2 ugers ferie !!! ? kun 1½ år gammel !

Baagøe skriver:

Det lyder da til at være en god ordning Er du selv tilfreds?

Undskyld til TS, at jeg bryder ind i tråden

Det er en rigtig god ordning vi har fået, og vi har simpelthen fået sådan et godt samarbejde. 

Vores datter ville aldrig kunne ''klare'' en 7/7 ordning og jeg tror faktisk heller ikke hendes biologiske far er interesseret i det længere. Det var vidst lidt hårdere at være far end han havde regnet med. 

Jeg vil også sige, at det helt sikkert har gjort noget ved deres forhold, at de først begyndte at se hinanden da hun var 1 år, for hun har ikke det der tætte far/datter forhold til ham, hun ser ham mere som en ''legeonkel'' hun hygger med i weekenderne.

Heldigvis har min mand været der siden jeg var gravid, så hun har aldrig manglet en faderfigur og de har bare sådan et tæt forhold.

sandramor skriver:

Jeg er fuldstændig enig med dig i at det er sørgeligt når en mor bevidst prøver at holde faderen fra barnet.... Det slår kun hende selv i mås en dag... Og det er absolut ikke det jeg er ude på ....
og det er dejligt for dig du har en mand der er som du beskriver ham...
Men i det her tilfælde er det faktisk faderen der ikke vil samarbejde medmig... Jeg har prøvet alt.... Også under min graviditet... Men det er virkelig svært at samarbejde med en der ikke laver andet end at svine en til....
Her er det ham der er egoistisk og ikke kan tilsidesætte sine egne behov og tænke på sin datters behov istedet for....
Det jeg prøver at sige er at mange har så skide travlt med at iiih det er så synd så synd for faderen at moderen ikke bare giver barnet til ham og giver ham alt hvad han ønsker af samvær.... Men de glemmer måske bare at nogengange er de faktisk faderen der er en klovn og ikke vil samarbejde... Og jeg mener at en af mine opgaver som mor er bla at sørge for min datter har det godt og ikke lider nogen form for overlast... Og hvis det gør faderen gal og mig til en bitch jamen så kan jeg fint leve med det

Anonym skriver:

Tak skal du have (: det vil jeg gøre 

Jeg er sikker på, at SFV vil fremlægge et fornuftigt forslag, da de jo egentlig er interesseret i at barnets tarv varetages. Ønsker dig al mulig held og lykke Håber du skriver en Update til denne tråd

BrightStar skriver:

Det er en rigtig god ordning vi har fået, og vi har simpelthen fået sådan et godt samarbejde. 

Vores datter ville aldrig kunne ''klare'' en 7/7 ordning og jeg tror faktisk heller ikke hendes biologiske far er interesseret i det længere. Det var vidst lidt hårdere at være far end han havde regnet med. 

Jeg vil også sige, at det helt sikkert har gjort noget ved deres forhold, at de først begyndte at se hinanden da hun var 1 år, for hun har ikke det der tætte far/datter forhold til ham, hun ser ham mere som en ''legeonkel'' hun hygger med i weekenderne.

Heldigvis har min mand været der siden jeg var gravid, så hun har aldrig manglet en faderfigur og de har bare sådan et tæt forhold.

Der er i min optik ikke ret mange børn, der kan klare en 7/7 ordning. Prøv at tænke på, hvordan vi selv ville have det, hvis vi skulle pakke ens ting/tøj uge efter uge?  Det må være utrolig stressende...

Derfor synes jeg, det er dejlig med dit indlæg, for man hører mest om de dårlige historier i samværssagerne

Kh. Linda

Anonym skriver:

ja, nu er faderskabssagen ENDELIG slut, og han er blevet dømt far til mit barn.. 

så selvf. får jeg brev om samvær, det har jeg hele tiden vidst.. 

