At holde barn hjemm

isabellasmor skriver:

I andre får lige et fælles svar  

Jeg snakker ikke om folk der ikke må eller kan have deres børn hjemme. 

Jeg snakker om forældre der bevidst , selvom mulighederne for andet er der, vælger at sende deres små børn afsted HVER DAG.

Har læst alle jeres svar, og forstår stadig ikke hvorfor.. Jeg personligt forstår ikke grunden "mit barn har krudt i numsen" . Og det er derfor jeg ikke kan sætte mig ind i det. I min verden burde man godt kunne , som forældre, finde ud af og stimulere sit barn.. Forstået på den måde, JEG har ikke fået børn får at andre skal opdrage dem og udvikle dem. Min datter ser andre børn i dagligdagen, familie, venner osv. Hun behøver ikke "lege" med nogen hver dag. 

Hvis der bare var nogen der kunne fortælle mig HVORFOR, uden " mit barn skal stimuleres, være sammen med andre børn, have en fast rutine" ?? 

Jeg peger IKKE fingre af forældre der gør ovenstående! Jeg siger IKKE disse er dårlige forældre! 

Jeg kan bare simpelthen ikke forstå det..... Og kunne godt tænke mig at prøve og få en forståelse for hvorfor ? 

 

I får et fælles svar da jeg ikke har mulighed for at svare alle lige nu men det kan være det kommer senere idag. 

 

God dag 

Oscar skal ha fast rutine , ellers blir han ekstremt nemt pylret 
Han har ALTID skulle ha faste rutiner ..
Puttes på samme tid , afsted samme tid , spise samme tid da han er sensetiv og det kan man bare ikke ændre på

Og nej , jeg har intet overskud nu jeg er højgravid , og ja , han HAR meget energi , og skal underholdes hele tiden .. Og det syns jeg bare er rigtig hårdt nu 

Frk. Himmelblå skriver:

(Har ikke læst tråden)

Du har ret!

Små børn - under 2 1/2 - afhænger af barnet, - har overhovedet ikke "brug for" at komme i institution. Det er altid bedst at være hjemme hos sine (gode) forældre. Og så tage den derfra i tryghed sammen med mor og/eller far - ud at opleve verden fra sikker havn og favn 

Men jeg tror, der er super mange underskuds-forældre i samfundet, og så tror jeg, det kan være fint at sende også små børn afsted. Der skal knokles og tjenes penge, og har man endelig en smule fritid, så er der også brug for at lade lidt op. Børnefrit. Omvendt er der også mange på overførsler, som går hjemme, men som sender børnene afsted, selvom de er små. De magter ikke at have dem hjemme hele tiden. De har ikke ressourcerne og kan ikke se ud over trummerummen i forhold til at finde på/stimulere/føle sig tilstrækkelig.

Så jeg tror bare, er er mange grunde til, at børnene bliver sendt afsted. Men jeg giver dig helt ret i, at det er enormt anstrengende at høre på folks dårlige undskyldninger for det! "Han keder sig hjemme", siger mor til en 1-årig, der hyler, når han afleveres, for kort tid efter at blive puttet til lur i krybberummet... Jesus...

Nu håber jeg da at jeg misforstår dig når du skriver at man er en underskudsfamilie fordi man skal tjene penge?

Loa skriver:

Ja og hvad så?
Er det bedre og sidde og tude over man ikke alle kan være hjemmegående og gå og holde sit barn i hånden hele livet?

Ja du går hjemme og har dit barn hjemme og det fungerer måske godt for dig. Men du skal ikke komme og fortælle mig hvad der fungerer bedst for mig og mit barn.

Jeg GIDER ikke gå hjemme. Jeg får ikke nok udfordringer eller får brugt mit hoved nok af at gå hjemme. Det er ikke nok for mig. Så JEG vælger at være en ond/dårlig mor (ifølge dig tydeligvis) og bilder mig selv ind at det er bedre for min datter at være i vuggestue blandt andre.

Og hvis jeg hver eneste dag fik af vide at hun havde det af helvedes til dernede ville jeg måske genoverveje det, men det gør jeg ikke. Så derfor kommer hun afsted.

