Hvordan har du det med dine søskende?

Katte87 skriver:

Godaften alle sammen 

Der er noget der fylder meget i mit hovedet - og det har det gjort rigtig længe! Spørgsmålet om hvorvidt Benjamin skal have søskende eller ej!

Sagen er den, at jeg selv er enebarn. Jeg har meget svært ved, at sætte mig ind i dét at have søskende. Jeg har aldrig manglet dem, aldrig haft behov for at have dem. Jeg kan da godt se mange positive ting i det, men jeg har altid haft det godt som enebarn - så jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af!

Så nu ville jeg lave en lille afstemning, for at se hvordan  i har det, med jeres søskende! I må meget gerne fortælle om alt det positive såvel som negative ved at have en sådan!

Til sidst skal jeg måske fortælle, at min kæreste er af en søskendeflok på 3 og han ønsker selv at få et barn mere. Fik vi endnu en dreng, kunne jeg mistænke ham for at ønske endnu en! hehe.

Jeg håber at i kan udvide min horisont en smule 

 

 (man kan desværre ikke være annonym, men jeg håber, at i har lyst til at dele det negative alligevel)

Jeg kan overhovedet ikke undvære min søster.... Hvis der skulle ske hende noget, jamen så ville mit liv gå i stå altså...

Der er 5 års forskel mellem os (jeg er den store) og da vi var små var det da selvfølgelig svært nogle gange at lege sammen pga den store forskel... derfor vil jeg selv gerne have børn med 2-3 års forskel, da 5 efter min mening er for meget mens de er børn...

Men den dag i dag, er hun klart min bedste veninde, vi kan snakke om alt, vi er der for hinanden.. Ja jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden hende...

Min kæreste er enebarn og har altid sagt han kun vil have ét barn fordi sådan er han jo vokset op og har haft det godt på den måde... Men efter han har set mit forhold til min søster er han begyndt at ændre mening og kan godt se det måske slet ikke er så tosset med mere end et barn

Katte87 skriver:

Godaften alle sammen 

Der er noget der fylder meget i mit hovedet - og det har det gjort rigtig længe! Spørgsmålet om hvorvidt Benjamin skal have søskende eller ej!

Sagen er den, at jeg selv er enebarn. Jeg har meget svært ved, at sætte mig ind i dét at have søskende. Jeg har aldrig manglet dem, aldrig haft behov for at have dem. Jeg kan da godt se mange positive ting i det, men jeg har altid haft det godt som enebarn - så jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af!

Så nu ville jeg lave en lille afstemning, for at se hvordan  i har det, med jeres søskende! I må meget gerne fortælle om alt det positive såvel som negative ved at have en sådan!

Til sidst skal jeg måske fortælle, at min kæreste er af en søskendeflok på 3 og han ønsker selv at få et barn mere. Fik vi endnu en dreng, kunne jeg mistænke ham for at ønske endnu en! hehe.

Jeg håber at i kan udvide min horisont en smule 

 

 (man kan desværre ikke være annonym, men jeg håber, at i har lyst til at dele det negative alligevel)

Jeg kan ikke sige særligt meget om søskende der er positivt.. Jeg har den mest indviklede familie historie nogensinde.. Og har ALT i ALT 13 halv/kvarte søskende.. Pga mine forældre + en mor der har adopteretet mig væk... Så i min søskende flok er der ALTID ballade og brok .. og folk der ikke kan sammen.. Så min historie er vist ikke en solstråle historie.. Og hjælper dig ikke ret meget

Sådan som det ser ud idag, så har jeg det fint med min storebror (3 år imellem os).

Men i 2005 droppede vi alt kontakt til hinanden og rent ud sagt, så ville jeg ALDRIG tá kontakt til ham, da han sårede mig dybt. 

Men i 2010 faldt jeg i snak med ham igen.. (selvom jeg ikke føler jeg har fået den undskyldning jeg fortjener).. 

