Hvordan har du det med dine søskende?

Jeg har et rigtig godt forhold til mine søstre - og det har jeg altid haft. Altså vi har da haft vores kampe og skænderier som børn, men det kan nok ikke helt undgås.

Jeg er meget fortaler for søskende (men jeg har selvfølgelig heller ikke prøvet andet). Jeg er super glad for at jeg har mine søstre. På trods af, at de er 5 og 8 år ældre end mig, så synes jeg at jeg har haft meget glæde af dem som barn. De har læst historier for mig og leget med mig (hende der er 5 år ældre har selv sagt, at det var lidt fedt, når man var lige ved at være "for gammel" til at lege med Barbie, men egentlig gerne stadig ville, så kunne jeg bruges som undskyldning for stadig at gøre det).

Nu hvor vi er blevet voksne har vi det rigtig godt sammen. Min ene søster og jeg har været ude og rejse sammen mange gange sammen ved vores kærester, og det har bare været nogle fantastiske ferier.

På et tidspunkt, hvor vores mor var temmelig syg, synes jeg også det var dejligt at vi havde hinanden.
Jeg har en veninde der er enebarn, og som i en alder af 25 havde mistet begge sine forældre. Jeg kunne forestille mig, at det i en sådan situation ville være rart at have søskende.

Katte87 skriver:

Godaften alle sammen 

Der er noget der fylder meget i mit hovedet - og det har det gjort rigtig længe! Spørgsmålet om hvorvidt Benjamin skal have søskende eller ej!

Sagen er den, at jeg selv er enebarn. Jeg har meget svært ved, at sætte mig ind i dét at have søskende. Jeg har aldrig manglet dem, aldrig haft behov for at have dem. Jeg kan da godt se mange positive ting i det, men jeg har altid haft det godt som enebarn - så jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af!

Så nu ville jeg lave en lille afstemning, for at se hvordan  i har det, med jeres søskende! I må meget gerne fortælle om alt det positive såvel som negative ved at have en sådan!

Til sidst skal jeg måske fortælle, at min kæreste er af en søskendeflok på 3 og han ønsker selv at få et barn mere. Fik vi endnu en dreng, kunne jeg mistænke ham for at ønske endnu en! hehe.

Jeg håber at i kan udvide min horisont en smule 

 

 (man kan desværre ikke være annonym, men jeg håber, at i har lyst til at dele det negative alligevel)

Jeg har en søster som er 2½ år yngre og en lillebror der er 17½ år yngre.

Min søster og jeg havde et helt almindelig søskende forhold da vi var små, nogle gange elskede vi hinanden andre gange hadede... Som teenager var vi langt fra hinanden.

Nu som voksen er vi kommet rigtig tæt på hinanden igen, og det er super skønt. Og jeg kan virkelig godt lide min lillesøster, ikke fordi "hun er min søster selvfølgelig kan jeg lide hende", men fordi jeg virkelig godt kan lide hende og hendes værdier og meninger.

Min lillebror er jo en efternøler, så vi har jo ikke samme historie, som jeg har med min søster. Men jeg holder ligeså meget af ham som af min søster. Og igen jeg kan virkelig godt lide ham som person.

Jeg har dog selv haft en tvivl om vores datter skulle have en søskende. Hun er lige blevet 3 år og blev storesøster kort før hun blev 3. Og hun er bare så stolt! Og jeg håber at de får et super forhold gennem deres liv.

Mange hilsner

Henriette

Mit og min søster er op og ned.

Min mand er ene barn og ville gerne ha haft en søster/bror.

Katte87 skriver:

Godaften alle sammen 

Der er noget der fylder meget i mit hovedet - og det har det gjort rigtig længe! Spørgsmålet om hvorvidt Benjamin skal have søskende eller ej!

Sagen er den, at jeg selv er enebarn. Jeg har meget svært ved, at sætte mig ind i dét at have søskende. Jeg har aldrig manglet dem, aldrig haft behov for at have dem. Jeg kan da godt se mange positive ting i det, men jeg har altid haft det godt som enebarn - så jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af!

Så nu ville jeg lave en lille afstemning, for at se hvordan  i har det, med jeres søskende! I må meget gerne fortælle om alt det positive såvel som negative ved at have en sådan!

Til sidst skal jeg måske fortælle, at min kæreste er af en søskendeflok på 3 og han ønsker selv at få et barn mere. Fik vi endnu en dreng, kunne jeg mistænke ham for at ønske endnu en! hehe.

Jeg håber at i kan udvide min horisont en smule 

 

 (man kan desværre ikke være annonym, men jeg håber, at i har lyst til at dele det negative alligevel)

Jeg er skilsmissebarn, og dér har det været fantastisk med søskende! En god støtte på vejen..

Jeg har to (halv)storesøstre, en (hel)lillesøster og to (halv) små tvillingebrødre.. Jeg ser dem ALLESAMMEN som mine søskende, men jeg vil sige at jeg har det aller bedste forhold til min lillesøster, som er min hel-søster. Hun er 2 et halvt år yngre end jeg, og vi har altid haft et super godt forhold til hinanden. Hun er nu min bedste veninde. Selvfølgelig slåssede vi da vi var mindre/små, men tror faktisk også at det har været med til at gøre os stærkere sammen hvis du forstår.

Det er selvfølgelig en beslutning i skal være enige om derhjemme Jeg vil sige, at jeg er virkelig glad for mine søskende, store som små. De har hver deres dejlige personlighed, og jeg har lært noget af dem allesammen

Katte87 skriver:

Det er super dejligt at høre! Jeg er nok bare evig pessimist, der ser søskendejalousi, slåskampe og alt det andet foran sig! hehe.