Måske lyder jeg skide sur når jeg skriver dette, men jeg er ærlig talt møg træt af at høre at alle børn har bedst af at gå hjemme med deres mor. For NEJ det har ALLE børn ikke.
Og bestemt heller ikke alle mødre.

Mathias Villads skriver:

Jeg er nød til at bakke Ts op, bare en lille smule...

Rigtig mange af de svar jeg ser i denne debat går ud på, at børn har godt af, at komme afsted hverdag.... der er jeg bare ikke enig. Jeg er selv uddannet pædagog og har arbejdet mange år i vuggestue og børnehave og overvejer at blive selvstændig dagplejer....

Som samfundet er skruet sammen idag, så er børn længere og længere afsted og det er hverdag.... Men når man skriver, at man holder en fridag og aflevere sine børn alligevel, så tænker jeg bare, hvornår må børnene holde fri???? Det er faktisk hårdt for børn, at være afsted Hver dag... har i opholdt jer, når der er mange børn samlet og hørt støjniveauet? Wow jeg har fået høreskade, så tænker hvad med børnene... mange børn har brug for at kunne trække sig tilbage engang imellem og de trænger i den grad til at holde fri... Hvis forældrene trænger til 3 ugers ferie, så kan i være hundrede på, at det trænger børnene også til....

Da jeg selv fik børn, har jeg siden altid selv holdt mine børn hjemme, når jeg havde fri... og holdt da jeg har kunne mærke de trænger... og jeg har også børn med krudt i røven, men man skal ikke overvurdere det krudt med at det er fordi de skal stimuleres hele tiden.... det kunne også godt være, fordi de trænger til at geare lidt ned...

Og den med, at børn, som går hjemme ikke bliver stimuleret osv, så kan jeg fortælle, at jeg nu går hjemme med en dreng på 2 år grundet meget fortidlig fødsel... han stortrives hjemme, men jeg ved da også at han trænger til andre børn, så det er min opgave at give ham begge dele og man kan sagtens stimulere ham herhjemme, det handler om vilje.. om vilje til at sætte sig ind i, hvad det kræves...

Jeg ved godt at jeg bliver upopulær på denne kommentar, men jeg har haft et ben i alle lejre og synes faktisk nogen burde tænke, hvorfor i tror, at jeres børn ikke trænger til at holde fri? For som i skriver, så ryger de afsted hver dag og også gerne når i holder ferie... og den tanke gang kan jeg ikke følge og slet ikke på børnenes vejne...

Nu er der vel ikke tale om, at børnene aldrig har fri. Sagen er vel at "vi" er nogle der fra tid til anden kan prioritere en enkelt fridag med os selv eller sammen med manden. Tror ikke der er nogle der sender deres barn i daginstitution i flere uger, mens de selv holder ferie, så syntes du sætter sagen lidt på spidsen.

Rundt regnet har jeg vel 5 dage om året, hvor jeg har en fridag jeg tilskriver mig selv eller en tur med manden. Til gengæld bliver han hentet kl. 14 hver dag så vi har masser af tid sammen. 

Børn er forskellige - det er forældre og deres behov også. Derfor syntes jeg man skal passe på med at holde på "at min holdning" er den rigtige her. Der er mange sider af sagen og hver forældre kender vel sit barn bedst.

Mvh Lisbeth 

Mathias Villads skriver:

Jeg er nød til at bakke Ts op, bare en lille smule...

Rigtig mange af de svar jeg ser i denne debat går ud på, at børn har godt af, at komme afsted hverdag.... der er jeg bare ikke enig. Jeg er selv uddannet pædagog og har arbejdet mange år i vuggestue og børnehave og overvejer at blive selvstændig dagplejer....

Som samfundet er skruet sammen idag, så er børn længere og længere afsted og det er hverdag.... Men når man skriver, at man holder en fridag og aflevere sine børn alligevel, så tænker jeg bare, hvornår må børnene holde fri???? Det er faktisk hårdt for børn, at være afsted Hver dag... har i opholdt jer, når der er mange børn samlet og hørt støjniveauet? Wow jeg har fået høreskade, så tænker hvad med børnene... mange børn har brug for at kunne trække sig tilbage engang imellem og de trænger i den grad til at holde fri... Hvis forældrene trænger til 3 ugers ferie, så kan i være hundrede på, at det trænger børnene også til....

