Mere mellem himmel & jord (del dine oplevelser)

Marita skriver:

Var det egentlig ikke noget med, at hun skrev på papir og blev ledt i hånden?

nej det er en anden bog. den har jeg også læst. dette startede med at snakke over bræt. tilsidst var det ikke nødvendigt.

Marita skriver:

Jeg tror faktisk jeg har hørt om den bog. Måske det var min mor, der har nævnt den engang. Gad vide, om hun stadig har den. Lyder uhyggeligt og livspåvirkende i høj grad. Er hun fuldstændig ude af det nu?

Nej ikke helt. hun snakker om at skrive en efterfølger. men det er småting nu. ikke sådan som det var dengang.

Anonym skriver:

Ja ånden i glasset skal man holde sig LANGT væk fra med mindre man ved hvordan og hvorledes man skal gøre...

Der er SÅ mange verden over der har mistet livet på denne bekostning!

Jeg har aldrig selv turde... og kommer heller ikke til det *puha* Scary!

Nu spørger jeg bare lige af nysgerrighed, hvordan kan det koste liv at spille ånden i glasset??

Jeg syntes det er så spændende. Og så scary. Jeg har dog aldrig oplevet noget selv, men jeg vil følge med her, jeg elsker den slags. Ved ikke hvorfor

Jeg har oplevet noget da jeg var 13-14 år g jeg glemmer det aldrig!!!!! Vi Brode i hus jeg havede værelse lige ved siden af stuen! Og min mor g stedfar havede nede i den anden ende af huset og mine andre søskende havede oven på! Men vær gang min mor og stedfar gik i seng og slukkede lyset i stuen kom der en mand frem i min dør jeg ku se hele ham og lukkede jeg døren kom hab hen til mig!!! Jeg glemmer det aldrig i mit liv han stod bare men fuck hvr var jeg bange fik også min bror til og komme og se ham men han ku ikk se ham så de grinte af mig allesammen fik så en lillebror som skulle ha værlse der inde han nægter og sove der hvorfor mon? Det sidder så dypt i mig!! Har også prøvet og stå ude på en Ganmel gård med en veninde og hendes hest vi står og gør henten klar og vi var helt alene lige puslig hære vi eb kalde nanuuuuuuuuna som min veninde hedder fuck vi løb henten reggerede også på det ved og kigge hen hvor det kom fra ! Og inde i ders hus var der tit ting ser bliv løftet og smidt igen !

Jeg har boet i et nedlagt tempel, og har derigennem både hørt og set mange spændende ting.

Vi havde en munk, der engang i mellem gik igennem gården (lige ud for mit soveværelses vindue), han var så synlig at man skulle tro han var "virkelig".

SÅ var der en sal, hvor der var indgang til det gamle offerkøkken, og der var livlig trafik, døren åbnede og lukkede ofte, ikke noget med at blæse og og smække i her, den blev nøjsomt åbnet forsigtigt, så man tydeligt kunne se håndtaget gå op og ned og den var bare tung den dør. sådan en sikkerheds lign. dør.

Dette er nogen af de ting der står stærkest, men der har være oceaner af oplevelser.
Salen "stank" også ofte af røgelse. Men stille og roligt, som alting blev bygget om, så forsvandt ånderne. når et rum var bygget om, var der ikke mere "liv" i det.

Der har også været forskellige clairvoyante derude for at få ro derude, men det gav jeg sq ikke meget for. helt ærligt, var det os der flyttet ind i deres tempel, så jeg synes bare de skulle have lov at være der! og så måtte vi tilpasse os. selvfølgelig var det hensigtsmæssigt at der var ro i børneværelser osv..

Jeg var som sagt kun 13-14 år men råbte tit til ham hvad fanden vil du mig skrid for helvede og lad mig være!! Men han kom vær aften har også prøvet og løbe igemmen ham da jeg skulle på wc fuck det var ubehageligt jeg løb og lukkede øjenene glemmer aldrig den mand

Anonym skriver:

Denne tråd er oprettet på opfordring af andre brugere, da De meget gerne vil høre lidt om, hvad jeg har oplevet...!

jeg har valgt at oprette tråden som anonym, men det er kun så mit brugernavn ikke Googles.

Jeg er ^M*o*r*D*k

 

JEG VENDER TILBAGE!!

I parkeringshuset

Med min datter på 2 1/2... Vi er på vej ind i bilen, og jeg bærer hende op i autostolen. Parkeringshuset er halvtomt, ingen mennesker, få biler, da jeg står og bakser med selen for at spænde hende fast. Pludselig udbryder hun - tilsyneladende helt umotiveret - "Mor, mor, mor, du skal hjælpe hende!" Jeg kigger undrende på min datter, og hun fortsætter mere og mere insisterende: "Den lille pige! Hun er kommet til skade!" Nu får min datter tårer i øjnene og peger ud forbi mig i bildøren og over mod en tom p-plads. Jeg spørger, hvad er det for en lille pige?? Min datter peger forsat mod p-pladsen ca. 10 meter væk "Den lile pige, der græder, du skal trøste hende, hun har slået sig meget". Min datter græder og har paniske øjne. Jeg er ret rundt på gulvet, men tænker så, - det her må løses, og jeg vender mig mod den tomme p-plads, og sætter mig ned på hug, og siger ud i ingenting: "Hej med dig lille ven, - er du kommet til skade? Sikke noget. Det kan vi ikke ha'." Jeg smiler venligt. Min datter kigger skiftevis på mig og "pigen". Jeg vinker, og spørger "Er det bedre nu?" Min datter griner med tårene trillende ned af kinderne, og så vinker hun også. "Hun smiler til dig, mor" siger hun. 
Jeg er totalt forvirret og spørger min datter, om det er ok nu. Hun svarer, at "Ja, det er bedre nu" og at "pigen ville bare trøstes, fordi hun havde slået sig". Og hun tilføjer "hun blodet (blødte)". 

Jeg vender mig en sidste gang og vinker, mens jeg højt hører mig selv sige "Kan du nu have det godt lille, ven, vi bliver nødt til at køre nu".

Min datter falder mere og mere til ro på vej hjem. Noget tænksom, efterfølgende er hun træt.

Og jeg tror ellers ikke på noget....

jeg har oplevet det et par gange...

1 første gang var et par dage efter min bedstefar var død jeg havde været i bad og synes lige som at min mobil ringede... kommer så ind i stuen til min mobil og kan se der er et ubesvarede opklad og ser så det er min bedstefars nummer (han boede alene) der har haft ringet får fat i mine forældre om det er dem der har været i huset, men de havde været hjemme... kan så der er indtalt en besked på min mobil.. og jeg aflytter den så... Det var min besdstefar, der sagde: Pipsen (det bliver jeg kaldet af mine forældre og bestefar) jeg har det godt nu og er sammen med en nogle dejlige mennesker   puha jeg fik det skidt bagefter... min mor skulle selvfølgelige også høre det hun blev helt mærkelig... fortalte så min tante det til begravelsen og hun fortalte så at hun havde oplevede det samme, og enda på samme tidspunkt.... Det var nok min bedstefars måde at sige farvel til os på

2 gang får i lige senere

Jeg må nok ærligt indrømme at jeg er en af dem der ikke tror på det.

Min farmor oplevede også ting, men jeg har aldrig selv oplevet noget, og tror ikke rigtigt på det.

Jeg har ikke noget "imod" folk der tror på der er mere mellem himmel og jord, og jeg syndes da også det er spændende at læse alle jeres oplevelser.