Hvorfor? :)

Fam. Madsen skriver:

Jeg møde min mand på mit arbejde for godt 6½år siden

jeg arbejde i en grillbar, hvor en af hans bekende, kom som kunde, han fortalt om hans kammerat, (min mand) som var singel og mente at han bestemt var noget for. han tog ham så med ud en dag efter fyraften og vi fik en øl sammen, vi udvikselt nummer, men jeg begynde og vi begynde aqt skrive lidt sammen, som så blev så til mere 

og ja han blev min beste ven og jeg vil ikke undvære ham for noget i verden, han er den mest perfekte mand for mig 

vi er idag gift og har to helt perfekte drenge sammen

Krussedulle skriver:

Årh, det var en sød historie

Min mand og jeg mødte hinanden i gymnasiet

Og her var bare kærlighed ved første blik
Vi blev ret hurtig kærester, og jeg blev ret hurtig gravid..

Vi fik en søn et år efter og i dag har vi 3 drenge, er gift og har snart været sammen i 6 år

Jeg elsker ham og jeg ved at han er den eneste ene for mig.
Jeg kan stadig få kriller i maven, når jeg ser ham og vores kærlighed vokser bare dag for dag.

Nårh

Ja man behøver ikke altid ha kendt hinanden i flere år for at vide det er det rigtige!

BigBabyDream skriver:

Sikke en dejlig historie! 

 

Jeg har været sammen med min kæreste i 2½ år ca. 

Og hvorfor ham? Fordi han var den forsigtige i baggrunden af alle hans venner. Den søde dreng, som altid var glad og altid var opmærksom på hvordan andre havde det. Vi begyndte hurtigt at skrive sammen og være sammen, og til sidst var det bare naturligt for os, at vi blev kærester. Han er den skønneste kæreste, bedste ven, og i hvert fald den jeg vil være sammen med for evigt. Han gør alt for at jeg har det godt, og hvis jeg er ked af det bruger han hele sin dag på mig. (Han har endda blevet væk fra skole en dag, for min skyld). Han vil mig det bedste, og man kan fornemme på ham, at han er mere end forelsket -> hvilket også er gengældt 

Hvor er han sød

Mira0911 skriver:

Uh ja..... Så skal jeg lige skrue tiden tilbage.... 4½ år eller noget i den stil... Februar 2007 gjorde min eks det forbi.... Det var jeg på ingen måder forberedt på.... 

Han arbejdede som brandmand.... Sagde han.... Det gjorde han også de første par år vi var sammen.... Nå men for at gøre en lang historie kort, så sluttede forholdet meget pludseligt... Det viste sig at han havde løjet overfor mig, kneppede med min søster og bollet en anden tyk og har nu en søn på 4 år... 

Få dage efter bruddet skulle jeg til fest ved en ny fyr.... Ikke fordi jeg søgte ny kæreste nu og her... Men denne fyr her kendte nogle af dem jeg gik i klasse med på tidspunkt, de skulle også med til festen... Så jeg var ikke ene og alene... 

Jeg anede jo så ikke at fyr 1 havde inviteret en af hans venner.... Jeg kommer til festen og får hygget mig gevaldigt... Men et problem opstod... Fyr 1 og kammeraten vil begge gerne have mig.... 

Jeg begyndte at skrive med fyr 1's kammerat i løbet af aften og faktisk et år efter stadig...  Fik drukket og snakket... Vi skulle så videre ind til byen... Stadig var jeg ikke på jagt efter en kæreste.... Eller bolleven.... 

Kommer ind og fester lidt i byen og beslutter så at følges med fyr 1's kammerat hjem af, da jeg så skal dreje af og hjem til kollegiet, siger han, du kan da bare gå med hjem til mig og sove.... Jeg svarede prompte "Nej tak, jeg vil gerne sove i min egen seng"... 

Jeg tænkte med det samme, han skulle ikke tro at han kunne få mig med hjem og så tro at han kunne få et knald ud af mig... Nææh nej sådan spiller jeg ikke med kortene.... 

Efter den bytur blev vi ved med mig at snakke sammen og endte som bedste venner....  Flere gange spurgte han om vi ikke skulle prøve at starte et forhold, men nej, jeg havde ikke følelser for ham på nogen måder... Sårede ham jo hver gang.... 