Da jeg selv fik børn, har jeg siden altid selv holdt mine børn hjemme, når jeg havde fri... og holdt da jeg har kunne mærke de trænger... og jeg har også børn med krudt i røven, men man skal ikke overvurdere det krudt med at det er fordi de skal stimuleres hele tiden.... det kunne også godt være, fordi de trænger til at geare lidt ned...

Og den med, at børn, som går hjemme ikke bliver stimuleret osv, så kan jeg fortælle, at jeg nu går hjemme med en dreng på 2 år grundet meget fortidlig fødsel... han stortrives hjemme, men jeg ved da også at han trænger til andre børn, så det er min opgave at give ham begge dele og man kan sagtens stimulere ham herhjemme, det handler om vilje.. om vilje til at sætte sig ind i, hvad det kræves...

Jeg ved godt at jeg bliver upopulær på denne kommentar, men jeg har haft et ben i alle lejre og synes faktisk nogen burde tænke, hvorfor i tror, at jeres børn ikke trænger til at holde fri? For som i skriver, så ryger de afsted hver dag og også gerne når i holder ferie... og den tanke gang kan jeg ikke følge og slet ikke på børnenes vejne...

Nu er der himmelvid forskel på en dagpleje og en vuggestue. Uanset om vi vil det eller ej, er en vuggestue et enormt stort sted, meget larm, få voksne til rigtigt mange børn. Som dagplejer inviterer du få børn ind i dit hjem, der er daglige, fastlagte rutiner der minder utroligt meget om rutinen hjemme. Sådan er det i alle de dagplejere jeg har stiftet bekendtskab med, omvendt så har jeg aldrig været i en vuggestue hvor der blev dyrket stillesiddende aktiviteter - eller der blev taget hensyn til de børn der kunne finde ud af det.

Os der sender vores børn afsted taler ud fra en generel dag. Alle - også vores børn - får fridage. Du taler om os som om vi stresser vores børn for ussel mammon - eller mangel på evner. Det fornærmer mig sq lidt som ansvarsbevidst forælder. Min dreng er hverken stresset eller presset, tværtimod. Børn har bedst af rutiner, at de ved hvad der kommer nu, det ved vi jo er rigtigt.

På 1 år har min dreng hele juli fri, efterårsferien, juleferien, påskeferie. Alle helligdage og det løse - han bliver ofte holdt hjemme når dp tilbyder gæstedagpleje (Hos en ligeså sød, omsorgsfuld og velbekendt dp'er som den vi bruger hver dag - lige så du ikke misforstår. Vi takker nej, ikke pga gæstedagpleje, men fordi han får en hyggedag med den af os der nu kan være hjemme)

Der går ikke en dag hvor der ikke er et stik i hjertet over at min følsomme dreng, der mere end magter "typiske pigeaktiviteter" snart skal proppes ind i en enorm børnehave med mange andre børn, der har ligeså meget ret og krav på opmærksomhed, kærlighed, disciplin - men i et miljø der i den grad ikke egner sig til den type menneske min dreng udvikler sig til. Dét tænker jeg meget over - hvad den stress gør ved min trygge dreng.

Der er forskel på min dreng, der er leveret ved kejsersnit 14 dage før termin, og din dreng, der er født for tidligt. Din dreng er bagud i forhold til hans faktuelle alder, min dreng er forud for sin udvikling. Han vil kede sig hvis han ikke havde ældre børn til at kunne afprøve nye ting på. Sociale evner der bliver etableret i det kritiske 2. år - det er nu hvis han ikke skal begynde at kede sig. Det har vi fået bekræftet af læger, psykiatere og resten der undersøgte ham.

Der er forskel på alle børn. Jeg dømmer ikke dig fordi du går hjemme med dit barn - hvorfor skal andre dømme mig fordi jeg sender min dreng afsted? Jeg forstår det slet, slet ikke. Du aner ikke hvordan vores hverdag hænger sammen?

