2 ugers ferie !!! ? kun 1½ år gammel !

BrightStar skriver:

Jeg vil lige give mit besyv med.

 

Min ældste datters far og jeg var igennem en faderskabssag. Hun var 1 år da den blev afgjort og han havde ALDRIG set hende.

Han søger om en 7/7 ordning, trods han aldrig have set hende. Jeg var så frustreret, for det var jo helt skørt!

Vi kom i SF og det blev afgjort at vi fik en optrapningsordning. De første 6 måneder så han hende hos os 2 dage i ugen af 3 timers varighed. Derefter havde han hende med af 6 timers varighed i 3 måneder og derefter havde han hende 1 overnatning hver 2 weekend. Da de havde kendt hinanden 1 år, var hun hos ham hver 2 weekend og 1 onsdag hver 2. uge. 

Der gik 2 år før at han fik hende 2 uger i sommerferien, og det var IKKE 2 uger i streg. Selvom de nu har ''kendt'' hinanden i 3 år, har han hende heller ikke i 2 uger i streg i sommerferien. Det fungere sådan, at han har hende 1 uge, så er hun hjemme i 1 uge og hos ham en uge mere. 

Det var bare lidt herfra. Skriv endelig hvis du har brug/lyst til at høre mere. 

Det lyder da til at være en god ordning Er du selv tilfreds?

Undskyld til TS, at jeg bryder ind i tråden

Anonym skriver:

ja, nu er faderskabssagen ENDELIG slut, og han er blevet dømt far til mit barn.. 

så selvf. får jeg brev om samvær, det har jeg hele tiden vidst.. 

MEN .......... Hvad der stod i det brev gav mig et chok og jeg har brug for lidt råd om det her kommende møde omkring at få fastlagt samvær, mit barn er 6 måneder gammel, og har ALDRIG set sin bio far, han skred da jeg var 2½ måned henne, han vil se barnet hver anden weekend i 4 - 6 timer, det er ca 104 timer om året, det kan jeg sagtens acceptere, dog syntes jeg det er meget lidt, men der er stor afstand imellem os (både psykisk og fysisk) så er forstående .. MEN han vil fra  2013 begynde at have barnet meget mere ! hver anden ferie, hver anden jul, og han vil have barnet to uger i sommerferien ?! på det tidspunkt er barnet altså ikke mere end 1½ år gammel ! 

kan det virkelig være rigtigt at man kan det ? barnet kender SLET ikke sin bio far, og kommer heller ikke til det når han ikke kommer og ser barnet oftere ! og så skal barnet væk fra ALT det kender i TO uger ! mit barn har ikke engang overnattet ude endnu, og er ikke blevet passet mere end en gang (hvor vi måtte hente hende pga. savn) og det var kun i 4 timerbarnet skulle passes ! 

kan intet finde om det på nettet, vil meget gerne have lidt råd om alt det her, hvordan foregår sådan et møde ?? må man have nogen med ? noget man skal huske eller undlade, 

og kan det virkelig være rigtigt han kan få barnet i SÅ lang tid når der har været så lidt samvær ??! 

hilsen en meget ulykkelig mor, som er bekymret for hendes barn 

P.S. Jeg gider ikke høre på alt det der med "du skal da bare være glad for at han vil se dit barn osv. det er ikke det at han skal se barnet der er problemet, men måden det bliver gjort på ! har brug for råd og støtte, ikke en løftet pegefinger"

Det er klart, at sådan fungerer tingene ikke for din eks. Jeg ville nok forholde mig lidt afventenden og spørge, hvad SFV foreslår i sådan et tilfælde, og så kan du derefter opponere mod et evt. forslag

Anonym skriver:

Helt enIg med sandrasmor , det var da noget mærkeligt noget at lukke ud. Har sådanset ikke sagtjeg vil nægte samvær, men det skal være på mit barns primisser , IKKE hans, stfv køre meget selv der med 1 år, en overnatning. 2 år to overnatninger, osv. Og hvis du lægger mærke til det, er du den eneste som tror de går med til det , så måske du selv skulle prøve at sætte dig lidt ind i det

Jeg advarer dig blot mod at have den der indstilling til tingene "Jeg gider bare ikke at det skal være sådan". Ingen grund til at blive hys barefordi jeg ikke stryger dig mod hårene. Kan du ikke magte opgaven at forhandle igennem statsamtet - skulle du måske have tænkt dig om. At sidde på baby.dk og søge assistance igennem andre (unge) mødre viser med alt tydelighed at du på ingen måde har sat dig ind i hvad det er du er på vej ud i.
Heldigvis vil du meget snart blive meget klogere.

HeXeri skriver:

Du skulle tage og sætte dig ordentligt ind i det, istedet for at drage en forhastet konklusion. Barnet har en ret til at lære sin far at kende, om du synes det er en god ide eller ej. Få en advokat til at forklare dig hvordan sådan en sag forløber, før du får skabt en masse problemer for jer tre, som er unødvendige.
Det forslag som statsamtet har sendt, er en glimrende ide til hvordan jeres barn får kontakt til sin far. Hvad du synes om det, er underordnet, sålænge far opfører sig ordentligt.