MEN .......... Hvad der stod i det brev gav mig et chok og jeg har brug for lidt råd om det her kommende møde omkring at få fastlagt samvær, mit barn er 6 måneder gammel, og har ALDRIG set sin bio far, han skred da jeg var 2½ måned henne, han vil se barnet hver anden weekend i 4 - 6 timer, det er ca 104 timer om året, det kan jeg sagtens acceptere, dog syntes jeg det er meget lidt, men der er stor afstand imellem os (både psykisk og fysisk) så er forstående .. MEN han vil fra  2013 begynde at have barnet meget mere ! hver anden ferie, hver anden jul, og han vil have barnet to uger i sommerferien ?! på det tidspunkt er barnet altså ikke mere end 1½ år gammel ! 

kan det virkelig være rigtigt at man kan det ? barnet kender SLET ikke sin bio far, og kommer heller ikke til det når han ikke kommer og ser barnet oftere ! og så skal barnet væk fra ALT det kender i TO uger ! mit barn har ikke engang overnattet ude endnu, og er ikke blevet passet mere end en gang (hvor vi måtte hente hende pga. savn) og det var kun i 4 timerbarnet skulle passes ! 

kan intet finde om det på nettet, vil meget gerne have lidt råd om alt det her, hvordan foregår sådan et møde ?? må man have nogen med ? noget man skal huske eller undlade, 

og kan det virkelig være rigtigt han kan få barnet i SÅ lang tid når der har været så lidt samvær ??! 

hilsen en meget ulykkelig mor, som er bekymret for hendes barn 

P.S. Jeg gider ikke høre på alt det der med "du skal da bare være glad for at han vil se dit barn osv. det er ikke det at han skal se barnet der er problemet, men måden det bliver gjort på ! har brug for råd og støtte, ikke en løftet pegefinger"

en anden ting jeg synes du også skal tænke på, er at han er intresseret i at se sin datter. Hvilket der jo mange der ikke er, og det er jo en god ting, så kan hun få et forhold til sin far. og det er vel det alle mødre ønsker.

 

 find en løsning, og sig at 2uger måske er for meget for den første ferie. Jeg ved godt at dit barn kun er 6måneder, så det ved jo ikke hvad en mor og en far er, så hvis han begynder samværdet nu, vil pigen jo kende ham til næste år og være tryg hos ham. Et barn på 1½ kan sagtens være væk fra sin mor i en uge, hvis det føler sig trygt hos den person det er hos. 
Du ved jo ikke hvordan det ser ud om et år.

Jeg synes at du skal snakke med din ex og sig at du gerne vil starte med samværdet og så se hvordan tingene er om et 10måneder lige for sommeren, og så se på det der. og det med jul, er forståeligt, men sig at du gerne selv vil have den første jul.

Jeg ved også at det er svært for en mor at skulle tænke på at ens lille barn skal være væk så lang tid. især når det er det første barn. men snak med ham og fortæl ham hvordan du har det med det. 

sandramor skriver:

Jeg er fuldstændig enig med dig i at det er sørgeligt når en mor bevidst prøver at holde faderen fra barnet.... Det slår kun hende selv i mås en dag... Og det er absolut ikke det jeg er ude på ....
og det er dejligt for dig du har en mand der er som du beskriver ham...
Men i det her tilfælde er det faktisk faderen der ikke vil samarbejde medmig... Jeg har prøvet alt.... Også under min graviditet... Men det er virkelig svært at samarbejde med en der ikke laver andet end at svine en til....
Her er det ham der er egoistisk og ikke kan tilsidesætte sine egne behov og tænke på sin datters behov istedet for....
Det jeg prøver at sige er at mange har så skide travlt med at iiih det er så synd så synd for faderen at moderen ikke bare giver barnet til ham og giver ham alt hvad han ønsker af samvær.... Men de glemmer måske bare at nogengange er de faktisk faderen der er en klovn og ikke vil samarbejde... Og jeg mener at en af mine opgaver som mor er bla at sørge for min datter har det godt og ikke lider nogen form for overlast... Og hvis det gør faderen gal og mig til en bitch jamen så kan jeg fint leve med det

 Det er virkelig godt sagt!

