Har haft besøg og shit aldrig igen!

TAK TIL JER ALLE

NU VIL JEG NYDE RESTEN AF MIN SØNDAG I FRED OG SVARER IKKE PÅ FLERE UNØDVENDIGE BESKYLDNINGER OM HVORDAN JEG HAR KLARET DET!

TAK

Mrs. skriver:

nej netop for drengen ved ikke hvad fanden konsekvenser betyder!!! for han har aldrig fået en!!! ikke det at han ved hvad der sker hvis der sker noget med min mave men det burde ikke være nødvendigt at bede drengen 4 gange om at stoppe med at slå mig i maven det kan du da godt se. skulle jeg bare grine med ELLER HVAD?!!!!

Altså du behøver ikke skrive med store bogstaver til mig, jeg læser fint hvad du skriver.

Jeg giver bare mit besyv med, af hvad jeg mener om det, ud fra det du har skrevet

Mrs. skriver:

Det håbede jeg jo heller ikke se nu i må ikke misforstå mig, man kan tænke tanker engang imellem man ikke mener! må endelig ikke misforstå mig!

jeg havde det ENORMT dårligt med at sidde og opdrage ham, hun sagde faktisk direkte du må gerne sige noget til ham flere gange. hun lagde den over på mig.

Nej ok, er med på at du nok ikke mente det men jeg synes stadig det er en lidt voldsom tanke om en 3-årig.

Jeg kan sagtens forstå du har været træt af det - det lyder bestemt ikke som om det har været et rart besøg. Og det er selvfølgelig ikke i orden at hun ikke griber ind når han slår dig i maven. Men i bund og grund er det hele jo morens skyld. Hvor skulle drengen vide fra at det ikke er ok, hvis han ikke lærer det hjemmefra?

chael skriver:

Selvfølgelig er det ikke i orden. Men han er 3 år, han forstår ikke konsekvensen af det. Eller alvoren.

Igen, det er din veninde der skal have skæld ud.

Jeg tænker også, at selv voksne kan føle sig forvirrede og ladt i stikken, hvis de placeres i fremmede rammer og forventes at "glide ind" - hvem har ikke prøvet at være med manden til en social sammenkomst med fremmede, hvor manden bare render rundt og falder i snak med sine bekendte, mens man selv sidder og desperat prøver at få en snak i gang - eller bare ligne en, der har det sjovt? Det har jeg selv i min høje alder prøvet - og det er virkelig ubehageligt. Det kan man så gange med tusind - så er man i nærheden af drengens frustration og forvirring. 

Puha, lyder som et besøg jeg engang havde en min veninde. Der gik flere år inden min veninde faktisk fik hjælp for at indse, hvor vigtigt det var, at se og høre sine børn ellers ville kommunen tvangsfjerne dem.

Håber du får en ordentlig snak med hende

Mrs. skriver:

Det er for sindssygt det her!!
En veninde spurgte om vi skulle noget den her weekend, skulle vi ikke for Michael er på øvelse og jeg er bare hjemme, jamen om hun og hendes 3 årige dreng så måtte komme forbi fra lørdag til søndag, det måtte de selvfølgelig gerne.....

De kommer kl 15:00 i går... det går fint og vi kommer idenfor og sætter os i sofaen.. MEN!! der går ikke længe... så...

Hendes dreng hopper i min sofa, løber rundt om spisebordet og skriger samtidig.. hun undskylder hans opførsel med at fortælle mig at de jo lige har været hjemme hos en af hendes veninder før mig og hun har selv to drenge som så havde hidset ham op.. fint, hun reagerer ikke på hans opførsel..

vi har fået sat myggenet på for nogle tusinde kr, ja det er ikke ligefrem billigt, men vi har en dør ud til teressen med myggenet, den stod han og bankede på, hun sagde INTET! så jeg tog fat i ham efter han havde stået og banket på den flere gange også efter jeg havde advaret ham og sagt stop, så står ungen og griner af mig. fint jeg tager fat i ham og fortæller ham at det ikke er iorden, Hun siger stadig ikke noget.