Jeg kender mange meget forskellige søskendepar og har set mere eller mindre hele spektret!  

Men det du fortæller, lyder jo også bare super dejligt! Og det vil jeg bestemt gerne give Benjamin! 

Ved du om du og din storesøster, har set forskelligt på det at have søskende? Og hvor stor er aldersforskellen? Jeg spørger fordi, at du jo aldrig har prøvet at være enebarn, men det har hun Så gad vide, om det er en større omvæltning for den første end de andre!?  

Jeg tror virkelig det handler meget om, hvordan man agerer og opdrager sine børn, om de får et godt forhold! Hvis man opdrager til gensidig respekt og sørger for, at børnene ikke skal kæmpe om opmærksomheden, men at man har plads til at rumme de børn man får og opdrage dem efter hvem de er som personer, og ikke sammenligne dem, så tror jeg på, at man får harmoniske børn, der vil hinanden det bedste...

Jeg har ikke selv børn endnu, men kan se, at det er det mine forældre har gjort, og jeg tror på, at det er en stor medvirkende årsag til, at min bror og jeg har det så godt!

Jeg har jo i princippet prøvet både at være enebarn og have en søskende, fordi der er 6,5 år imellem os, og jeg kan stort set ikke huske, hvordan det var før min lillebror kom, og synes ikke det har været en kæmpe omvæltning, men det er jo nok meget forskelligt

Jeg tror at hvis man kan rumme mere end et barn, så er det en gave med søskende

Min kæreste har en bror, der er 3 år yngre end ham, og de har et super godt forhold, men det tror jeg mest skyldes min kærestes tilgivende natur! Hans lillebror har ikke altid haft det nemt, og har fundet sig nogle knap så gode venner... Er dog blevet voksen og lidt mere ansvarlig... Men i hvert fald for dem, tror jeg, at det nogle gange har været svært for lillebroren, fordi det har været nemmere at sammenligne sig, fordi det var to drenge... Jeg ved ikke, om forældrene gjorde det, da de var yngre, men måske han selv har gjort det! Min kæreste er meget boglig og det er lillebroren bestemt ikke, men han er vanvittig dygtig til det han laver, han har bare selv lært det i stedet for at få baggrunden fra skolebænken

Nå det var en lang smøre... Håber du kan finde hoved og hale i det

Held og lykke med det hele, fra en der skal have 2 skønne børn, hvis det kan lade sig gøre

Det er ok (hverken eller) og sådan har det altid været

Mine brødre er det bedste jeg ved  

Jeg er ældst, mens de er 18/17/9 år og kommer flere gange om ugen, især den mindste har jeg haft meget, og han sover tit hos os... ( vi bor på samme vej, 10 huse mellem min mor og mig ) 

Jeg flyttede allerede hjemmefra som 16 årig, og har siden der altid 'passet' mine søskende meget.. Ik altid fordi de sku noget, men fordi vi børn gerne selv ville.! 

Jeg vil ik ku' undvære dem,!!! 

Jeg har en lillebror 3 år imellem os, og en lillesøster 6 år imellem hende og mig. Min lillebror og jeg er meget ens, samme humor og samme mål og stræben i livet. Min lillesøster er anderledes mere følsom og lader sig gå på af ting. Min lillebror og jeg har været stride ved hende og i stride rigtig stride og onde hun har mærket "søskend kærligheden" I dag er vi voksne og jeg er meget tæt med min søster vi snakker fortroligt og deler mange ting i livet, men hun kan aldrig få den plads min lillebror har. Jeg synes den største gave vi kan give vores børn er søskende, der er 4½ år imellen mine, i lang tid ville jeg ikke have flere end hende, men da hun blev 3½ år var jeg klar igen  og for mig er denne forskel rigtig god. Jeg tror det vigtigste er at få de børn man selv er klar til i det tempo man selv finder rigtig, forhold og krop skal jo også være med så kan godt forstå din mand, men mit råd er at vente til du er klar så skal det nok blive godt, for er overskuddet og lysten med kan man klare meget

Jeg har et godt forhold til alle mine brødre.

Jeg har fem yngre brødre, to hos min mor og tre hos min far. Jeg er eneste fælles barn.

Tænker jeg tilbage har vi faktisk altid haft det godt sammen, det er bare ikke meget tid vi tilbragte sammen da vi var yngre, da deres interesser var noget anerledes end mine
Alderen har nok også lidt at sige. Jeg er 28 og mine brødre er 24, 19(snart 20), 18, 17(snart 18) og 14(snart 15).

Har dog et bedre forhold til et par stykker af dem, end jeg har med de andre. Men det er vel meget normalt

Jeg synes ikke at afstemnings valgmuligheder passer særligt godt ind, jeg har i alt 5 søskende på havle og kvarte måder men jeg ville da ikke ønske mig foruden (så skulle de jo døde) jeg er ikke på talefod med dem alle lige pt. og vi er lidt splittet da vi jo ikke alle deler forældre og bor langt fra hinanden, men de af dem jeg ser ofte ville jeg slet ikke kunne forestille mig at være uden. min ene (sted)søster er 4 år ældre end mig og vi har delt meget i livet og snakker sammen dagligt, vi er blevet veninder og meget tættere end alle vores andre søskende er. Selvom vi ikke er bioligiske søskende så har vi et utroligt stærk bånd.

(Har ingen jeg deler både mor og far med, biologisk, aka. hele søskende)