Vi havde faktisk en periode, hvor det føltes som om vi skulle køre Laura ind igen, fordi hun havde haft så meget fravær fra vuggestuen, og havde vende sig til at være hos mig.. Heldigvis gik det hurtigt, men det var hårdt for både hende og mig.

I dag får hun en kort dag, så vi kan lave noget sammen i eftermiddag

isabellasmor skriver:

Har aldrig bedt nogen om at forsvare deres valg. Har KUN spurgt til hvorfor . Jeg kan være ligeglad , det er ikke min hverdag og ikke mine børn, jeg gør også kun selv hvad jeg føler for og det regner jeg også med andre gør. 

Synes ikke jeg har "travlt" med hvad andre gør, men nu kender jeg til det med at sende afsted selvom man går hjemme, og jeg falder samtidig over flere sider lange udtalelser fra "kloge hoveder" som siger at det er forkert. . Derfor ville jeg hører om nogen kunne forklare mig hvorfor, man til trods for dét vælger at sende afsted (læs HVERDAG) når man har mulighed for andet. Og ledte nok efter et, i mit hoved, lidt mere "brugbart" svar end, "mit barn elsker det, kan ikke selv stimulere" osv. .... Men det svar findes nok ikke, og det er også helt fint ..

 

Jeg må indrømme jeg ikke er helt med her.

Søger du svar på hvorfor dem som går hjemme sender deres børn i inst.? Eller gælder det også folk der går på arbejde?

For folk der går hjemme på dagpenge/kontanthjælp: her er der regler for at børnene skal i institution hver dag, da forældrene ellers ikke kan stå til rådighed. Så her er der intet personligt valg. Andre har en sygdom der gør at daginstitutionerne kommer til at fungere som "AFLASTNING" og ikke "ANBRINGELSE". Når det gælder sygdom, så er det nok at anse som aflastning for både barn og forældre efter min mening.

Nu har jeg læst flere af dine svar i debatten her. Må indrømme jeg synes du modsiger dig selv hele tiden - måske derfor nogle reagerer hårdt.

Mange har afgivet deres begrundelser og de ER som jeg læser dem, nuancerede - underforstået - med små forskelle.

Til TS.

Jeg forstår godt hvad det er du mener.
Men hvis nu vi er realistiske hvor stor en del i dagens danmark kan så have deres barn hjemme?
Jeg mener enten går folk hjemme fordi de er arbejdsløse, arbejds skadet osv.
Jeg tror ikke på der er nogen der sender deres børn afsted i institution af ond mening.
Alle har deres grunde og alle er de lige gode, ud fra det liv de nu lever.

Når vi så snakker ferie, så er der ingen tvivl om at alle burde have ferie med deres barn.
Har man ferie i en uge, så har ens børn det også . Har man ferie i 3 uger, så har ens børn det også.

Men prøv lige at vende det hele om en gang.
Jeg arbejder som ssa. Det betyder at jeg også arbejder hver anden weekend og helligedage.
Jeg har ugentlige fridage og meget forskellige arbejdes tider, dag, aften og nat.

Inden en arbejdsweekend har jeg to fridage og efter en arbejdsweekend en fridag.
I den uge jeg har to fridage kom ungerne afsted den ene dag i 4 timer ca og den anden havde de fri med mig.
De 4 timer brugte jeg på at gøre rent, handle ind, vasketøj osv. Det vil så sige at resten af dagen og hele den efterfølgende dag, var i ungernes tegn og til stor glæde for alle.
I den uge hvor jeg har en fri dag, der får ungerne selv lov at vælge hvad de vil. Sker der noget spænde i bh, så vil de nogle gange afsted, men ofte ja så vælger de hyggedag med mor.
Alle glade og tilfredse.

Nu er min ældste datter startet i skole, det betyder nul fridage til hende i ugen.
For skolen kan man jo ikke holde fri fra.
Det kom faktisk som lidt af et chok for hende. Nu har hun de sidste 6 år været vant til at have en hel masse fri med mor og det er bare slut.
Og endnu mere snyd er det jo at lille søster forsat kan få ugentlige fridage.

