Michael healer skriver:
Tak for det.
Jeg har så fundet en ny side, spændt på hvad du siger til denne
http://www.lykkepiller.info/ADHD.html
"Adhd er en meget diskuteret diagnose også inden for behandlerverden er der stor uenighed."
Siges der altså på denne hjemmeside, som jeg så vidt kan se er en udemærket kilde, men måske kender du også denne mand der ejer den sidde ?
Jeg er lidt i tvivl om, hvor du vil hen med debatten her. At der også blandt fagfolk er uenighed om omfanget af ADHD, er ikke nyt - og heldigvis for det. ADHD- diagnosen er ikke så entydig og objektiv som det er at konstatere et hoftebrud, og det er utopi at forestille sig, at alle psykiatere kunne nå til enighed særligt om " milde" tilfælde. Det er nu engang vilkårene inden for lidelser og funktionsforstyrrelser, der ikke kan påvises på et røntgenbillede.
Det er derimod problematisk - og i mine øjne usagligt - når lægfolk ud fra egne fornemmelser, myter og skandalehistorier " beslutter" , at ADHD ikke eksisterer. Direkte utroværdigt bliver det, når en religiøs sekt, der slet ikke anerkender psykiatriske diagnoser, anvender et over 100 år gammelt citat om aflivning af "datidens ADHD- børn" i deres propaganda, sådan som din første kilde gør.
Den kilde, du linker til i dit nye indlæg, virker umiddelbart mere nuanceret, og som tidligere psykiatrisk patient har han afgjort personlig erfaring med området, MEN: Jeg hæfter mig alligevel ved, at han som lægmand mener sig i stand til både at kunne udtale sig med autoritet om forbruget af SSRI ("lykkepiller") og ritAlin. Det er en stor mundfuld for en, der ikke har en lægefaglig baggrund. Når han samtidig sælger t-shirts på sin hjemmeside med et poppet, lægekritisk motto, så daler hans seriøsitet i mine øjne - men hans basale budskab om, at vi til enhver tid bør være vågne og kritiske over for medicinering af enhver art, er der vel ingen, der kan være uenige i - vi bestemmer selv over vores børns og vore egne kroppe, og enhver ansvarlig forælder vil da afgøre med sig selv, om han/hun vil stole blindt på lægernes anbefalinger eller undersøge alternativer, second opinions osv.
For mig fremstår du meget sort/hvid - enten anerkender man ADHD-diagnosen, og så er det "hele pakken" , man står inde for, dvs. antallet af diagnosticeringer, medicinering, lægernes ufejlbarlighed osv. osv. - eller også findes ADHD slet ikke, og så er det underordnet, hvorfra man henter sin argumentation. Begge dele forekommer mig at være naivt.
Emnet - og diagnosen - er alt for komplekst til, at man kan være bekendt at henvise mennesker i tvivl til ekstrabladsdebattører, Scientology-propaganda og lægfolks fornemmelser. Præcis, som man ikke skal stole blindt på lægens anbefalinger, hvis man er reelt i tvivl om hans objektivitet eller kompetencer.
Overordnet synes jeg, at denne debat i høj grad afslører, hvor vigtigt, det er at tjekke sine kilder på internettet, og hvor meget "betændt" information, man kan finde - og DET er et stort problem.