Er du alene med børn???
Har du selv skulle tage stilling til de ting for dine børn??
Har du gået en graviditet igennem alene mens faderen står på sidelinien og sviner dig til og ønsker barnet dør så han ikke skal af med sin bil fordi han ellers ikke kan betale børnebidrag?? Og hvis barnet dør så kan han fortsætte sit vilde liv.....
Og så samtidig pludselig skulle aflevere dit barn dit kæreste eje som han ønskede død til ham fordi han jo er faderen og også har ret til at se sit barn???

Tænk lige over at der nogengange ligger mange ting bag ved en hver reaktion og at der måske er en grund til man ikke bare hopper og danser af glæde fordi far og barn nu skal ha samvær...

HeXeri skriver:

Jeg advarer dig blot mod at have den der indstilling til tingene "Jeg gider bare ikke at det skal være sådan". Ingen grund til at blive hys barefordi jeg ikke stryger dig mod hårene. Kan du ikke magte opgaven at forhandle igennem statsamtet - skulle du måske have tænkt dig om. At sidde på baby.dk og søge assistance igennem andre (unge) mødre viser med alt tydelighed at du på ingen måde har sat dig ind i hvad det er du er på vej ud i.
Heldigvis vil du meget snart blive meget klogere.

UndsKyld mig, men du fatter jo hatAGF det jeg skriver, jeg søger ikke kun hjælp af unge mødre? Det da ikke alle der har svaret der er ungE mødre ? Og hende jeg snakkede med fra stfv sagde også at det var helt sikkert at sådan bliver det ikke, det er ikke i barnets interesse før det er ældre. 

nu har jeg en i familien som hele sit liv har været dele barn ... og mener hun var 1½ da hun begyndte på at være med sin storesøster hver anden weekend og 2-3 ugers ferie..

Det er jo også hans barn tænker jeg

rimor skriver:

Jeg ville henvise til Lola Jensen (hende fra TV2)der siger at et barn ikke skal være længere tid væk fra sine forældre (som jo er dig da du har barnet til dagl) end år det et gammelt. Dvs 1 år gammel =1dag, 2år gammel=2dage og så fremdeles. Altså først når barnet er 7år kan det være væk i enunge fra sine forældre.

Vil også klart anbefale dig at have en bisidder med. En du stoler på. Sender dig 

barnet er jo heller ikke væk fra sine forældre.. der er hos sin FAR

Åårh altså jeg opgiver

Ja det er hans barn!!! Men det er ikke faderen man skal tænke på i det her... Det er barnet og hvad barnet kan klare.... !!!

Og det er jo fint at vedkommende fra din familie har værelset så hurtigt og meget hos sin far... Men ikke alle fædre og situationer er ens .... Og heldigvis går amtet heller ikke med til det fik jeg også at vide derinde... Det er alt for tidligt når de kun er halvandet

Anonym skriver:

UndsKyld mig, men du fatter jo hatAGF det jeg skriver, jeg søger ikke kun hjælp af unge mødre? Det da ikke alle der har svaret der er ungE mødre ? Og hende jeg snakkede med fra stfv sagde også at det var helt sikkert at sådan bliver det ikke, det er ikke i barnets interesse før det er ældre. 

Tror det er dig der har svært ved at forstå det jeg fortæller dig.
Der blev skrevet unge i parantes, det betyder at det også var unge mødre. Og sjovt nok er det de unge mødre der deler din opfattelse.
Hvis du har fået en afgørelse igennem telefonen strider det mod dansk lovgivning. Hende i telefonen kan ikke sidde der og garantere dig noget som helst. Men du kan ikke gå ind i en forhandling og på forhånd være nej-siger. Dit ansvar er at dit barn får knyttet bånd til sit bagland, om du synes det er en god ide eller ej og uanset hvor sent du synes det skal etableres. Du vil male dig selv op i et hjørne hvis du ikke lytter til hvad det er der er flere der forsøger at få dig til at forstå: At det her handler ikke om hvad du mener er en god ide, men om den anden halvdel af dit barn der jo åbenbart har tænkt mere over det end du har. Han har idet mindste tænkt over hvordan det skal foregå, mens du bare sidder der og siger "Duer ikke -væk". Har du den indstilling bliver samværdsaftalen trukket i langdrag, det kan tage årevis før sådan en strid er afsluttet og imens bliver jeres barn bare ældre og ældre. Jo før du kommer igang med at være samarbejdsvillig og forberedt, jo før kommer dit barn igang med at knytte bånd til det andet menneske der har lavet det.
Og, når du så en dag opdager at dit barn faktisk elsker sin far, vil det gøre dig så ubeskriveligt lykkelig. Ikke fordi det er en person du har følelser for, men fordi du vil ikke snyde dig selv den glæde de får i øjnene når man snakker om dem.
Det snyder du dig selv for, ved at være på den måde du får det til at fremstå herinde.

Jeg er skisme glad for at i ikke sidder i stfv