Mrs. skriver:
Det er for sindssygt det her!!
En veninde spurgte om vi skulle noget den her weekend, skulle vi ikke for Michael er på øvelse og jeg er bare hjemme, jamen om hun og hendes 3 årige dreng så måtte komme forbi fra lørdag til søndag, det måtte de selvfølgelig gerne.....
De kommer kl 15:00 i går... det går fint og vi kommer idenfor og sætter os i sofaen.. MEN!! der går ikke længe... så...
Hendes dreng hopper i min sofa, løber rundt om spisebordet og skriger samtidig.. hun undskylder hans opførsel med at fortælle mig at de jo lige har været hjemme hos en af hendes veninder før mig og hun har selv to drenge som så havde hidset ham op.. fint, hun reagerer ikke på hans opførsel..
vi har fået sat myggenet på for nogle tusinde kr, ja det er ikke ligefrem billigt, men vi har en dør ud til teressen med myggenet, den stod han og bankede på, hun sagde INTET! så jeg tog fat i ham efter han havde stået og banket på den flere gange også efter jeg havde advaret ham og sagt stop, så står ungen og griner af mig. fint jeg tager fat i ham og fortæller ham at det ikke er iorden, Hun siger stadig ikke noget.
Han afbrød vores samtale mindst 10 gange på 5 minutter med at han skulle have mere at drikke... uha.. det fik han selvfølgelig, så stiller han sig op foran døren ud til gangen på hundene kan se ham og han banker på ruden MANGE GANGE OG GRINER når jeg beder ham op at stoppe!!! det går op for mig på dette tidspunkt at drengen kommer til at gå mig på nerverne resten af dagen og tænker der at jeg havde lyst til at bede dem om at tage hjem.
Hun fortæller så sin unge at jeg har en baby inde i maven, det tror han ikke på 
men så går der lidt tid.. så slår man min mave.......... jeg tager hårdt fat i hans arm og siger klart og tydeligt det skal han ikke, hun reagerer stadig ikke og kender vores historier mht aborter osv så det mindste kan pisse mig af hvis det går ud over mit ufødte barn!!! han nåede at slå mig i maven 4 gange i den tid de var her!!
Til aftensmad siger han at han ikke kan lide min mad før han har smagt på den, jeg gider ham ikke mere så jeg holder min kæft, lige indtil han siger at han vil have et brød og hun så giver ham det og han ikke behøver spise det andet, så bliver jeg gal.... jeg tager brøddet fra ham og siger at der ikke er brød før han spiser den mad jeg har lavet, hun ser helt underligt på mig og han begynder at spise, men prøver mig af konstant med at sige: jeg vil kun have to bider, jeg siger: du spiser bare. han skriger og græder og slår når han ikke får sin vilje og hun kan ikke lide at se ham være ked af det siger hun så alt er godt igen så snart han begynder at skabe sig.
I nat brugte hun to timer på at få ham til at sove, kl var 23:15 da jeg var på vej i seng der havde hun været deroppe i en time. jeg kunne ikke holde mig vågen længere og hun kommer ned som jeg er på vej op, og spørger om jeg er på vej i seng, ja kl er mange og jeg plejer ikke at gå så sent i seng.
Hele dagen har hun ikke kunne mærke på mig at det var for meget og at hun skulle ha taget sine ting og sin søn og kørt hjem, jeg var for sød og kunne ikke bede hende om det! hva jeg ikke fatter!! er sur på mig selv over at lade mig selv blive behandlet på den måde.
til morgen varmer jeg brød og sætter på bordet, han skal have chokoladepålæg selvfølgelig, han tager et stykke og putter det i munden, hun beder ham putte det på brødet og gør det for ham da han ignorere hende som han har gjort hele tiden, han skriger og siger at han vil have et stykker mere, gør han i 10 minutter, så tager jeg chokoladen og lægger ud i køleskabet igen og siger at nu får han det slet ikke fordi han opfører sig sådan. han skriger videre så tager jeg al mad fra ham da han hun kan tude. så kigger han på mig og siger han gerne vil have sin mad... så får han den på den betingelse at han spiser det ellers er det slut. han får det og han spiser uden problemer resten af tiden.
færdig med at spise, kan begynder at lege med lyset og han stopper jo ikke når jeg beder ham om det..... uha jeg er færdig der!!!
alle der her ting gentager sig over flere gange og hun gør ingenting udover at komme med tomme trusler om at han bliver sat ud i bilen og hun prøver at få fat i ham når jeg kigger på hende og siger nu er det nok, tag fat i ham... så skriger han: nu er jeg sød, så ER DET HELE ÅBENBART GLEMT IGEN!!! og han fortsætter når hun slipper ham. vi sidder og snakker en times tid hvor han ser tegnefilm og indimellem pisser mig af ved de forskellige ting som er skrevet ovenover, så siger jeg stop, jeg kan ikke mere, nu må i gerne tage hjem.....
Hun pakker deres ting og de står ude i gangen og er klar.. så løber han ind i mig med begge hænder på min mave og griner i det han rammer mig... jeg tager fat i ham, slæber ham ud til deres bil og hun pakker bilen. hun er skide ligeglad hun lader mig styrer det total, hun siger stadig intet efter alle de gange han har ramt min mave bevidst nu. så står vi og snakker og han begynder at sparke til nogle sten vi har liggende udenfor, jeg er ligeglad nu hvis han kommer til skade så er det bare ærgeligt, gid han ville løbe ud på vejen da der kom en bil med høj fart tænker for mig selv... er så træt og så skuffet over det besøg
Sorry det lange indlæg men måtte lige ud med det.
Sys det er trist at du så åbenlyst ikke kan sætte dig ind i drengens sted.. Kan godt forstå du bliver vred over det med maven, det var jeg bestemt selv blevet. Men sådan er børn! Det lyder nærmest som om du bager nag over det denne lille 3-årig dreng har gjort, og det kan jeg slet ikke sætte mig ind i.. Det lyder ikke som om du er vant til børn i den alder, så jeg ville da hvis jeg var dig begynde at forberede mig, nu du er gravid... En del af det lyder som dårlig opdragelse, men meget af det er nok noget du kommer til at opleve selv med dit barn til den tid.. Lad være med at se dette indlæg som negativt, men nærmere som et godt råd...
