Nettemor skriver:
Ja hvorfor er I sammen med jeres partner. Hvad gjorde at I faldt for ham/hende. Og hvad gør at I stadig holder sammen 
Jeg kan da selv starte.
Jeg mødte min mand gennem en fælles bekendt. Vi så hinanden en del gennem den bekendte. Han skulle så sende mig et billed og fik jo så derfor mit nummer. Og så begyndte vi at skrive sammen. I starten synes jeg ikke han var noget for mig. Men han var en god ven. Han endte hurtigt med at være en af dem jeg stolede mest på. Jeg begyndte at få lidt kriller i maven når vi var sammen. Men jeg skubbede det væk. For hvis vi var sammen ville de sikkert ikke holde og så ville vi have ødelagt det venskab 
Jeg rejste så en tur til Norge.(læs i et års tid) Vi blev ved med at skrive sammen. Og ses hver gang jeg var hjemme. Så skete der det forfærdelige at min far faldt og brækkede 3 ryghvirvler, grundet et stunt, han lavede da han havde en anorisme der trykkede på hjernen 
Den eneste jeg havde lyst til at snakke med var Frank, Nærmest alle mine andre venner kendte min far og det magtede jeg ikke. Da min far var blevet opereret og havde det godt tog jeg hjem til ham. Det ene med det andet
Efter den aften snakkede vi meget om vi skulle 'arbejde' videre på det eller glemme det. Ingen af os havde lyst til bare at glemme det. Så vi blev kæreste (Jeg boede stadig i Norge)
Jeg var hjemme mindst én gang i måneden.Til sidst blev det for hårdt at rejse derop igen. Så jeg flyttede hjem. Og nærmest fra dag 1 boede vi sammen. Dvs jeg boede nærmest hos ham. Vi fandt os en lejlighed og har boet sammen siden.
Han er min bedste ven. Min elsker. Min mand. Min søns far. Min sparringspartner i alt- Min tryghed. Min varme om natten. Min uundværlige anden halvdel.
Nåhh
Min mand og Jeg er begge frivillige ved muskelsvindfonden. Vi mødtes første gang på en hygge weekend for os frivillige. Sådan en hvor vi om dagen har noget undervisning eller noget teambulding og om aften er der fest
Mit første indtryk af var at han var da vildt arrogant og kun hilste på dem han kendte og så sætte han sig hen i et hjørne og tændte sincomputer ..
Om aften skulle vi så fortælle lidt om os selv. Der sagde han at han kom fra Skive af.. Der bor det meste af min familie så cool tænkte jeg:-):-)
Lørdag havde vi team buildning hvor vi skulle har sådan en stol-på-hinanden leg. Den ene med bind for øjne og den anden skulle så føre en rundt. Der valgte manden så med vilje at føre mig lige inde i et træ
:-)
Så ikke en særlig god start:-):-)
Men så kom der alkohol ind i billedet om aften
Jeg havde hjemmefra bestemt mig at jeg skulle kysse med nogen
Han var så den eneste som der var lidt være syntes jeg:-):-):-)
Jeg stod udenfor og snakkede med ham på et tidspunkt , hvor så tager ham på røven og siger "du er sku da lækker" og så snæver jeg ham:-) Ups.. ( det siger han jeg kan ikke huske det)
Så skete der ikke så meget. Men men jeg giver ikke så let op, han afviste mig 3 gange og gik til sidst i seng. Men jeg, ja jeg fulgte da bare efter:-) Så kysse vi det vildeste kys og blev ved hele natten...
Næste dag sad jeg og stirre på ham hele tiden men han så slet ikke hen til mig. (han har så senere sagt at det var omvendt)
Da jeg tog hjem blev jeg ved med at tænke på ham og hans kys.. Sådan som jeg husker det sad jeg på stationen i høj solskin.. Det kan bare ikke helt passe da det var i november :-) Så var nok allerede lidt forelsket der:-)
Jeg fandt ham på facebook og spurgte om det var noget vi skulle prøve igen og at jeg tilfældigvis skulle til skive weekenden efter.
Vi blev enig om at skulle ses om lørdagen, inden jeg tog hjem søndag var de næste 2 besøg planlagt:-)
Ja og så gik det stærkt, jeg flyttede ind til ham i marts smed p.piller i juni samme mdr han friede til mig:-) I marts året efter blev jeg gravid, tabte det og blev gravid med det samme igen men tabte desværre også det. 4.september bliv vi gift. 5. september teste jeg positiv . Og nu er Elias blevet et år i søndags..
Uffe er mit et og alt.. Den eneste jeg stoler 100% på..
Vi forelskede os så hurtig:-) Vi er så enes og samtidig så forskellige ...
Elsker ham så meget
