Har haft besøg og shit aldrig igen!

MKBP skriver:

Jeg forstår dem som at hun ikke har set drengens opførsel DERHJEMME .. Og at hun kun har set hans opførsel ude, og hjemme hos hende.. 

AalborgPigen skriver:

Jeg forstår dem som at hun ikke har set drengens opførsel DERHJEMME .. Og at hun kun har set hans opførsel ude, og hjemme hos hende.. 

Måske  Det lyder bare lidt modstridende 

AalborgPigen skriver:

Jeg kan kun give dig ret .. Uanset om man er 3 år, eller 13 år.. Så syntes jeg at ansvaret ligger hos forældrene.. Og som du gør, så syntes jeg det er helt rigtigt at fortælle dem at de har begået fejl .. Fordi når de bliver ældre har de en forståelse af det man fortæller dem.. Og derfor syntes jeg faktisk de er OK at forklare dem tingene.. Men jeg tror at jeg havde bedt hende om at gå og tage sin søn med sig.. Men jeg kan slet ikke sætte mig ind i det .. Jeg kender heldigvis ikke nogen der er sådan .. Så har svært ved at forklare hvad jeg ville gøre i situationen.. 

Når de når en vis alder kan de nemlig snakkes MED. Nogle af dem forstår egentlig godt at jeg bliver sur/ked i forskellige situationer mens andre bare slet ikke forstår..
Der er meget stor forskel. Men der er også stor forskel på de pågældende børns generelle opførsel.
Det er sommetider et kæmpe dilemma så jeg kan kun gisne om hvor svært det har været for TS når nu det har været i hendes hjem..
Jeg ville have virkelig svært ved at konfrontere moderen med problemet, når man lader stå til på den måde synes jeg det vidner om at hun ikke aner hvad hun skal gøre/hun har opgivet/mener hun gør det rette. Ikke nemt!!
Synes TS handler meget fattet og empatisk ift. mor og barn men man kommer altså derud hvor man bliver nød til at sige stop såsom der hvor barnet slår TS i maven. Ville selv være virkelig rystet!

MKBP skriver:

Måske  Det lyder bare lidt modstridende 

Jeg er ikke sikker ..  

Det er bare mit gæt .. 

Sally-Slingshot skriver:

Når de når en vis alder kan de nemlig snakkes MED. Nogle af dem forstår egentlig godt at jeg bliver sur/ked i forskellige situationer mens andre bare slet ikke forstår..
Der er meget stor forskel. Men der er også stor forskel på de pågældende børns generelle opførsel.
Det er sommetider et kæmpe dilemma så jeg kan kun gisne om hvor svært det har været for TS når nu det har været i hendes hjem..
Jeg ville have virkelig svært ved at konfrontere moderen med problemet, når man lader stå til på den måde synes jeg det vidner om at hun ikke aner hvad hun skal gøre/hun har opgivet/mener hun gør det rette. Ikke nemt!!
Synes TS handler meget fattet og empatisk ift. mor og barn men man kommer altså derud hvor man bliver nød til at sige stop såsom der hvor barnet slår TS i maven. Ville selv være virkelig rystet!

Jaa lige præcis.. Kan kun give dig ret ..  

Jeg ville selv blive utrolig ked af det .. Og utrolig gal, og endnu mere bange !! Der ville jeg nok blive lidt rappenskralde.. 

Sally-Slingshot skriver:

