aarhusmor skriver:
Ja det er ved at blive et regulært angiver samfund. Kan huske hvordan vi i 80'erne sagde (jeg er 41) at de var forfærdelige i DDR, sådan som de angav hinanden. Men i dag kan jeg ikke kende forskel.
Men ja, når kommunen får en anmeldelse vil de jo bare gerne høre din version. Og er der ikke noget i det, så må man jo formode at det er ok. Det bliver jo svært for dem at finde beviser på ting der ikke er der.
Ønsker dig al mulig held og lykke og ikke mindst en fornuftig socialrådgiver
(og bare lige for at gøre det klart, jeg er selvfølgelig ikke i mod at man aldrig anmelder, men synes kommunen selv kan lege politi og så synes jeg at vi skal anmelde dem der hvor barnet har det elendigt)
Hvis jeg med sikkerhed vidste, at en kvinde modtog ydelser som enlig, selv om hun og fx hendes børns far i praksis boede sammen, ville jeg ikke tøve med at anmelde det. Socialt bedrageri er alvorligt i mine øjne, og det afholder jo ikke nogen fra også at anmelde omsorgssvigt af børn - det er to helt forskellige fænomener. Jeg vil ikke acceptere, at nogen uretmæssigt modtager ydelser, som kunne bruges til dem, der rent faktisk har behovet. Pengene bliver jo taget et sted fra.
Vi kan derimod sagtens blive enige om, at det er forkasteligt at anmelde på et løst eller et ikke-eksisterende grundlag som i TS´tilfælde.
Anmeld