Gravid, men kæresten er ikke klar :(

Jeg har på intet tidspunkt skiftet mening. Mit ønske har hele tiden været at beholde det. Men det er desværre ikke mig alene der skal bestemme det.

DitteMS skriver:

Jeg har på intet tidspunkt skiftet mening. Mit ønske har hele tiden været at beholde det. Men det er desværre ikke mig alene der skal bestemme det.

Jo der tager du fejl! det er det nemlig, det er din krop. Og når du kan vælge a gøre det 4 gange. så viser det kun hvor dybt uansvarlig du er! jeg er rystet

Hold da op en udmelding.

Det er netop mine følelser der gør at jeg er så meget i tvivl. Jeg tror ikke jeg er den eneste der ønsker at skulle have de bedste rammer for mit barn, og derfor synes jeg ikke det er forkert af mig at sætte spørgsmåltegn ved mit barns liv uden en far. Det synes jeg på ingen måde er umodent, tvært imod.

Og vil gerne lige pointere igen, at der ikke har været tale om usikker sex. Kondomer kan som vi alle ved gå i stykker og er heller ikke 100 % sikre.

Kære Ditte.

Jeg synes du er umådeligt moden og tager den hårde, men rigtige beslutning. Det er rigtig flot af dig ikke at være egoistisk og få barnet, men også at tænke på barnets fremtid og din kærestes holdning.

Konsekvensen af sex er børn jaja, så langt er de fleste vel efterhånden med. Men når nu uheldet er ude trods beskyttelse, så er i to om at have haft sex, i er to om evt. at blive forældre og i må ligeledes være to om at tage beslutningen om abort. 

Jeg har dyb respekt for din svære beslutning, jeg håber og ved du nok skal komme dig, og på et senere tidspunkt få dejlige børn. 

Jeg kan slet slet SLET ikke forstå den majoritet der mener at det er dig alene der står med valget. DET synes jeg til gengæld er dybt uansvarligt.

Tranebær skriver:

Kære Ditte.

Jeg synes du er umådeligt moden og tager den hårde, men rigtige beslutning. Det er rigtig flot af dig ikke at være egoistisk og få barnet, men også at tænke på barnets fremtid og din kærestes holdning.

Konsekvensen af sex er børn jaja, så langt er de fleste vel efterhånden med. Men når nu uheldet er ude trods beskyttelse, så er i to om at have haft sex, i er to om evt. at blive forældre og i må ligeledes være to om at tage beslutningen om abort. 

Jeg har dyb respekt for din svære beslutning, jeg håber og ved du nok skal komme dig, og på et senere tidspunkt få dejlige børn. 

Jeg kan slet slet SLET ikke forstå den majoritet der mener at det er dig alene der står med valget. DET synes jeg til gengæld er dybt uansvarligt.

Ja men sku da ikke 4 gange! det er da overhovedet ikke modent..

Jeg har været igennem lidt det samme som dig.. Havde en kæreste.. Han ville dog gerne have et barn.. og vi havde talt meget om det.

Da jeg så blev gravid, ændrede han mening, og syntes vi skulle vente.. Han boede i USA, og planen var at jeg skulle flytte hen til ham i løbet af året.. Men han pressede på for at jeg nu skulle have abort, da han ellers ikke troede jeg ville flytte hen til ham.

Jeg endte med at få aborten.. og jeg græd som pisket ved alle læge undersøgelserne, og da jeg fik pillerne og på vejen hjem..

Bagefter kunne jeg ikke tilgive ham.. og jeg tog mere og mere afstand fra ham..  Og jeg gik fra ham efter nogle måneder..

Det er nu en del år siden.. Men når jeg tænker på det barn jeg ikke fik.. bliver jeg stadig ked af det og kan få tåre i øjnene.

Hvis du virkelig gerne vil have barnet.. så skal du virkelig tænke dig om..  Jeg tror simplethen ikke at man efterfølgende kan tilgive sin partner for at føle sig tvunget til abort.. Og du har et valg.. lige som han har.. Og hvem ved.. mange mænd siger de ikke er klar.. men når maven vokser så vokser de med ansvaret

Lillefe skriver:

Ja men sku da ikke 4 gange! det er da overhovedet ikke modent..

Nej i princippet er 1 gang = 1 gang for meget. Men eftersom uheldet er ude trods beskyttelse er ansvarligheden i orden, selvom det er fjerde gang. 

kiwiol skriver:

Jeg har været igennem lidt det samme som dig.. Havde en kæreste.. Han ville dog gerne have et barn.. og vi havde talt meget om det.

Da jeg så blev gravid, ændrede han mening, og syntes vi skulle vente.. Han boede i USA, og planen var at jeg skulle flytte hen til ham i løbet af året.. Men han pressede på for at jeg nu skulle have abort, da han ellers ikke troede jeg ville flytte hen til ham.

