Hvorfor? :)

jeg gik i klasse med min kæreste, i starten talte vi ikke rigtig sammen, han var lige lidt yngre end mig så ingn af havde haft det i tankerne, dog synes vi hinanden så søde ud, var også næsten lige gået fra en kæreste, men på en ryste sammen tur endte vi alligevel med og tale og faldt bare i hak,og nu er jeg så heldig han sal være far til mit barn til oktober

han får mig til og føle mig speciel, vi har det godt sammen, han får mig til og grine, føler mig godt tilpas elsker ham og ku ik se mig sammen med andre end ham, han er der bare altid og hn er min bedste ven

BigBabyDream skriver:

Ih hvor er du sød! - TAK! Håber snart lykken rammer! 

Det gør den

TeamRocket skriver:

Fordi han er min bedste ven, min totale modsætning, min ridder på den hvide hest og får mig til at føle mig som en prinsesse og fordi han gang på gang udfordre mig til at udfordre mig selv. Han er ved min side lige så trofast som jeg er ved hans. Og så kom han idag med et billede fra dengang vi var bare var forelskede børn.. Vi var så unge og meget er ændret, men det blik vi sender hinanden på det billede har ikke ændret sig overhovedet. Det er stadig kærlighed og vi kan klare hele verden sammen.

Det lyder rigtig godt. Sjovt at ha sådan et billed Og det må være dejligt at se blikket er det samme

ønskebarn74 skriver:

jeg mødte min i byen på disco en nytårs aften.. han charmede sig ind.. men havde noget der skulle afsluttes først.. fik hans nr. og ringede da det var slut og vi begyndte at se hinanden og blev kærester..

han er min solstråle og drillepind.. han elsker mig som jeg er og jeg gør ham som han er.. og at han så er død lækker og min egen sexgud.. er jo bare ren bonus..

Det er nogle gode bonus

Jeg kan også forstille mig at I bruger hinanden meget i denne tid når I gennemgår alt det i gør.

Jeg fandt min Jeppe på Internettet for snart 7 år siden, vi snakkede sammen online i tre måneder før vi mødte hinanden i virkeligheden og så sagde det bang :-)

Han er sådan en jeg kan være 100 procent ærlig overfor, han er det kærligste og dejligste menneske jeg nogensinde har mødt. vi er meget forskellige men jeg tror det er de modsætninger der binder os sammen :-)

Vi har sammen vores eget sprog som kun vi forstår, jeg tænker nogengange at hvis andre hørte os ville de få os indlagt på den lukkede afdeling :-)

Jeg elsker ham overalt på jorden og at se ham sammen med vores lille Johanne får mig kun til at elske manden mere.

Den 13 August har vi 1 års bryllupsdag :-)

Monica - sidder helt og bliver rørt nu

Sikke en dejlig tråd

Monica P skriver:

Jeg fandt min Jeppe på Internettet for snart 7 år siden, vi snakkede sammen online i tre måneder før vi mødte hinanden i virkeligheden og så sagde det bang :-)

Han er sådan en jeg kan være 100 procent ærlig overfor, han er det kærligste og dejligste menneske jeg nogensinde har mødt. vi er meget forskellige men jeg tror det er de modsætninger der binder os sammen :-)

Vi har sammen vores eget sprog som kun vi forstår, jeg tænker nogengange at hvis andre hørte os ville de få os indlagt på den lukkede afdeling :-)

Jeg elsker ham overalt på jorden og at se ham sammen med vores lille Johanne får mig kun til at elske manden mere.

Den 13 August har vi 1 års bryllupsdag :-)

Monica - sidder helt og bliver rørt nu

Sikke en dejlig tråd

Tillykke med jeres snart 1 års bryllupsdag

Ja det er en fantastisk tråd

Nettemor skriver:

Ja hvorfor er I sammen med jeres partner. Hvad gjorde at I faldt for ham/hende. Og hvad gør at I stadig holder sammen 

 

Jeg kan da selv starte.

Jeg mødte min mand gennem en fælles bekendt. Vi så hinanden en del gennem den bekendte. Han skulle så sende mig et billed og fik jo så derfor mit nummer. Og så begyndte vi at skrive sammen. I starten synes jeg ikke han var noget for mig. Men han var en god ven. Han endte hurtigt med at være en af dem jeg stolede mest på. Jeg begyndte at få lidt kriller i maven når vi var sammen. Men jeg skubbede det væk. For hvis vi var sammen ville de sikkert ikke holde og så ville vi have ødelagt det venskab

Jeg rejste så en tur til Norge.(læs i et års tid) Vi blev ved med at skrive sammen. Og ses hver gang jeg var hjemme. Så skete der det forfærdelige at min far faldt og brækkede 3 ryghvirvler, grundet et stunt, han lavede da han havde en anorisme der trykkede på hjernen Den eneste jeg havde lyst til at snakke med var Frank, Nærmest alle mine andre venner kendte min far og det magtede jeg ikke. Da min far var blevet opereret og havde det godt tog jeg hjem til ham. Det ene med det andet

Efter den aften snakkede vi meget om vi skulle 'arbejde' videre på det eller glemme det. Ingen af os havde lyst til bare at glemme det. Så vi blev kæreste (Jeg boede stadig i Norge)

Jeg var hjemme mindst én gang i måneden.Til sidst blev det for hårdt at rejse derop igen. Så jeg flyttede hjem. Og nærmest fra dag 1 boede vi sammen. Dvs jeg boede nærmest hos ham. Vi fandt os en lejlighed og har boet sammen siden.

Han er min bedste ven. Min elsker. Min mand. Min søns far. Min sparringspartner i alt- Min tryghed. Min varme om natten. Min uundværlige anden halvdel.

det var da en fantastisk tråd det her

efter et lorteforhold med mine børns far besluttede jeg at hvis jeg nogensinde skulle have en kæreste igen så skulle den mand virkelig slå benene væk under mig. jeg var single i næsten 3 år hvor jeg datede med RIGTIG MANGE mænd og ikke en eneste duede  

opgivende besluttede jeg at jeg skulle være "nonne" resten af mit liv og ville så slette mine datingprofiler.

der lå en besked på alle mine profiler fra denne her mystiske mand. jeg blev squ lidt nysgerrig og tænkte denne her date kunne faktisk godt blive interessant. jeg udskød min "jeg skal være nonne resten af mit liv" projekt og tog på date igen

da han åbnede døren skete der noget jeg aldrig har prøvet før. en kemisk reaktion af forelskelse slog mig lige gulvet. mig som den selvsikre pige stod fuldstændig tavs og bare stirrede. han gjorde det samme... jeg ved ikke hvor lang tid vi stod der og stirrede på hinanden... det var så vildt  

til sidst vågnede vi op og blev enige om at jeg nok hellere måtte komme indenfor  vi har ikke undværet hinanden siden. vi har planlagt de næste 70 år sammen med vores børn og jeg glæder mig til hver morgen jeg skal vågne op med ham ved min side

Nettemor skriver:

Det gør den

Tak!