 1. prioritet. Om der så er noget i det eller ej, så burde han lytte til dig og i stedet fortælle dig at der ikke er noget i det, istedet for at fare op over det.

Monski skriver:

Hans reaktion på en konfrontation siger ALT!!
Bliver han skide sur er der noget om snakken! Mænd bliver sgu altid sure når de ikke kan argumentere mod en og godt ved at det er dem selv det har gjort noget forkert.

Og de bliver også sure og frustrerede når de bliver beskyldt for noget de ikke har gjort. 

Den dér med at hvis han bliver sur, ja SÅ må han være skyldig, den kan man bare ikke bruge.

Jeg har læst alle andres svar og er faktisk enig i at det er naturligt at have et crush på en anden, uden at det nødvendigvis fører til noget. Jeg har selv lige haft et crush på en anden, men i stedet for at forfølge det, spurgte jeg mig selv, hvorfor fik jeg et crush på den anden, når jeg har jordens dejligste mand. Og så har jeg brugt tiden på at arbejde de manglende ting ind i forholdet og er ved at komme mig over det lille crush (jeg skammer mig dog over at jeg følte sådan)

Nå men jeg kan se at ingen har foreslået dig dette og det er hvad jeg synes du skal gøre.

Jeg synes at du skal gå ind til nabokvinden og fortælle hende at du forstår godt hun har brug for hjælp, men at det faktisk er ved at ødelægge forholdet mellem dig og din mand. Derfor vil du gerne at hun trækker sig RIGTIGT meget i baggrunden fra nu af. Ikke flere sms'er og skal hun have hjælp, så kan hun søge en handyman på dating.dk eller lignende. Det ville jeg gøre. Hvis din mand så har et crush på hende, så vil hendes afstandstagen gøre at han falder tilbage i de trygge rammer - uden han formentlig ved hvorfor - eller du kan vælge at sige det til ham.

Men på ingen måde skal han blive sur og afvisende overfor at du fortæller ham hvad du føler - og du burde også være hans 1. prioritet. Om der så er noget i det eller ej, så burde han lytte til dig og i stedet fortælle dig at der ikke er noget i det, istedet for at fare op over det.

Jeg tænkte tanken, men foreslog det ikke fordi jeg ikke synes at hun skal trækkes ind i deres konflikt. Det her er et problem mellem mand og kone, og det er dem der må løse det. 

Man risikerer at gøre situationen 10 gange værre ved at involvere kvinden. Hvis min mand troede at jeg havde noget kørende med vores nabo, og gik ind til naboen og bad ham holde sig væk fra mig. Jeg var blevet rasende. Det er da en kæmpe ydmygelse at overrule sin partner på den måde.

modesty skriver:

Jeg tænkte tanken, men foreslog det ikke fordi jeg ikke synes at hun skal trækkes ind i deres konflikt. Det her er et problem mellem mand og kone, og det er dem der må løse det. 

Man risikerer at gøre situationen 10 gange værre ved at involvere kvinden. Hvis min mand troede at jeg havde noget kørende med vores nabo, og gik ind til naboen og bad ham holde sig væk fra mig. Jeg var blevet rasende. Det er da en kæmpe ydmygelse at overrule sin partner på den måde.

Ja det er også en god pointe og jeg er enig med dig. Men tænker at hun ikke rigtigt kommer igennem ved sin mand - og hvordan kommer man så videre? Der er jo kun ham eller kvinden ved siden af, man kan spørge. Det burde være ham man spurgte, men han vil jo ikke svare. Alternativet er at problemet vokser og vokser og ja..

aarhusmor skriver:

Ja det er også en god pointe og jeg er enig med dig. Men tænker at hun ikke rigtigt kommer igennem ved sin mand - og hvordan kommer man så videre? Der er jo kun ham eller kvinden ved siden af, man kan spørge. Det burde være ham man spurgte, men han vil jo ikke svare. Alternativet er at problemet vokser og vokser og ja..

Nu kender jeg selvfølgelig ikke deres forhold i detaljer, men jeg ville virkelig gøre en indsats med min mand først. Jeg skulle være HELT ude i tovene og MEGET sikker på at der foregik noget, før jeg involverede naboen.

Jeg forstår godt din pointe med at manden reagerer defensivt og uforstående - hvad gør man så? Men jeg ville bruge noget længere tid og nogle flere forskellige metoder på at nå ind til ham inden jeg tog mere drastiske midler i brug. 

Man må også have i mente at de jo er naboer. Og det kommer til at blive et meget akavet naboskab hvis nu der ikke er hold i mistankerne og hun konfronterer naboen.