Også mig, selvom moderen intentioner (formodentlig) er gode så holder det der slet, slet ikke.
Jeg arbejder med børn i alderen 10-15 år og der er MANGE af dem der opfører sig på den måde. Forskellen er blot at de er ældre og udtrykker sig anderledes.. Selvom jeg nogle gange bliver træt af dem og ønsker dem hen hvor peberet gror så har jeg også ufatteligt ondt af dem. Den der attitude og ligegyldighed overfor deres medmennesker kommer til at begrænse dem i deres voksenliv. Jeg tænker at forældrene lader barnet styre - og det giver mega meget bagslag! Stakkels børn. For det er det de er, børn, og de har brug for vejledning til at begå sig på denne jord. Og manglende vejledning leder dem (de fleste) ud på et sidespor. De aner ikke at de gør noget forkert.. At børn og voksne bliver sure på dem. Selvom det ikke er deres skyld, at de er blevet sådan, så bliver jeg som den voksne både sur på dem men også ked af det fordi de nogle gange træder på mig. Jeg fortæller dem når de går over stregen, for det er de store nok til, men de synes vitterligt ikke de gør noget som helst forkert, selvom de siger at den suppe jeg har serveret for dem er klam og min kæreste sikkert er grim.
Det er ikke altid lige nemt at omgås disse børn :/

Ja det blev lige lidt langt, hihi

Jeg er meget enig med dig. Og jeg tror fuldt og fast på, at alle børn allerhelst vil gøre det rigtige, og at der altid er en grund til det, når de ikke gør det. Det er hele baggrunden for inklusionstanken inden for mit fagområde, og det må nødvendigvis være udgangspunktet. 

Jeg indleder lige med at fortælle, at jeg ikke har læst alle svar.

Det jeg ser i besøget er en 3 årig, der for det første er 3 år og for det andet er blevet slæbt med til mors veninder -de havde været et andet sted først, ikke? Han gider det ikke, for besøget går jo ud på, at I veninder skal snakke og hygge -ikke ham. Selvfølgelig er dét kedeligt. Madsituationen er som enhver 3-årigs opførsel og det er et sted, hvor han ved, at han kan bestemme eller i hvert fald komme med en mening.

det er selvfølgelig ikke iorden at han hærger jeres hjem og absolut ikke i orden at han slår dig. Der skal moderen sige fra.

Nu ved jeg ikke hvor nære venner I er? Men næste gang kan det være, at det er dig, der skal tage på besøg, så han er hjemme og kan lege med sine ting. Så kan du også tage hjem, når det bliver for meget.

Jeg ser også en mor, der er træt og udbrændt i dette indlæg. Måske hun har brug for en hånd og magter ikke at være alene med ham. Hvor er hans far mon?

Men ja, en grim oplevelse for dig, men sikkert også for hende.

 

Maise86 skriver:

Personligt ville jeg blive enormt vred hvis andre end folk som står mig MEGET nær irrettesætter mine børn på den måde. Ingen andre end mig bestemmer om mine børn skal have fjernet deres mad f.eks.

MEN jeg gør også selv noget aktivt når jeg er i nærheden af mine børn for at de skal opføre sig pænt og være til at holde ud at være sammen med.

Ved ikke hvad jeg havde gjort i din situation, for moderen er jo helt klart galt på den og det kommer til udtryk igennem drengens opførsel som helt klart ikke var okay.

Jeg mener bare ikke at det er på sin plads at opdrage andres børn på den måde som du skriver. Men jeg aner ikke hvad jeg selv havde gjort i sådan en situation

Mor og meget mere skriver:

Jeg er meget enig med dig. Og jeg tror fuldt og fast på, at alle børn allerhelst vil gøre det rigtige, og at der altid er en grund til det, når de ikke gør det. Det er hele baggrunden for inklusionstanken inden for mit fagområde, og det må nødvendigvis være udgangspunktet. 

Er du pædagog? For så er jeg på rette spor ;-)

Men du har helt ret. Børn gør det, som de tror er det rigtige. Det de ved og det de kender. Jeg tænker, at når man har fået negativ respons tilpas længe er det nærmest ikke negativt længere.. for så eksisterer positivt ikke. Kan du følge mig??

AalborgPigen skriver:

Jaa lige præcis.. Kan kun give dig ret ..  

Jeg ville selv blive utrolig ked af det .. Og utrolig gal, og endnu mere bange !! Der ville jeg nok blive lidt rappenskralde.. 

Har også mine formodninger om, hvad ville gøre. Eller ihvertfald hvad jeg ville have lyst til. Når man overværer sådan noget kan der være langt fra tanke til handling.