Gigl skriver:
Det kan jeg godt forstå.
Og selvfølgelig er det ikke ønskværdigt at skulle tage et valg der involverer så meget af en anden person.
Jeg havde selv en mistanke om at jeg måske var gravid, og jeg holdt det for mig selv (indtil jeg fik testet) for min tanke var, at jeg da så skulle have foretaget en abort.
Men da det kom til stykket kunne jeg mærke hvor synderivende det ville have været for mig at skulle gennemgå en abort. Ikke fordi jeg ønskede at være sammen med manden igen. Og jeg tænkte meget over mandens liv, som jeg også stod til at ændre.. det VAR ikke noget let valg. Men jeg er ikke i tvivl om at det var det rigtige. Han var trods alt med til at lave babyen - selvom det ikke skulle være sådan. Jeg var jo ligeså overrasket. Men sex KAN nu engang føre til baby - prævention eller ej... det vidste vi begge. Sådan tænker jeg.
Javist det kan det men hvis man som mand skal være panisk angst for at kvinden bliver gravid og vil beholde barnet, hver gang man har sex så må det da virkelig ikke været noget ved? 
En ting er ubeskyttet sex hvor man ikke tænker sig om men hvis manden bruger gummi eller har fået at vide at kvinden er på en eller anden form for prævention, så er det sgu tarveligt at sige "Hvis man kan dyrke sex, må man også være villig til at blive far" -Hvis alle kvinder var sådan, var der da ingen mænd der turde røre dem. Tænker jeg?
Sex er jo i langt de fleste tilfælde for sjov skyld og ikke for at lave babyer.
Nu er jeg på p-piller som i mit tilfælde aldrig har svigtet men hvis de alligevel skulle gøre det og jeg blev gravid, så ville jeg ikke tøve med at få en abort for jeg har jo netop gjort mit for at beskytte mig mod graviditet -Og så naturligvis skifte præventionsform. Men som sagt, så bliver det forhåbentlig aldrig aktuelt 
Anmeld