Hvordan har du det med dine søskende?

Godaften alle sammen 

Der er noget der fylder meget i mit hovedet - og det har det gjort rigtig længe! Spørgsmålet om hvorvidt Benjamin skal have søskende eller ej!

Sagen er den, at jeg selv er enebarn. Jeg har meget svært ved, at sætte mig ind i dét at have søskende. Jeg har aldrig manglet dem, aldrig haft behov for at have dem. Jeg kan da godt se mange positive ting i det, men jeg har altid haft det godt som enebarn - så jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af!

Så nu ville jeg lave en lille afstemning, for at se hvordan  i har det, med jeres søskende! I må meget gerne fortælle om alt det positive såvel som negative ved at have en sådan!

Til sidst skal jeg måske fortælle, at min kæreste er af en søskendeflok på 3 og han ønsker selv at få et barn mere. Fik vi endnu en dreng, kunne jeg mistænke ham for at ønske endnu en! hehe.

Jeg håber at i kan udvide min horisont en smule 

 

 (man kan desværre ikke være annonym, men jeg håber, at i har lyst til at dele det negative alligevel)

Jeg lægger ud med en "Andet". For jeg har 6 halvsøskende og for det meste er det bare problemer med dem. Men jeg har da et sommerhus sammen med en af dem og det går godt. En anden vil gerne være gode venner med mig, men der var engang problemer osv osv

aarhusmor skriver:

Jeg lægger ud med en "Andet". For jeg har 6 halvsøskende og for det meste er det bare problemer med dem. Men jeg har da et sommerhus sammen med en af dem og det går godt. En anden vil gerne være gode venner med mig, men der var engang problemer osv osv

Årh ja! Det havde jeg selvfølgelig ikke lige tænkt på! Jeg skulle nok have gjort sådan, at der var mulighed for flere svar end bare et.

Jeg ser lige hvad folk skriver, ellers laver jeg det om

Har du lyst til at uddybe, hvilke slags problemer i har? (kun hvis du har lyst, som sagt) Føler du, at halvsøskende er lige så meget "rigtige søskende"?

Jeg spørger, fordi min mor har en halvsøster (de har samme far), men jeg har faktisk aldrig betragtet hende som hendes søster eller min moster  Meget underligt egentlig.

Jeg har et fantstisk forhold til min lillebror til trods for en aldersforskel på 6,5 år... Vi har altid haft det super godt, og jeg er så glad for at have ham!

Jeg har et par veninder, der er enebørn, som nogle gange ville ønske de havde en søskende, når tingene har været svære derhjemme, eller hvis der skulle ske noget med ens forælde... Så er man jo lidt alene som enebarn!

Men I skal da vælge det, der føles bedst og mest naturligt for jer! Enebørn er du jo et levende bevis på, godt kan have det skønt uden søskende

tarkoflen skriver:

Jeg har et fantstisk forhold til min lillebror til trods for en aldersforskel på 6,5 år... Vi har altid haft det super godt, og jeg er så glad for at have ham!

Jeg har et par veninder, der er enebørn, som nogle gange ville ønske de havde en søskende, når tingene har været svære derhjemme, eller hvis der skulle ske noget med ens forælde... Så er man jo lidt alene som enebarn!

Men I skal da vælge det, der føles bedst og mest naturligt for jer! Enebørn er du jo et levende bevis på, godt kan have det skønt uden søskende

Du har ret! Den store problematik lægger nok i, at vi ikke er helt enige her hjemme hehe.

Jeg har nogle rigtig gode veninder, som jeg altid har kunne dele alt med. Nogle som jeg er gået til, når jeg har været sur eller ked af det over noget - og eksepelvis også kunne gå til med min mors sygdom (lang historie). Og derudover har jeg min kæreste som også er der for mig. Måske det er derfor, jeg aldrig har "manglet" dem

Jeg har heller aldrig haft teenageoprør eller aldrig problemer med mine forældre!  høhø

Men dejligt, at i har det godt med hinanden! Mon der er forskel på  at have søstre og brødre?

Kan kun sige a det bedste man kan give sine børn, er søskene

LR85 skriver:

Kan kun sige a det bedste man kan give sine børn, er søskene

 

Jeg er både storesøster og lillesøster, jeg elsker mine søstre inderligt og har altid gjort det. Intet kan skille os ad og vi render stadig ind og ud hos hinanden og så er vi bare så ens. Som trip, trap, træsko  Kan slet ikke forstille mig hvordan jeg skulle ha overlevet min barndom, teenageårene og det at blive voksen uden dem. Det er rart at have nogle der støtter og hjælper i alt uden du behøver sige noget, nogle der kender dig 110%, din baggrund og alt havd du har oplevet. Åhh ja, jeg er fortaler for søskende kan du nok hører

TeamRocket skriver:

Jeg er både storesøster og lillesøster, jeg elsker mine søstre inderligt og har altid gjort det. Intet kan skille os ad og vi render stadig ind og ud hos hinanden og så er vi bare så ens. Som trip, trap, træsko  Kan slet ikke forstille mig hvordan jeg skulle ha overlevet min barndom, teenageårene og det at blive voksen uden dem. Det er rart at have nogle der støtter og hjælper i alt uden du behøver sige noget, nogle der kender dig 110%, din baggrund og alt havd du har oplevet. Åhh ja, jeg er fortaler for søskende kan du nok hører

Det er super dejligt at høre! Jeg er nok bare evig pessimist, der ser søskendejalousi, slåskampe og alt det andet foran sig! hehe.

Jeg kender mange meget forskellige søskendepar og har set mere eller mindre hele spektret!  

Men det du fortæller, lyder jo også bare super dejligt! Og det vil jeg bestemt gerne give Benjamin! 

Ved du om du og din storesøster, har set forskelligt på det at have søskende? Og hvor stor er aldersforskellen? Jeg spørger fordi, at du jo aldrig har prøvet at være enebarn, men det har hun Så gad vide, om det er en større omvæltning for den første end de andre!?  

Jeg har en søster og vi er som nat og dag. Jeg har altid været den der har fundet mig i alt og hun er den snot forkælede, men kan ikke se det. Min mor kan stadigvæk ikke sætte grænser for hende.
Så i bund og grund, bebrejder jeg min mor for det.
Synes selv vi havde det fint, før i tiden, men den dag hun selv fik børn, gik det ned af bakke, desværre. Nu ser vi ikke hinanden, medmindre vi er inviteret til familiefest eller begravelse og vi kan da godt tale sammen, men det er deværre det.

Jeg har selv 7 børn og et ottende på vej og mine børn er da heller ikke ens, men de skal eddermame lære at respektere hinanden uanset hvad og jeg ved, at de ikke kan undvære hinanden, selvom de er sure. Men det kan jo vende.
Men familien vil altid være her og venner kommer og går (for nogen)

Hvis du/I har nok kærlighed til flere børn, så er det bare - go for it - ellers ikke