Og nu tager vi på ferie sammen, ses meget da vi begge har børn nu. 

Mit forhold til min søster er rigtig godt, på trods af at hun er 12 år yngre end mig, og det tog rigtig hårdt på hende da jeg flyttede hjemmefra. Men jeg var jo så enebarn i 12 år og jeg manglede egentlig heller ikke søskende, jeg elskede at der bare var mig Men jeg har altid ønsket mig en stor familie og mange børn, og det forhold man har som søskende er noget helt specielt - hvis det er et godt forhold selvfølgelig! Så Julia skal helt sikkert have søskende, og gerne 2-3 stykker

Jeg har stemt andet, og det er fordi det er liiidt indviklet
Jeg er den ældste og har fem halvsøskende, 3 ved min mor og 2 ved min far Da jeg har boet ved min mor er det jo selvfølgelig de søskende jeg er tættest på, og vi har et virkeligt tæt bånd selvom der er mange år imellem os (jeg er 21, søster 16, bror 12. søster 9). Men det er på lidt forskellige måder.. Min ældste søster snakker jeg næsten med hver dag over skype, nogle dage i flere timer Min bror snakker jeg ikke så tit med, men vi er stadig rigtig tætte, og min mindste søster har jeg et helt andet forhold til. Det er lidt ligesom jeg mere har en beskyttende rolle, hvilket nok skyldes den store alders forskel Men hun eeelsker at komme på ferie hos os, og det er jo bare super hyggeligt
Hos min far har jeg en søster på 15 og en bror på 13.. Jeg har det fint med dem, men da jeg ikke har det bedste forhold til min far, har det været rigtigt svært at opretholde kontakt, og ja jeg aner jo faktisk ikke hvordan de er som personer længere Men jeg ved de holder af mig og jeg af dem Vi har jo ligesom et bånd
Så jeg ville ikke undvære en eneste af dem, og vil også gerne selv have flere børn
Håber du kunne bruge det

Katte87 skriver:

Godaften alle sammen 

Der er noget der fylder meget i mit hovedet - og det har det gjort rigtig længe! Spørgsmålet om hvorvidt Benjamin skal have søskende eller ej!

Sagen er den, at jeg selv er enebarn. Jeg har meget svært ved, at sætte mig ind i dét at have søskende. Jeg har aldrig manglet dem, aldrig haft behov for at have dem. Jeg kan da godt se mange positive ting i det, men jeg har altid haft det godt som enebarn - så jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af!

Så nu ville jeg lave en lille afstemning, for at se hvordan  i har det, med jeres søskende! I må meget gerne fortælle om alt det positive såvel som negative ved at have en sådan!

Til sidst skal jeg måske fortælle, at min kæreste er af en søskendeflok på 3 og han ønsker selv at få et barn mere. Fik vi endnu en dreng, kunne jeg mistænke ham for at ønske endnu en! hehe.

Jeg håber at i kan udvide min horisont en smule 

 

 (man kan desværre ikke være annonym, men jeg håber, at i har lyst til at dele det negative alligevel)

Jeg har 4 mindre søskende.. min ældste lillesøster på 14 er lige kommet i puperteten og det kan mærkes! Selvom vi indimellem skændes og er ved at rive hovederne af hinanden ville jeg ikke på nogen måde kunen undvære hende! 

Har det rigtig godt med mine brødre. Vi spiller fodbold og ja, kan snakke om alt verden :-)

Ved de vil være der for mig når jeg får den lille ny 

Katte87 skriver:

Godaften alle sammen 

Der er noget der fylder meget i mit hovedet - og det har det gjort rigtig længe! Spørgsmålet om hvorvidt Benjamin skal have søskende eller ej!

Sagen er den, at jeg selv er enebarn. Jeg har meget svært ved, at sætte mig ind i dét at have søskende. Jeg har aldrig manglet dem, aldrig haft behov for at have dem. Jeg kan da godt se mange positive ting i det, men jeg har altid haft det godt som enebarn - så jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af!