Jeg endte med at få aborten.. og jeg græd som pisket ved alle læge undersøgelserne, og da jeg fik pillerne og på vejen hjem..

Bagefter kunne jeg ikke tilgive ham.. og jeg tog mere og mere afstand fra ham..  Og jeg gik fra ham efter nogle måneder..

Det er nu en del år siden.. Men når jeg tænker på det barn jeg ikke fik.. bliver jeg stadig ked af det og kan få tåre i øjnene.

Hvis du virkelig gerne vil have barnet.. så skal du virkelig tænke dig om..  Jeg tror simplethen ikke at man efterfølgende kan tilgive sin partner for at føle sig tvunget til abort.. Og du har et valg.. lige som han har.. Og hvem ved.. mange mænd siger de ikke er klar.. men når maven vokser så vokser de med ansvaret

godt skrevet...

Tusind tak for din besked.

At blive gravid 4 gange er bestemt ikke noget jeg har valgt. Og valget er blevet en abort har været et resultat af omstændighederne. Ved den første var jeg meget ung. Og kunne ikke forsvare at få et barn så tidligt. Min anden var planlagt, men ved 3 måneders skanningen vidste desværre at der ikke var nogen hjertelyd, så det resulterede i en udskrabning. Min tredje var da jeg var gået fra min kæreste, som ville gøre krav på barnet, og det synes jeg ikke var forsvarligt for barnet. Jeg kan udmærket godt forstå at det lyder af meget, og det er det også. Det har bestemt ikke været en leg, det har været en utrolig hård tid for mig med en masse tanker og nogle hårde beslutninger.

Men jeg skal for først og fremmest tænke på hvilken fremtid mit kommende barn kommer til at få og hvordan det vil bevirke min kæreste og mit liv. FOr lige meget hvad vil min kæreste blive en del af barnets liv. Det vil være hans far alligevel, og "bare" fordi jeg skal bære det, så vil det også påvirke hans liv. 

Jeg er ked af hans beslutning, og det er det debatten handler om. Men ikke desto mindre skal jeg da respektere hans beslutning. 

kiwiol skriver:

Jeg har været igennem lidt det samme som dig.. Havde en kæreste.. Han ville dog gerne have et barn.. og vi havde talt meget om det.

Da jeg så blev gravid, ændrede han mening, og syntes vi skulle vente.. Han boede i USA, og planen var at jeg skulle flytte hen til ham i løbet af året.. Men han pressede på for at jeg nu skulle have abort, da han ellers ikke troede jeg ville flytte hen til ham.

Jeg endte med at få aborten.. og jeg græd som pisket ved alle læge undersøgelserne, og da jeg fik pillerne og på vejen hjem..

Bagefter kunne jeg ikke tilgive ham.. og jeg tog mere og mere afstand fra ham..  Og jeg gik fra ham efter nogle måneder..

Det er nu en del år siden.. Men når jeg tænker på det barn jeg ikke fik.. bliver jeg stadig ked af det og kan få tåre i øjnene.

Hvis du virkelig gerne vil have barnet.. så skal du virkelig tænke dig om..  Jeg tror simplethen ikke at man efterfølgende kan tilgive sin partner for at føle sig tvunget til abort.. Og du har et valg.. lige som han har.. Og hvem ved.. mange mænd siger de ikke er klar.. men når maven vokser så vokser de med ansvaret

Lige præcis det jeg mener

DitteMS skriver:

Tusind tak for din besked.

At blive gravid 4 gange er bestemt ikke noget jeg har valgt. Og valget er blevet en abort har været et resultat af omstændighederne. Ved den første var jeg meget ung. Og kunne ikke forsvare at få et barn så tidligt. Min anden var planlagt, men ved 3 måneders skanningen vidste desværre at der ikke var nogen hjertelyd, så det resulterede i en udskrabning. Min tredje var da jeg var gået fra min kæreste, som ville gøre krav på barnet, og det synes jeg ikke var forsvarligt for barnet. Jeg kan udmærket godt forstå at det lyder af meget, og det er det også. Det har bestemt ikke været en leg, det har været en utrolig hård tid for mig med en masse tanker og nogle hårde beslutninger.

Men jeg skal for først og fremmest tænke på hvilken fremtid mit kommende barn kommer til at få og hvordan det vil bevirke min kæreste og mit liv. FOr lige meget hvad vil min kæreste blive en del af barnets liv. Det vil være hans far alligevel, og "bare" fordi jeg skal bære det, så vil det også påvirke hans liv. 

Jeg er ked af hans beslutning, og det er det debatten handler om. Men ikke desto mindre skal jeg da respektere hans beslutning. 

Ja men du skal os lytte til dig selv og din krop. Når du a ked af den beslutning så synes jeg ikke det er så smart. Man skal være fuldstændig afklaret med det.. Jeg har aldrig fortrudt min men jeg var os helt afklaret med det..