Anonym skriver:
det kom sig af vi har været igennem et væld af aborter M.m og var meget isolerede der hvor vi boede før og havde kun hinanden... (ingen venner i nærheden de boede over 60 km væk).
Jeg var bestemt ikke kæreste for ham og jeg var også ved at løbe lidt sur i ham, dengang... men ja en lang dum fortid... tror bare aldrig jeg lærer at give slip .. 
Vil lige indskyde at vi også var igennem et langt forløb inden jeg blev gravid. Vi prøvede i to år og jeg måtte igennem en operation og 4 IVF forsøg inden det lykkedes.
Jeg har IKKE været nem at bo sammen med under den tid. Det ramte mig meget hårdt på psyken, og jeg var meget ked af det. Og lod det desværre gå ud over min kæreste, så han blev sur og dårlig til at trøste, og så kørte den dårlige spiral.
Jeg gik selv til psykolog og vi gik også til parterapeut et par gange under IVF behandlingen. Det var guld værd.
Terapeuten sagde desuden at der er mange par der har haft svært ved at få børn, som går fra hinanden også selvom kvinden bliver gravid. Fordi forløbet har været så hårdt. Så måske der også er nogle gamle følelser der ligger gemt og har brug for at blive snakket om i den sammenhæng?
For mig var det en kæmpe hjælp rent faktisk at høre hvordan min kæreste gik rundt og havde det i den tid. Noget han havde svært ved at sige til mig, men som terapeuten kunne få ham til at åbne op omkring.
Anmeld