Han afbrød vores samtale mindst 10 gange på 5 minutter med at han skulle have mere at drikke... uha.. det fik han selvfølgelig, så stiller han sig op foran døren ud til gangen på hundene kan se ham og han banker på ruden MANGE GANGE OG GRINER når jeg beder ham op at stoppe!!! det går op for mig på dette tidspunkt at drengen kommer til at gå mig på nerverne resten af dagen og tænker der at jeg havde lyst til at bede dem om at tage hjem.

Hun fortæller så sin unge at jeg har en baby inde i maven, det tror han ikke på men så går der lidt tid.. så slår man min mave.......... jeg tager hårdt fat i hans arm og siger klart og tydeligt det skal han ikke, hun reagerer stadig ikke og kender vores historier mht aborter osv så det mindste kan pisse mig af hvis det går ud over mit ufødte barn!!! han nåede at slå mig i maven 4 gange i den tid de var her!!

Til aftensmad siger han at han ikke kan lide min mad før han har smagt på den, jeg gider ham ikke mere så jeg holder min kæft, lige indtil han siger at han vil have et brød og hun så giver ham det og han ikke behøver spise det andet, så bliver jeg gal.... jeg tager brøddet fra ham og siger at der ikke er brød før han spiser den mad jeg har lavet, hun ser helt underligt på mig og han begynder at spise, men prøver mig af konstant med at sige: jeg vil kun have to bider, jeg siger: du spiser bare. han skriger og græder og slår når han ikke får sin vilje og hun kan ikke lide at se ham være ked af det siger hun så alt er godt igen så snart han begynder at skabe sig.

I nat brugte hun to timer på at få ham til at sove, kl var 23:15 da jeg var på vej i seng der havde hun været deroppe i en time. jeg kunne ikke holde mig vågen længere og hun kommer ned som jeg er på vej op, og spørger om jeg er på vej i seng, ja kl er mange og jeg plejer ikke at gå så sent i seng.

Hele dagen har hun ikke kunne mærke på mig at det var for meget og at hun skulle ha taget sine ting og sin søn og kørt hjem, jeg var for sød og kunne ikke bede hende om det! hva jeg ikke fatter!! er sur på mig selv over at lade mig selv blive behandlet på den måde.

til morgen varmer jeg brød og sætter på bordet, han skal have chokoladepålæg selvfølgelig, han tager et stykke og putter det i munden, hun beder ham putte det på brødet og gør det for ham da han ignorere hende som han har gjort hele tiden, han skriger og siger at han vil have et stykker mere, gør han i 10 minutter, så tager jeg chokoladen og lægger ud i køleskabet igen og siger at nu får han det slet ikke fordi han opfører sig sådan. han skriger videre så tager jeg al mad fra ham da han hun kan tude. så kigger han på mig og siger han gerne vil have sin mad... så får han den på den betingelse at han spiser det ellers er det slut. han får det og han spiser uden problemer resten af tiden.

færdig med at spise, kan begynder at lege med lyset og han stopper jo ikke når jeg beder ham om det..... uha jeg er færdig der!!!

alle der her ting gentager sig over flere gange og hun gør ingenting udover at komme med tomme trusler om at han bliver sat ud i bilen og hun prøver at få fat i ham når jeg kigger på hende og siger nu er det nok, tag fat i ham... så skriger han: nu er jeg sød, så ER DET HELE ÅBENBART GLEMT IGEN!!! og han fortsætter når hun slipper ham. vi sidder og snakker en times tid hvor han ser tegnefilm og indimellem pisser mig af ved de forskellige ting som er skrevet ovenover, så siger jeg stop, jeg kan ikke mere, nu må i gerne tage hjem.....

Hun pakker deres ting og de står ude i gangen og er klar.. så løber han ind i mig med begge hænder på min mave og griner i det han rammer mig... jeg tager fat i ham, slæber ham ud til deres bil og hun pakker bilen. hun er skide ligeglad hun lader mig styrer det total, hun siger stadig intet efter alle de gange han har ramt min mave bevidst nu. så står vi og snakker og han begynder at sparke til nogle sten vi har liggende udenfor, jeg er ligeglad nu hvis han kommer til skade så er det bare ærgeligt, gid han ville løbe ud på vejen da der kom en bil med høj fart tænker for mig selv... er så træt og så skuffet over det besøg


Sorry det lange indlæg men måtte lige ud med det.