Baagøe skriver:

Der er i min optik ikke ret mange børn, der kan klare en 7/7 ordning. Prøv at tænke på, hvordan vi selv ville have det, hvis vi skulle pakke ens ting/tøj uge efter uge?  Det må være utrolig stressende...

Derfor synes jeg, det er dejlig med dit indlæg, for man hører mest om de dårlige historier i samværssagerne

Kh. Linda

Ja, det må være meget stressende med en 7/7 ordning for barnet. Kommer vores datter om 4 år og selv giver udtryk for at hun gerne vil prøve det, så tager vi den til den tid, men pt. er hun en lidt følsom lille pige, der helst ikke skal have de store forandringer i hverdagen. 

Derfor argumenterede jeg også kraftigt for, at det er så vigtigt at hun har en fast base. 

Det er jo ofte børnene der i sidste ende bliver tabere når man kæmper om samvær, forældremyndighed m.m. Så jeg er bare så glad for, at vi har fået et godt samarbejde op at køre. Det hjalp os ihvertfald rigtig meget, at vi fik fastlagt en ordning af nogle proffesionelle.

Vi har heller ikke fastlagt vinterferier m.m. Det afhænger meget af hendes biofars job, og har han en fridag på et tidspunkt, må han hjertens gerne hente vores datter og have en hyggedag med hende. Så vi følger ikke ordningen til punkt og prikke. 

Du har helt ret i, at det ofte er de dårlige oplevelser man hører om.

Har ikke læst hele tråden, men jeg ville da kontakte mødrehjælpen, eller andet af de steder hvor de har kendskab til sådan ting, og så kan du få en bisidder, som hjælper dig....

Og du stiller dig ikke på tværs fordi du allerede nu nægter 14 dages ferie til næste år. Du tænker på din datter, og tager hensyn til hendes behov.
Jeg har en datter på nu 19 måneder, er sammen med faderen, men hun har været på ferie, og her betyder ferie uden mor og far kun 2 overnatninger... Alt andet syntes jeg stadig er for lang tid...

Jeg er normalt en af dem, der tit "holder med" fædrene. Jeg mener at mor og far som udgangspunkt kan være lige gode... Hvis de får lov.   

Jeg har selv et barn i (den forfærdelige!)  7/7-ordning. Hans far og jeg er forældre på 100% lige fod og har lige ret til ferie osv, og vi har de sidste mange år holdt 3 uger hver med ham.

MEN... jeg forstår dig godt, og jeg synes slet ikke det lyder som om du er ude på, at forhindre far i at se sit barn.

Der er stor forskel på en far der har boet sammen med barnet den første del af dets liv, og en far, som barnet aldrig har mødt.

Jeg tror at du kan tage det helt roligt. At han har ønsket to ugers ferie er en ting. En anden ting er, at SF med garanti kigger på, at det er tale om et barn, som ikke kender sin far, og finder på en fornuftig ordning ud fra det.

Den der med en overnatning pr. år barnet er, synes jeg er noget vås i sådan et tilfælde som vores, hvor barnet altid har kendt og boet sammen med sin far. Han har altid nøjagtig lige så godt kunnet sove hos sin far, som hos mig. Vi er jo begge hans forældre! 
Men i forhold til at sove hos "fremmede" er der måske noget om det.

Jeg synes du lyder som om du er indstillet på, at far og barn skal lære hinanden at kende, blot det sker i det rigtige tempo - for barnet. Fornuftig indstilling, og mon ikke SF vil lytte til det?

Pøj-pøj med det, håber I finder ud af en god ordning for alle parter. 

Anonym skriver:

Men barnet ved ikke det er far i så lille en alder, mit barn tror min kæreste er far (; så det er jo væk fra den primære forældre, og vandte omgivelser 

men i mine øjne er det stadig barnets far..........

 

tænk hvis vi stod i den situation som kvinder.. vi ville da også se vores barn