Ja det så mig igen, angående nøgenbilleder af x' kærester.

MortilElias2010 skriver:

Det med barnet havde jeg ikke lige fået fat på, det gør mig inderligt ked af det.. ja, man bliver udsat for mange prøvelser, men øv der er jo ikke noget godt tidspunkt for den her slags... disse ting skal bare ikke harmonere og må sige at I har da rigeligt andet at skulle tænke på end at du skulle forholde sig til denne situation, så den kunne have været været dig velundt ikke at få smidt i hovedet. Måske efter fødslen ... tiden op til er jo bare for dig lang med alt det du kan nå at tænke... men efterfølgende kan det være du får skubbet det i baggrunden eller finder en afgørelse... snakken må I blive nødt til at tage igen og igen...

Ja det er vi nød til ..  Jeg synes også der er mange ting at tænke på og skulle forholde sig til ... men har slet ikke lyst til at skulle være forældre nu hvor det er gået så galt.. 

Jeg vil selvfølgelig altid elske vores kommende barn for alt i verden, men hele drømmen er ligesom brast lidt efter lidt.. øv!  Tak for kram .. det varmede.. 

Anonym skriver:

Ja det er vi nød til ..  Jeg synes også der er mange ting at tænke på og skulle forholde sig til ... men har slet ikke lyst til at skulle være forældre nu hvor det er gået så galt.. 

Jeg vil selvfølgelig altid elske vores kommende barn for alt i verden, men hele drømmen er ligesom brast lidt efter lidt.. øv!  Tak for kram .. det varmede.. 

må jeg spøger hvorfor i så ikke gå hver til sidst?

Det da også syndt for den lille hvis mor og far ikke "er sammen" og ikke begge vil være en familie.

Så jeg da sikker på i alle 3 ville være bedre tjent med at bo hver for sig og du ikke holder din kæreste hen.

ikke noget ondt ment med den, men hvis du tilgiver ham må du jo også kunne leve i en kernefamilie

Anonym skriver:

Ja det er vi nød til ..  Jeg synes også der er mange ting at tænke på og skulle forholde sig til ... men har slet ikke lyst til at skulle være forældre nu hvor det er gået så galt.. 

Jeg vil selvfølgelig altid elske vores kommende barn for alt i verden, men hele drømmen er ligesom brast lidt efter lidt.. øv!  Tak for kram .. det varmede.. 

Nej det kan jeg så udemærket godt forstå.. den her tid skulle jo gå med at far lægger hånd på maven, synger for babyen, kysser moren og fortæller hun er verdens mest fantastiske skabning og holden i hånd og tanker om fremtiden - de der dejlige lyserøde svævende drømme man går og har og hvordan det bliver at få den lille hjem for første gang, og trygheden ved at have den man elsker til at være hos sig under fødslen - og nu...

Ja så ønsker du ikke at se på ham, på den der måde, holde hans hånd føles som bedrag - når han ser på dig, tænker du på at han måske hellere ville se på de andre.... og ja.... især det med veninden ville jeg være gået fuldstændig bagover - over. Den begriber jeg virkelig ikke... at han kunne få sig selv til...

Den eneste forklaring på det ville være hvis han var igang med at lave et fødselsdagskort, en scrapbog eller et eller andet sjovt i gave - alt andet ville ikke være håndterbart...

Øv hvor er det sørgeligt!

En kæmpe stor krammer fra mig

Husk på der ALTID er lys for enden af tunnelen.

Han har jo sagt at han er sindssygt ked af det, at han aldrig gør det mere, han har grædt og fortrudt. 

Helt ærligt, jeg synes godt nok at det er vildt overdrevet at lave så meget krise over det. Det er BILLEDER! Hvis han så i det mindste havde været utro - det har han ikke engang.

Du siger simpelthen at du aldrig ville have fået barn med ham på grund af nogle billeder på en computer. Wow. Jeg forstår godt tillidsbruddet, og jeg forstår godt at det kan tage tid at tilgive (specielt det med veninden - det andet ville ikke gøre mig så meget) men "synden"s størrelse må altså også spille en rolle.

Du føler hvad du føler og det kan du selvfølgelig ikke styre selv. Jeg ville bare ønske for dig og ham og jeres barn at du kunne se at det her altså ikke er verdens undergang.

SaNiNa skriver:

må jeg spøger hvorfor i så ikke gå hver til sidst?

Det da også syndt for den lille hvis mor og far ikke "er sammen" og ikke begge vil være en familie.

