Fortæl mig at jeg tager fejl

modesty skriver:

Nu kender jeg selvfølgelig ikke deres forhold i detaljer, men jeg ville virkelig gøre en indsats med min mand først. Jeg skulle være HELT ude i tovene og MEGET sikker på at der foregik noget, før jeg involverede naboen.

Jeg forstår godt din pointe med at manden reagerer defensivt og uforstående - hvad gør man så? Men jeg ville bruge noget længere tid og nogle flere forskellige metoder på at nå ind til ham inden jeg tog mere drastiske midler i brug. 

Man må også have i mente at de jo er naboer. Og det kommer til at blive et meget akavet naboskab hvis nu der ikke er hold i mistankerne og hun konfronterer naboen.

Ja endnu en god pointe. Jeg er helt enig i at hun i første omgang skal gå tættere på manden. Og mit version gælder da også kun hvis det er helt umuligt.

Mmm nu tænker jeg bare højt - og det er mere baseret på hvordan en af mine gamle veninder i sin tid har gjort og det var at tage fri fra arbejde og så skjult se efter hvad der foregik... ved godt det er småtosset... men ikke desto mindre kunne du få noget mere viden ud af det eventuelt...

Jeg kan grine af det den dag idag fordi hun virkelig gik til den. Den tossede stod på taget af sin bil med en anden veninde - under en lampe på en tankstation for at se om hun kunne se hvad hendes kæreste foretog sig i en lejlighed på 2 sal

Da hun fortalte det så jeg sådan ud  men de var da sammen i flere år og der var ikke noget i det.

 

 

 

Hej alle sammen

Hvor er det dejligt at læse så mange kommentarer

Jeg er stadig i syv sind.. Han bliver ved at sige der intet er i det. Jeg er røv træt og orker ikke at konfrontere ham med mere for i aften. :/
Jeg vil på ingen måde indvolvere naboen - for ender vi med at gå fra hinanden så er det mig der skal blive boende, hvem ved - måske med min kæreste som nabo--

Åh tankerne flyver bare rundt i knolden på mig - jeg fik i dag fortalt kæresten hvad det gjorde ved mig når han opsøgte hende på den måde og han siger bare at der intet er i det. Hertil svarede jeg, at det ikke er rart at gå med den usikre fornemmelse og de følelser der følger med og at jeg gerne så at han trak sig lidt og ikke var så ivrig for at skulle hjælpe hende hele tiden! -Det vil han gøre siger han. MEN det retfærdiggøre jo heller ikke den behandling jeg har fået på det sidste. Jeg er stadig pisse skuffet over ham, og tænker lidt (selvom det kan lyde barnligt) at jeg vil prøve at spille efter samme spilleregler. Jeg holder mig SÅ meget tilbage for at min kæreste ikke skal blive jaloux osv, men det er bare SLUT når det ikke går begge veje. Så kan han måske se hvad det gør ved mig og ved forholdet når han gør som han gør.

modesty skriver:

Og de bliver også sure og frustrerede når de bliver beskyldt for noget de ikke har gjort. 

Den dér med at hvis han bliver sur, ja SÅ må han være skyldig, den kan man bare ikke bruge.

Nej måske generelisere jeg lige lovligt meget
Men ved i hvert fald at nogle reagere sådan,