Ingen veninder..... Er jeg virkelig den eneste?

Anonym skriver:

Jeg tror vitterligt jeg er i den kategori "ingen veninder".
Er jeg den eneste?

Jeg tror jeg har to, der ligger i mellem kategorierne veninder og bekendte. Men vi ses stort set aldrig, skrives/snakkes ganske sjældent, så ja, det er vel egentlig mere bekendte end veninder

Forstår simpelthen ikke hvad der er galt med mig, siden folk åbenbart bare ikke gider være veninder med mig.

Jeg har fået et barn, ja, så måske kan jeg ikke bare lige tage ud på mærkelige tidspunkter og feste, eller bare lave noget helt vildt impulsivt, uden lige at koordinere pasning af den lille. Men burde det virkelig være grund nok til folk ikke gider mig?

jeg er i precis samme båd som dig..

hvilke måske os gør at jeg knytter mig meget mere og bliver meget mere afhængi af min kæreste og især min søster..

i perioder snakker jeg kun med min kæreste fordi min søster har et svært liv.. så kan man godt føle sig lidt ensom og os føle lidt af man går kæresten ret meget på fordi man lidt søger "opmærksomhed"...  

 

men rart at vide jeg ikke er alene om ikke rigtigt at have nogle veninder og jeg har ikke engang barn endnu..

onlyme skriver:

Jeg har som sådan heller ikke nogle veninder,.
Er nok også mere bekendte, men det er også først kommet efter jeg fik min søn,. Det er først nu du indser hvem dine virkelige venner og veninder er og hvem der kun vil ses med dig pga fest alkohol osv,.!
Jeg har hvis kun en enkel jeg vil kalde en veninde og det er en jeg Så du ikke den eneste <3

Jeg vil sige jeg har været sådan lidt begge dele, i de yngre år, vildt med fest og farver, men interessen er hurtigt forsvundet fra det.....

Så har jeg måske bare hængt ud med de forkerte, som så forsvandt da jeg ikke gad byen mere, men så syntes jeg bare det virker umuligt at møde nye.....

Laulund87 skriver:

Jeg har veninder, men de fleste bor desværre rigtig langt væk

Det er lidt øv når man godt kunne tænke sig besøg eller man bare lige kunne mødes.. Bare sådan fordi det kunne være hyggeligt og ikke noget der skal planlægges fordi der er en dagsrejse imellem os.

Jeg synes virkelig jeg mangler veninder i i lokalområdet..

Hvor bor du?

Hellere veninder langt væk, end ingen

Jeg savner virkelig en eller flere jeg kan ringe og snakke med hvis tingene ikke kører som det skal i mit liv, eller bare en jeg kan grine af fjollede ting sammen med, bare alt det veninder laver

Jeg bor i storkøbenhavn

Anonym skriver:

Jeg tror vitterligt jeg er i den kategori "ingen veninder".
Er jeg den eneste?

Jeg tror jeg har to, der ligger i mellem kategorierne veninder og bekendte. Men vi ses stort set aldrig, skrives/snakkes ganske sjældent, så ja, det er vel egentlig mere bekendte end veninder

Forstår simpelthen ikke hvad der er galt med mig, siden folk åbenbart bare ikke gider være veninder med mig.

Jeg har fået et barn, ja, så måske kan jeg ikke bare lige tage ud på mærkelige tidspunkter og feste, eller bare lave noget helt vildt impulsivt, uden lige at koordinere pasning af den lille. Men burde det virkelig være grund nok til folk ikke gider mig?

Du er SLET ikke den eneste, kan nikke genkendende til det du skriver.... 

Har så også enorme vanskeligheder ved at være social, og de er taget til de sidste år. Så har kun ganske få, som måske ikke kan betegnes som venner mere desværre. Vi er gået i forskellige retninger uddannelsesmæssugt, geografisk osv... Men min socialfobi og angst hjælper ikke på det. 

 

Håber du kan finde venner tæt på dig, hvor bor du ca? 

StineW79 skriver:

Eneste gode råd jeg ka komme med, er at du må prøve om du ik ka komme ud og møde nogle "nye" veninder. Hva med at starte med at kigge om der evt ku være en god kollegag, du har noget til fælles med, en fra din mødregruppe. Hva med nogle af sine gamle veninder, får du inviteret dem på kaffe eller på anden måde viser dem at du stadig er intrasseret i dem? 

Vh stine

Syntes bare det ender med aflysninger fra de andres side, når man endelig får aftalt noget. Så jeg kan ikke lade være at tolke det som om de i virkeligheden ikke gider, men måske bare ikke vil sige det til mig?

Og syntes også det ind i mellem er svært hele tiden at være den der skal tage initiativ til det, jeg tænker jo også hvis der var nogen der gad se mig, ville de vel også tage kontakt til mig?

Anonym skriver:

Jeg tror vitterligt jeg er i den kategori "ingen veninder".
Er jeg den eneste?

