Abort ?

E. B. skriver:

Tror helt klart der er tilfælde hvor "en ny far" træder til, og får en stor betydning i barnets liv. Men tror desværre aldrig det bliver helt det samme som at have en biologisk far, der har været der fra begyndelsen, og som har ønsket at få dette barn.  

Man vil vel altid holde ubeskriveligt meget af det barn. Nogen begynder at elske barnet som sit eget. Den eneste forskel jeg har er at jeg ikke kalder ham far. Men ordet far lyder forkert i mine øjne. Det er bare et ord som hej min verdenen. Vil have det mærkeligt ved at høre min søn sige far til en. Og misforstå mig ikke, for det kunne være rigtig fedt. Men ordet eksistere ikke rigtig i min verdenen. Og ville skulle vende mig til det.

Baagøe skriver:

Min fætter har adopteret konens søn, men han var kun 3, da han spurgte efter sin far og om han måtte besøge ham. HarDTU overvejet selv at tage kontakt, når sønnike spørger?

Kommer han som 3 årige, hvilket jeg ikke tror, så vil jeg tag en snak med ham til den tid om det. Nej jeg vil ikke kontakte han far. De første 7 måneder af hans liv kom han og gik som det passede ham, indtil jeg sagde at han måtte finde ud af om han vil være der eller ej. Det skal ikke være når det passer ham, men hele tiden. Han skal ikke tro at han kan komme en time en dag og så holde måneders pauser. Han sagde at han gerne vil være der og at det selvfølgelig blev hele tiden, og har ikke hørt fra ham siden. Han kontaktede mig EN gang og jeg skrev til ham de andre gange. Det gider jeg ikke. Og vil hellere at min søn ikke kender ham end at han kender ham og bliver såret gang på gang. Jeg vil sikre mig at han er en far og ikke en lege onkel.

HeXeri skriver:

I min verden er der stor forskel på et forster og et barn.
Jeg har aldrig sagt det var en nem situation, jeg anfægtede den holdning der lader til at være; at det er mere synd for moderen at hun skal igennem en abort end det er synd for faderen at han skal tvinges ind i det ansvar alle ordentlige menensker ville tage på sine skuldre eller det er synd for barnet at det skal vokse op og måske se sin biologiske far stifte familie og indfri børn nummer 2, 3, 4's drømme og ikke være nærværende på samme måde i barnets liv.
Personligt ville jeg ikke kunne sætte børn i verden på sådan en måde, især ikke efter jeg fik min egen dreng og jeg kan se kærligheden i ham hver gang han ser på sin far.

Hele donordebatten er jo en ganske anden. Burde vi som mennesker formere os når vi ikke naturligt har muligheden for det?
Muligheden for at blive insimineret, hele donorsystemet er ikke så gammelt så vi med 100% sikkerhed kan sige at man som barn af en donor ikke lider nogen form for "overlast". Som vi kan finde mange der klarer sig ganske udemærket, finder vi også eksempler på mennesker der slet ikke klarer sig.

Fadderen tvinges jo ikke til noget, ved at man får barnet. Og det med at han kan stifte familie efterfølgende, det har min far gjort og han gider mig stadig ikke på trods af at han har en datter som er 3-4 år yngre end mig. Jeg er sådan set ligeglad. Det er heldigvvis ikke mig som går glip af noget. Det er hans eget valg.

Ja du har ret og det var heller ikke sådan ment, men nogen gøre det jo, hvis de eksempelvis er enlige og på vej op i alderen og virkelig gerne vil have et barn. Hun har INTET på hvem der er barnets far. Det har de fleste af os som har valgt at få barnet på trods af farens ønskning

Aprilmor11 skriver:

Kommer han som 3 årige, hvilket jeg ikke tror, så vil jeg tag en snak med ham til den tid om det. Nej jeg vil ikke kontakte han far. De første 7 måneder af hans liv kom han og gik som det passede ham, indtil jeg sagde at han måtte finde ud af om han vil være der eller ej. Det skal ikke være når det passer ham, men hele tiden. Han skal ikke tro at han kan komme en time en dag og så holde måneders pauser. Han sagde at han gerne vil være der og at det selvfølgelig blev hele tiden, og har ikke hørt fra ham siden. Han kontaktede mig EN gang og jeg skrev til ham de andre gange. Det gider jeg ikke. Og vil hellere at min søn ikke kender ham end at han kender ham og bliver såret gang på gang. Jeg vil sikre mig at han er en far og ikke en lege onkel.