 Jeg føler med dig.

Når nu du ikke har haft "modet" til at kyle dem ud, så synes jeg du har hånteret det rigtigt.

Her i mit hjem er det mine regler, og kan forældre ikke håndhæve dem overfor deres børn, ja så kan jeg altså !!!!

Så at du har sat grænser for ham synes jeg er fint, særligt når nu hans mor ikke kan finde ud af det.

Børn skal ikke bare opføre dem som de lyster når de er ude. Og mange gange gælder andre regler når man er ude, og sådan er det..

Op med humøret, og prøv måske at tage en snak med din "veninde" om dine regler i DIT hjem....

Stort  på en regnvåd søndag

Hold nu op, hvor der er nogle der tænker pædagogisk korrekt... WOW en indsigt i har...

Selvfølgelig har drengen ikke noget ansvar, men som menneske handler man forskelligt i situationen...

Og jeg synes sku ærligt, at i har svært ved at sætte jer i andres sted...

Tænker lidt, om i så perfekte mennesker ville reagere pædagogisk korrekt, når i er Graviide, aboteret 4 gange (dermed mega angst for at miste), åbner sit hjem og ind kommer den voldsomme dreng, som ingen konsekvenser får... Gad godt være en flue på væggen og se, om i er så skide perfekte..!!!

Mathias Villads skriver:

Hold nu op, hvor der er nogle der tænker pædagogisk korrekt... WOW en indsigt i har...

Selvfølgelig har drengen ikke noget ansvar, men som menneske handler man forskelligt i situationen...

Og jeg synes sku ærligt, at i har svært ved at sætte jer i andres sted...

Tænker lidt, om i så perfekte mennesker ville reagere pædagogisk korrekt, når i er Graviide, aboteret 4 gange (dermed mega angst for at miste), åbner sit hjem og ind kommer den voldsomme dreng, som ingen konsekvenser får... Gad godt være en flue på væggen og se, om i er så skide perfekte..!!!

Jeg er ikke spor perfekt. Og jeg synes faktisk hun har håndteret sagen fint.

Men jeg hæfter mig ved hendes tankegang om at barnet for hendes skyld bare kan blive kørt over. Meget muligt man er et menneske, det har jeg dog aldrig ønsket for andre børn, uanset hvor urørlige de har været eller er!!!

Og at hun og veninden nærmest pålægger drengen et kæmpe ansvar.

Jeg mener stadig det burde være veninden der skulle have haft et par alvors ord med på vejen.

Mathias Villads skriver:

Hold nu op, hvor der er nogle der tænker pædagogisk korrekt... WOW en indsigt i har...

Selvfølgelig har drengen ikke noget ansvar, men som menneske handler man forskelligt i situationen...

Og jeg synes sku ærligt, at i har svært ved at sætte jer i andres sted...

Tænker lidt, om i så perfekte mennesker ville reagere pædagogisk korrekt, når i er Graviide, aboteret 4 gange (dermed mega angst for at miste), åbner sit hjem og ind kommer den voldsomme dreng, som ingen konsekvenser får... Gad godt være en flue på væggen og se, om i er så skide perfekte..!!!

Jeg synes nu, langt de fleste viser forståelse for TS og placerer ansvaret hos moren - men selvfølgelig er det vigtigt at betone, at drengen ikke har nogen skyld i det skete. Og netop, fordi vi andre ikke har stået i det og haft lyst til at kvæle ungen, kan vi se det udefra - det er absolut forståeligt, at man i situationen irriteres på drengen, men TS giver oven i købet selv udtryk for, at det er synd for drengen. Og det er det jo i allerhøjeste grad. 

Jeg havde smidt dem ud! Mage til uforskammethed fra sønnens side og moren's også .. Hun burde helt klart opdrage mere på sit barn :s