Næsten et år senere holdte jeg så fest (Han havde dog været med til et par af mine fester og snavet med en af mine tidligere veninder) hvor han også kom... inden da var jeg begyndt ligeså stille at få følelser for ham... Den aften til festen kunne jeg ikke holde noget som helst tilbage... Følelserne for ham væltede bare frem og siden 8. December 2007 har vi været sammen og boet sammen.... Så det hedder snart 5 års dag... Aaaah lige nogle måneder endnu.... 

Forholdet mellem os er som dengang også.... 

Tror egentlig jeg har 'hørt' din historie før

Ja det går ikke altid som man regner med eller planlægger

Tauf skriver:

Nåhh

Min mand og Jeg er begge frivillige ved muskelsvindfonden. Vi mødtes første gang på en hygge weekend for os frivillige. Sådan en hvor vi om dagen har noget undervisning eller noget teambulding og om aften er der fest

Mit første indtryk af var at han var da vildt arrogant og kun hilste på dem han kendte og så sætte han sig hen i et hjørne og tændte sincomputer ..

Om aften skulle vi så fortælle lidt om os selv. Der sagde han at han kom fra Skive af.. Der bor det meste af min familie så cool tænkte jeg:-):-)

Lørdag havde vi team buildning hvor vi skulle har sådan en stol-på-hinanden leg. Den ene med bind for øjne og den anden skulle så føre en rundt. Der valgte manden så med vilje at føre mig lige inde i et træ:-)

Så ikke en særlig god start:-):-)
Men så kom der alkohol ind i billedet om aften

Jeg havde hjemmefra bestemt mig at jeg skulle kysse med nogen

Han var så den eneste som der var lidt være syntes jeg:-):-):-)

Jeg stod udenfor og snakkede med ham på et tidspunkt , hvor så tager ham på røven og siger "du er sku da lækker" og så snæver jeg ham:-) Ups.. ( det siger han jeg kan ikke huske det)

Så skete der ikke så meget. Men men jeg giver ikke så let op, han afviste mig 3 gange og gik til sidst i seng. Men jeg, ja jeg fulgte da bare efter:-) Så kysse vi det vildeste kys og blev ved hele natten...

Næste dag sad jeg og stirre på ham hele tiden men han så slet ikke hen til mig. (han har så senere sagt at det var omvendt)

Da jeg tog hjem blev jeg ved med at tænke på ham og hans kys.. Sådan som jeg husker det sad jeg på stationen i høj solskin.. Det kan bare ikke helt passe da det var i november :-) Så var nok allerede lidt forelsket der:-)

Jeg fandt ham på facebook og spurgte om det var noget vi skulle prøve igen og at jeg tilfældigvis skulle til skive weekenden efter.

Vi blev enig om at skulle ses om lørdagen, inden jeg tog hjem søndag var de næste 2 besøg planlagt:-)

Ja og så gik det stærkt, jeg flyttede ind til ham i marts smed p.piller i juni samme mdr han friede til mig:-) I marts året efter blev jeg gravid, tabte det og blev gravid med det samme igen men tabte desværre også det. 4.september bliv vi gift. 5. september teste jeg positiv . Og nu er Elias blevet et år i søndags..

Uffe er mit et og alt.. Den eneste jeg stoler 100% på..
Vi forelskede os så hurtig:-) Vi er så enes og samtidig så forskellige ...

Elsker ham så meget

Nårh hvor er det en sød historie

Jeg er ked af at I har oplevet de aborter. Men tilgengæld har I nu jeres lille dejlige dreng. Super god dag at teste positivt

Nettemor skriver:

Tror egentlig jeg har 'hørt' din historie før

Ja det går ikke altid som man regner med eller planlægger

Ja har vidst fortalt den før herinde... 

rikkeregnbue skriver:

Sidder og får helt tårer i øjnene, at I bare har fundet jeres "the one"...

Du skal også nok finde din!

BigBabyDream skriver:

jeg vil vende den om, og sige at det er snyd, at du har så fin en datter ! 

Du får også en lille lækker bebs! I know! BASTA

Sikke en sød tråd!!