Så nu ville jeg lave en lille afstemning, for at se hvordan  i har det, med jeres søskende! I må meget gerne fortælle om alt det positive såvel som negative ved at have en sådan!

Til sidst skal jeg måske fortælle, at min kæreste er af en søskendeflok på 3 og han ønsker selv at få et barn mere. Fik vi endnu en dreng, kunne jeg mistænke ham for at ønske endnu en! hehe.

Jeg håber at i kan udvide min horisont en smule 

 

 (man kan desværre ikke være annonym, men jeg håber, at i har lyst til at dele det negative alligevel)

min holdning er, at det er forældrene der skal have lyst til endnu et barn. Det er en dejlig gave til det barn man har, MEN i sidste ende er det jo far og mor der har de første mange år med bleer, manglende søvn og senere teenage-oprør osv osv. Så jeg synes ikke man skal få et barn bare fordi de fleste har det eller fordi det er synd for barnet at vokse op uden søskende. Hellere to glade forældre end forældre der måske i virkeligheden hellere ville have haft 1 barn at fokusere på, af den ene eller anden grund.

Til dit spørgsmål vil jeg sige, at jeg har en søster der er 7 år ældre. Som børn var det selvfølgelig så som så med hvor tætte vi var pga aldersforskellen men da jeg var i starten af tyverne og frem til nu har vi altid været meget, meget tætte.

Vi har sagt valgt at få to børn og jeg vil sige, at det er 100 gange nemmere end jeg havde troet. Jeg frygtede det virkelig da jeg var gravid, for jeg var også i tvivl om hvordan det ville blive og for søskende jalouxi. Der er 3 år mellem de to og nu er den lille godt nok kun 1 år men det har været meget nemmere med nr 2 end det var med nr 1 og der har 7-9-13 ikke været jalouxi endnu. ved godt det helt sikkert kommer senere, men havde faktisk også frygtet det mens den lille var baby og det kom aldrig. Det store kunne ikke så godt lege selv men efter der er kommet et baby så er det meget mere interessant, så vi har faktisk fået et pusterum i forhold til før Jeg ville vente hvis jeg var dig og ikke var sikker. Det er en stor beslutning.

Hvis jeg havde mødt min søster i en anden sammenhæng, havde jeg holdt mig langt væk fra hende.

Jeg synes min søster opfører sig grimt overfor andre mennesker. Så grimt at jeg nogen gange bliver nødt til at trække mig helt ind i mig selv, når jeg er sammen med min familie for ikke at bryde fuldstændig sammen.

Jeg har forsøgt at gøre min øvrige familie opmærksomme på at jeg har svært ved den måde hun opfører sig på overfor både mig og andre, men der er ingen hjælp at hente, for min søster er "det mest fantastiske menneske i verden". Hvis der skal være en plads til mig i vores familie, bliver jeg nødt til at leve med det som det er nu...

Hvis I spørger min søster, er alt sikkert super fint...

Mit råd til alle der har flere børn, er at se og høre begge børn - og det burde vel egentlig heller ikke være så svært!!

Hej alle!

Det er super dejligt med alle jeres kommentare! Der kom godt nok en del respons ret hurtigt, men jeg vil selvfølgelig læse dem igennem og give svar - det tager nok bare lidt længere tid

 Tak for de ærlige svar

Jeg har svaret OK, og det har det altid været 

Jeg har en biologisk søster der er 2 år yngre end mig. Vi har aldrig haft det bedste forhold. Nogle gange kunne jeg godt ønske at det var bedre, og andre gange ikke. Vi skændes konstant, og hvis der ikke er noget der passer damen, jamen så bliver hun tøsefornærmet og snakker ikke til mig i lang tid  Hun er en af de typer, hvor hendes ord er magt, og det orker jeg ikke i længden. 

Derudover har jeg 4 "sted" søskende efter min mor giftede sig igen, men dem har jeg ikke et forhold til. Vi ses til familiefester, og det er det