Men livet er jo altså sådan at børn ikke altid kan holde fri som de gerne vil og vi kan ikke holde dem hjemme som det passere os.
Er det så ikke bedre de lære det som små, at der er altså dage hvor de ikke kan få lov at være hjemme, selvom mor eller far har en fridag??

Uanset hvordan du vender og drejer dette emne og uanset hvor mange der kommer med deres synspunkt, så er folk forskellige og verdenen er skruet sådan sammen, at kun de færreste har økonomi til at kan gå hjemme med deres børn i flere år.

Du er kommet med din mening / fordom og folk svarer dig med deres.

Mvh Pia.

HeXeri skriver:

Nu er der himmelvid forskel på en dagpleje og en vuggestue. Uanset om vi vil det eller ej, er en vuggestue et enormt stort sted, meget larm, få voksne til rigtigt mange børn. Som dagplejer inviterer du få børn ind i dit hjem, der er daglige, fastlagte rutiner der minder utroligt meget om rutinen hjemme. Sådan er det i alle de dagplejere jeg har stiftet bekendtskab med, omvendt så har jeg aldrig været i en vuggestue hvor der blev dyrket stillesiddende aktiviteter - eller der blev taget hensyn til de børn der kunne finde ud af det.

Os der sender vores børn afsted taler ud fra en generel dag. Alle - også vores børn - får fridage. Du taler om os som om vi stresser vores børn for ussel mammon - eller mangel på evner. Det fornærmer mig sq lidt som ansvarsbevidst forælder. Min dreng er hverken stresset eller presset, tværtimod. Børn har bedst af rutiner, at de ved hvad der kommer nu, det ved vi jo er rigtigt.

På 1 år har min dreng hele juli fri, efterårsferien, juleferien, påskeferie. Alle helligdage og det løse - han bliver ofte holdt hjemme når dp tilbyder gæstedagpleje (Hos en ligeså sød, omsorgsfuld og velbekendt dp'er som den vi bruger hver dag - lige så du ikke misforstår. Vi takker nej, ikke pga gæstedagpleje, men fordi han får en hyggedag med den af os der nu kan være hjemme)

Der går ikke en dag hvor der ikke er et stik i hjertet over at min følsomme dreng, der mere end magter "typiske pigeaktiviteter" snart skal proppes ind i en enorm børnehave med mange andre børn, der har ligeså meget ret og krav på opmærksomhed, kærlighed, disciplin - men i et miljø der i den grad ikke egner sig til den type menneske min dreng udvikler sig til. Dét tænker jeg meget over - hvad den stress gør ved min trygge dreng.

Der er forskel på min dreng, der er leveret ved kejsersnit 14 dage før termin, og din dreng, der er født for tidligt. Din dreng er bagud i forhold til hans faktuelle alder, min dreng er forud for sin udvikling. Han vil kede sig hvis han ikke havde ældre børn til at kunne afprøve nye ting på. Sociale evner der bliver etableret i det kritiske 2. år - det er nu hvis han ikke skal begynde at kede sig. Det har vi fået bekræftet af læger, psykiatere og resten der undersøgte ham.

Der er forskel på alle børn. Jeg dømmer ikke dig fordi du går hjemme med dit barn - hvorfor skal andre dømme mig fordi jeg sender min dreng afsted? Jeg forstår det slet, slet ikke. Du aner ikke hvordan vores hverdag hænger sammen?

Sådan er det så i min søns institution.

Jeg kan møde ind med ham om morgenen kl.08.00 og så sidder der 2 pædagoger med 3 børn børn omkring et bord og klippe/klistre eller tegner... Eller også sidder de og hygger i en sofa og læser bøger. Her for leden afl. jeg min søn i køkkenet hos en af pædagogerne... her stod en anden dreng og var ved at hjælpe med at bage eftermiddagsbollerne...

Ved frokost er alle ikke liiige hurtige om at spise. Hvis der sidder en lille gut og ikke har spist færdig men stadig er sulten. SÅ bliver der en voksen ved ham til han er færdig. Stille og roligt.

Ja, der er meget støj i en vuggestue/børnehave... men jeg oplever i den grad at der bliver taget hensyn til børnene i min søns institution, hvilket giver mig en ro og tryghed indeni... ♥