Min kæreste og jeg mødte hinanden for ... 18 år siden Vi startede i børnehaveklasse sammen, og gik i klasse til og med 9. klasse, hvor vi skiltes for at gå på hver sin uddannelse.. Vi gik i en meget lille klasse, så har snakket sammen, men aldrig mere end man gør med andre klassekammerater. Dog ville skæbnen vi skulle finde sammen, da jeg blev single i år .. 2009 Vi skrev og flirtede, og så tog den ene snak bare den anden, og endte med vi blev kærester ½ år efter vi fandt sammen, købte vi hus, ½ år senere flyttede vi ind, og nu - er vi forlovede og venter pigebaby til juli 3 år sammen nu

Hvorfor ham? Fordi han er det jeg ikke er Fordi han respekterer mig som jeg er, elsker mig som jeg er, og er der for mig altid! Fordi han er sød, kærlig, og en værre drengerøv!

Nettemor skriver:

Ja hvorfor er I sammen med jeres partner. Hvad gjorde at I faldt for ham/hende. Og hvad gør at I stadig holder sammen 

 

Jeg kan da selv starte.

Jeg mødte min mand gennem en fælles bekendt. Vi så hinanden en del gennem den bekendte. Han skulle så sende mig et billed og fik jo så derfor mit nummer. Og så begyndte vi at skrive sammen. I starten synes jeg ikke han var noget for mig. Men han var en god ven. Han endte hurtigt med at være en af dem jeg stolede mest på. Jeg begyndte at få lidt kriller i maven når vi var sammen. Men jeg skubbede det væk. For hvis vi var sammen ville de sikkert ikke holde og så ville vi have ødelagt det venskab

Jeg rejste så en tur til Norge.(læs i et års tid) Vi blev ved med at skrive sammen. Og ses hver gang jeg var hjemme. Så skete der det forfærdelige at min far faldt og brækkede 3 ryghvirvler, grundet et stunt, han lavede da han havde en anorisme der trykkede på hjernen Den eneste jeg havde lyst til at snakke med var Frank, Nærmest alle mine andre venner kendte min far og det magtede jeg ikke. Da min far var blevet opereret og havde det godt tog jeg hjem til ham. Det ene med det andet

Efter den aften snakkede vi meget om vi skulle 'arbejde' videre på det eller glemme det. Ingen af os havde lyst til bare at glemme det. Så vi blev kæreste (Jeg boede stadig i Norge)

Jeg var hjemme mindst én gang i måneden.Til sidst blev det for hårdt at rejse derop igen. Så jeg flyttede hjem. Og nærmest fra dag 1 boede vi sammen. Dvs jeg boede nærmest hos ham. Vi fandt os en lejlighed og har boet sammen siden.

Han er min bedste ven. Min elsker. Min mand. Min søns far. Min sparringspartner i alt- Min tryghed. Min varme om natten. Min uundværlige anden halvdel.

Hvorfor vi er sammen: JUST MENT TO BE ! 

Min kæreste/forlovede er mit et og alt.. Jeg elsker ham utroligt højt.. 

Vi er sammen fordi han er unik, betænksom, dejlig, one of a kind ! 

Han gør alt for mig, han tænker på det jeg glemmer, han hjælper mig i alle tænkelige situationer.. Han har støttet mig igennem de værste tider ... Jamen jeg kan skrive en hel roman om hvorfor jeg elsker ham.. 

Grunden til jeg faldt for ham: Han var anderledes

Jeg havde en lidt dårlig tendens til at falde for nogle dummernakker.. Nogle med lidt for lidt hjerte og hjerne .. Og så mødte jeg ham til en masse fester, fordi vi havde en fælles veninde.. Og jeg tænkte han er sku da sær.. Men så mødtes vi igen nogle gange.. Og så tænkte jeg, at ham MÅTTE JEG BARE SKRIVE TIL ... Og så spurgte han om jeg ville komme hjem til ham og se film.. Og så kyssede vi 

Og efter det mødtes vi bare hele tiden.. Og så blev vi kærester..  Så flyttede jeg tilbage til Aalborg, så snakkede vi om at så kunne vi da bare flytte sammen.. Hvorfor ikk?  

Og nu 4 år senere .. Er det stadig os 2  Og hver dag jeg ser på ham, ved jeg bare hvor meget jeg elsker ham ... 

Og grunden til vi holder sammen: vi skal giftes og have bebser sammen .. DERFOR