Jeg tror jeg har to, der ligger i mellem kategorierne veninder og bekendte. Men vi ses stort set aldrig, skrives/snakkes ganske sjældent, så ja, det er vel egentlig mere bekendte end veninder

Forstår simpelthen ikke hvad der er galt med mig, siden folk åbenbart bare ikke gider være veninder med mig.

Jeg har fået et barn, ja, så måske kan jeg ikke bare lige tage ud på mærkelige tidspunkter og feste, eller bare lave noget helt vildt impulsivt, uden lige at koordinere pasning af den lille. Men burde det virkelig være grund nok til folk ikke gider mig?

Jeg har selv en rigtig god veninde og vi ses ikke særlig tit kun et par gange om året da gi bør i hver sin ende af landet. Øv øv. Ellers er der kun familie og et par bekendte. Jeg har mistet mange igennem tiden. Gerne fordi man er flyttet. Så ingen venner fra barndommen øv øv. Så ved præcis hvordan du har det. Jeg har det tit som om folk ikke kan lide mig, så man bliver noget isoleret. Nok også derfor man bruger så meget tid her inde så du er bestemt ikke den eneste jeg har ingen børn

Anonym skriver:

Hellere veninder langt væk, end ingen

Jeg savner virkelig en eller flere jeg kan ringe og snakke med hvis tingene ikke kører som det skal i mit liv, eller bare en jeg kan grine af fjollede ting sammen med, bare alt det veninder laver

Jeg bor i storkøbenhavn

Selvfølgelig er det bedre end ingenting, ville ikke undvære dem!

Kan godt forstå du savner det Det er langt væk fra mig, men du må gerne skrive privat hvis du lyster. En snak over telefonen er altså heller ikke dårligt

Du er ikke den eneste. Eller rettere VAR. Jeg havde det på præcis samme måde, faktisk indtil jeg kom her på baby da jeg blev gravid. Havde ingen! Er blevet mobbet hele mit liv og havde bare nogle jeg snakkede lidt med af og til, ingen rigtige veninder. Men det kom da jeg kom herind, hvor jeg bl.a. mødte min allerbedste veninde Laulund87 og dertil har fået flere andre piger, som jeg nu stolt kan kalde mine veninder. Måske kan du prøve at netværke herinde med andre i dit område? Jeg er gerne frisk på en skriver, hvis du har brug for en at tale med

Jeg havde én rigtig god veninde gennem hele folkeskolen og årene efter. Tror måske jeg har fået "valgt alle andre fra" ved kun at være sammen med hende. Men nu vi (åbenbart) er vokset fra hinanden, virker det bare umuligt at møde nye, som jeg har kemi med, og som virker interesseret i mig. (uden at det lød forkert )

Min mødregruppe var lidt speciel. Alle meget stille personer, som egentlig virkede som om de var der er tvang. Så virkede heller ikke ligefrem som om der var noget at komme efter der.

Jeg har mødtes med folk herinde fra, men igen, virker det ikke som om der er noget der tænker at "hende gad de da egentlig godt se igen"
Ja det skal ikke lyde som om jeg sidder og ynker af mig selv, men jeg har en gang i mellem lyst til at spørge dem jeg har mødtes med, om der er noget ved mig, som måske bare gør man ikke specielt gider ses igen. Jeg ved godt kemien måske bare ikke lige er der, men er det så ikke tilfældigt at det er sådan hver gang jeg mødes med noget?

Hov, og tak for tilbuddet, det vil jeg da nok benytte mig af

FrkT skriver:

Nu ved jeg ikke om du kender siden, men www.venindeliv.dk er en super god side, hvor man kan finde nye veninder. Der oprettes events, og du kan også oprette events. Du kan søge efter piger i dit lokalområde, kigge på et kort og se hvem der bor tæt på dig osv.

 

Det er faktisk en skøn side. Og jo flere der opretter sig der, jo større bliver chancerne for at finde en eller flere gode veninder jo også! 

Fedt, nej den kendte jeg ikke.

Men den vil jeg da klart tjekke ud Tak...

Princesspigen skriver:

jeg er i precis samme båd som dig..

hvilke måske os gør at jeg knytter mig meget mere og bliver meget mere afhængi af min kæreste og især min søster..

i perioder snakker jeg kun med min kæreste fordi min søster har et svært liv.. så kan man godt føle sig lidt ensom og os føle lidt af man går kæresten ret meget på fordi man lidt søger "opmærksomhed"...  

 

men rart at vide jeg ikke er alene om ikke rigtigt at have nogle veninder og jeg har ikke engang barn endnu..

Haha nej, det kunne godt tyde på der er flere i samme båd end bare os

Jeg trænger bare virkelig til et liv uden min mand, altså forstå mig ret. Men hvor jeg kan snakke om fjollede ting, om tøj, mænd, sex og ja min mand også......

Og så bare det at føle at der er nogen som holder af en, og som altid vil være der for en, den har jeg bare ikke nogen af (Udover manden selvfølgelig)