Så jeg da sikker på i alle 3 ville være bedre tjent med at bo hver for sig og du ikke holder din kæreste hen.

ikke noget ondt ment med den, men hvis du tilgiver ham må du jo også kunne leve i en kernefamilie

I bund og grund fordi jeg elsker ham og jeg ikke vil lade nogle billeder fra "fortiden" ødelægge det vi havde før jeg opdagede dem. 

Nu er der kun gået en uge og jeg håber inderligt jeg med tiden kan tilgive det, og nej jeg holder ham ikke hen overhovedet, han har fået afvide han bare kan smutte hvis det ikke er mig han vil, men han skal forstå jeg er blevet såret og jeg vil forsøge at tilgive ham. Han er blevet fordi han oprigtigt elsker mig men har lavet en bummert.... 

Men det er bare en situation  hvor jeg er yderst sårbar, jeg er ikke i tvivl om vores barn får kærlighed fra både mor og far... Det kommer desværre bare til at tage noget tid før jeg kommer videre.. 

MortilElias2010 skriver:

Nej det kan jeg så udemærket godt forstå.. den her tid skulle jo gå med at far lægger hånd på maven, synger for babyen, kysser moren og fortæller hun er verdens mest fantastiske skabning og holden i hånd og tanker om fremtiden - de der dejlige lyserøde svævende drømme man går og har og hvordan det bliver at få den lille hjem for første gang, og trygheden ved at have den man elsker til at være hos sig under fødslen - og nu...

Ja så ønsker du ikke at se på ham, på den der måde, holde hans hånd føles som bedrag - når han ser på dig, tænker du på at han måske hellere ville se på de andre.... og ja.... især det med veninden ville jeg være gået fuldstændig bagover - over. Den begriber jeg virkelig ikke... at han kunne få sig selv til...

 

Den eneste forklaring på det ville være hvis han var igang med at lave et fødselsdagskort, en scrapbog eller et eller andet sjovt i gave - alt andet ville ikke være håndterbart...

Øv hvor er det sørgeligt!

Ja jeg er også gået baglæns og vakler imellem at kæmpe og bare skride fra det hele.. men altså har valgt at kæmpe for måske at kunne opnå et godt og solidt forhold igen... 

Jeg ved jeg ikke har været god til at bekræfte ham i den her graviditet, og jeg har mere været en ven for ham end kæreste... Så er begyndt at føle jeg er "medskyldig" og det er bare ikke meningen at jeg skal føle skyld over det han har gjort... 

Ja jeg føler det er bedrag når han vil tage min hånd og jeg tænker han bare prøver at bekræfte mig nu meget mere end før, pga hans dårlige samvittighed.. 

Han er også begyndt at skrive sms'er hver dag når han er på job med han savner mig osv.. Så han prøver helt sikkert at rette op på det.. men bliver bare irriteret over han prøver "så meget"? .. med mindre han bliver ved med det når der er gået nogle måneder... Han er i hvertfald klar over han har været meget tæt på at miste mig... 

Anonym skriver:

Nu er der gået 1 uge, og jeg valgte at forsøge at tilgive ham... jeg synes egentlig jeg har gjort mit bedste... Jeg har været ked af det, har ikke kunne forstå det hele og jeg føler lidt, det er mig der prøver at gøre det hele godt igen faktisk .

1 gang i nat har jeg haft mareidt, om at han smed mig ud, jeg kom til at bo i min gamle lejlighed igen hvor der var problemer med udlejeren og han ville bare have sine x'er for hårdt...  

Jeg har været i så dårligt humør hele morgenen og har bare lyst til at blive ved at græde ..jeg vil bare så genre tilgive men ved ikke om jeg husker sorg for godt og om jeg kan.. 

Puha piger.. ved ikke hvad jeg ville med det her indlæg... tror bare jeg trænger til et kram 

 værsgo.. :-)

Rom blev som sagt ikke bygget på en dag, og det kræver længere tid end en uge at kunne tilgive en man elsker for sine fejltagelser, jeg ved det er hårdt... Men du er nød til at tage en dag af gangen, se på det lyse i livet.. Der går rigtig længe før du kan se på din kæreste uden at få det dårligt over det han har gjort... 

Men tag en dag af gangen.. 

Camillamuz skriver:

 værsgo.. :-)

Rom blev som sagt ikke bygget på en dag, og det kræver længere tid end en uge at kunne tilgive en man elsker for sine fejltagelser, jeg ved det er hårdt... Men du er nød til at tage en dag af gangen, se på det lyse i livet.. Der går rigtig længe før du kan se på din kæreste uden at få det dårligt over det han har gjort... 

Men tag en dag af gangen.. 

Tak  Jeg prøver også at tage det 1 dag af gangen håber bare han er det værd og ikke laver mere lort..