Jeg er helt enig med dig Havde nøjagtig samme udfordringer med Lauras far på et tidspunkt, men nu har han de sidste 4 mdr. set Laura fast 1-2 gange om ugen hos os og han ringer ogsåog siger godnat hver uge

Aprilmor11 skriver:

Nårh. Men det kommet man jo ud for i situationer som denne. Det er somsagt kvinden som har barnet i maven, det er kvindens livmoder og krop som skal igennem det.

Vi kan også prøve at vende den til hvis det var omvendt og det var faren som vil beholde og ikke moren. Så er det IGEN moren som træffer et valg for en anden. Hun tvinger faren til at " få " den her abort. Det er da heller ikke fair. Jeg mener bare at kan man vælge barnet bare fordi moren vil er det vel også fair at man vælger at gå en graviditet igennem for farens skkyld. Hvor mange kvinder gøre det ? Det er jo heller ikke fair for manden, så det er heller ikke okay at tvinge en kvinde til at få aborten.

Man vælger ikke for den anden part. Han vælger selv. Vil han barnet sætter han sig i kontakt med det, vil han ikke må de bare lade hinanden være. Og moren skal ikke  være så egoistisk og bede ham betale børnepengene. I dette tilfælde hvert fald.

Det er korrekt at det er kvinden der træffer valget og endnu en gang så ville jeg aldrig træffe et så alvorligt valg på en anden persons vegne igen.

Godt nok kan han vælge at lade være med at se barnet men han skal stadig leve med at han er blevet tvunget til at blive far og det er der ingen der fortjener.

132319 skriver:

Det er korrekt at det er kvinden der træffer valget og endnu en gang så ville jeg aldrig træffe et så alvorligt valg på en anden persons vegne igen.

Godt nok kan han vælge at lade være med at se barnet men han skal stadig leve med at han er blevet tvunget til at blive far og det er der ingen der fortjener.

Vi gentager os selv hele tiden, så tror lige så at vi kan stoppe det her

Der er ingen grund til at rykke det helt ned i torve spidserne. Som skrevet har vi jo alle sammen hver vores mening.

Baagøe skriver:

Jeg er helt enig med dig Havde nøjagtig samme udfordringer med Lauras far på et tidspunkt, men nu har han de sidste 4 mdr. set Laura fast 1-2 gange om ugen hos os og han ringer ogsåog siger godnat hver uge

Ej hvor dejligt. Jeg håber da også at det ender sådan med Mikkel's far, men lige nu er der ingen udsigt til det. Desværre.

Men rigtig dejligt at Laura's far har vværet der i 4 måneder nu

132319 skriver:

Javist det kan det men hvis man som mand skal være panisk angst for at kvinden bliver gravid og vil beholde barnet, hver gang man har sex så må det da virkelig ikke været noget ved? 

En ting er ubeskyttet sex hvor man ikke tænker sig om men hvis manden bruger gummi eller har fået at vide at kvinden er på en eller anden form for prævention, så er det sgu tarveligt at sige "Hvis man kan dyrke sex, må man også være villig til at blive far" -Hvis alle kvinder var sådan, var der da ingen mænd der turde røre dem. Tænker jeg?  Sex er jo i langt de fleste tilfælde for sjov skyld og ikke for at lave babyer.

 

Nu er jeg på p-piller som i mit tilfælde aldrig har svigtet men hvis de alligevel skulle gøre det og jeg blev gravid, så ville jeg ikke tøve med at få en abort for jeg har jo netop gjort mit for at beskytte mig mod graviditet -Og så naturligvis skifte præventionsform. Men som sagt, så bliver det forhåbentlig aldrig aktuelt

Det hele handler om at have én holdning FØR,men det er tit en ganske anden når først der er liv i maven.

132319 skriver:

Det er korrekt at det er kvinden der træffer valget og endnu en gang så ville jeg aldrig træffe et så alvorligt valg på en anden persons vegne igen.

Godt nok kan han vælge at lade være med at se barnet men han skal stadig leve med at han er blevet tvunget til at blive far og det er der ingen der fortjener.

Og hvorfor skulle du så træffe så alvorligt et valg om at fravælge pga en anden person? For det er da lige så alvorligt.

Gammel nok til sex= gammel nok til ansvar. Ingen prævention er 100%, sådan er kendsgerningerne. Og det er da totalt dobbeltmoralsk at sige at hvis HAN ikke vil ha det, så skal det væk,Men hvad så med hvad HUN vil? Hvorfor er hans mening/følelser vigtigere end hendes??

Kongmulle skriver:

Det hele handler om at have én holdning FØR,men det er tit en ganske anden når først der er liv i maven.

 

Hvis du netop læser mine tidligere svar så har jeg stået i situationen og fået barnet mod faderens vilje.

Jeg fortyder ikke min søn men ville alligevel aldrig gøre det mod en anden person igen.