Gravid, men kæresten er ikke klar :(

I dag skal jeg hjem til min kæreste. Vi bor en time fra hinanden, men til sommer skal jeg flytte til samme by. 

Jeg er ca. 5 uger henne. Jeg har været gravid før med min ekskæreste, men desværre mistede jeg. Jeg skulle vende mig til at skulle være mor. Nu er jeg gravid med min "nye" kæreste (vi har været sammen i 8 måneder) men han mener ikke at han er klar.

I dag skal jeg så hjem til ham og fortælle ham at jeg gerne vil beholde det. Jeg er meget nervøs for hvad han vil sige. Han har allerede sagt at han ikke føler sig klar. Jeg vil ikke presse ham, for hvor ville det være forfærdeligt for ham hvis han skulle være far og han virkelig ikke ønskede det. Men hvordan hulan skal jeg greje den snak og denne situation. Jeg er 23 og min kæreste er et år yngre end mig. Jeg er fuldstændig afklaret med at skulle have en stille og rolig tilværelse, uden by- og caféture. Og jeg vil på ingen måde have noget imod at min kæreste skulle gå i byen. Tror faktisk godt at jeg ville kunne klare det alene hvis det skulle være, men er ikke sikker på at jeg vil. Jeg vil virkelig ikke miste min kæreste, men jeg vil heller ikke føle mig tvunget til at få en abort.

Nogle råd eller gode ord?

DitteMS skriver:

I dag skal jeg hjem til min kæreste. Vi bor en time fra hinanden, men til sommer skal jeg flytte til samme by. 

Jeg er ca. 5 uger henne. Jeg har været gravid før med min ekskæreste, men desværre mistede jeg. Jeg skulle vende mig til at skulle være mor. Nu er jeg gravid med min "nye" kæreste (vi har været sammen i 8 måneder) men han mener ikke at han er klar.

I dag skal jeg så hjem til ham og fortælle ham at jeg gerne vil beholde det. Jeg er meget nervøs for hvad han vil sige. Han har allerede sagt at han ikke føler sig klar. Jeg vil ikke presse ham, for hvor ville det være forfærdeligt for ham hvis han skulle være far og han virkelig ikke ønskede det. Men hvordan hulan skal jeg greje den snak og denne situation. Jeg er 23 og min kæreste er et år yngre end mig. Jeg er fuldstændig afklaret med at skulle have en stille og rolig tilværelse, uden by- og caféture. Og jeg vil på ingen måde have noget imod at min kæreste skulle gå i byen. Tror faktisk godt at jeg ville kunne klare det alene hvis det skulle være, men er ikke sikker på at jeg vil. Jeg vil virkelig ikke miste min kæreste, men jeg vil heller ikke føle mig tvunget til at få en abort.

Nogle råd eller gode ord?

Det var også et chok for min kæreste i starten, han var heller ikke klar. Men nu glæder han sig til det mere end noget andet! :-) 

- det tager tid for kæresten at vænne sig til tanken, det skal du bare vide! :-) Så du skal nok ikke være i dårligt humør over at han måske ikke tager det som du regner med!!! Du skal jo tænke på at det ikke er hans krop, men din!!! 

Hvis man har en god støtte fra familie og venner kan man sagtens stadig gå i byen engang imellem.. men jeg tror også man mister lidt lysten til at gå ud og drikke sig fuld

DitteMS skriver:

I dag skal jeg hjem til min kæreste. Vi bor en time fra hinanden, men til sommer skal jeg flytte til samme by. 

Jeg er ca. 5 uger henne. Jeg har været gravid før med min ekskæreste, men desværre mistede jeg. Jeg skulle vende mig til at skulle være mor. Nu er jeg gravid med min "nye" kæreste (vi har været sammen i 8 måneder) men han mener ikke at han er klar.

I dag skal jeg så hjem til ham og fortælle ham at jeg gerne vil beholde det. Jeg er meget nervøs for hvad han vil sige. Han har allerede sagt at han ikke føler sig klar. Jeg vil ikke presse ham, for hvor ville det være forfærdeligt for ham hvis han skulle være far og han virkelig ikke ønskede det. Men hvordan hulan skal jeg greje den snak og denne situation. Jeg er 23 og min kæreste er et år yngre end mig. Jeg er fuldstændig afklaret med at skulle have en stille og rolig tilværelse, uden by- og caféture. Og jeg vil på ingen måde have noget imod at min kæreste skulle gå i byen. Tror faktisk godt at jeg ville kunne klare det alene hvis det skulle være, men er ikke sikker på at jeg vil. Jeg vil virkelig ikke miste min kæreste, men jeg vil heller ikke føle mig tvunget til at få en abort.

Nogle råd eller gode ord?

Tillykke med den lille spire i maven.

for det første kunne jeg aldrig finde på at få et barn uden min kæreste ville have det. at sætte et barn til verden vel videne at faren ikke ønsker det/ ikke er klar til det synes jeg bestemt ikke om.  

hvad laver din kæreste til hverdag? 

Hmm. den er svær...

Min kæreste var heller ikke klar da jeg stod med en positiv test, til trods for han selv havde været med til at planlægge det. Jeg var omkring 14 uger henne før han begyndte at glæde sig lidt og nu hvor jeg er 29 uger henne er han stadig ikke klar, men mener dog han bliver det.

hvis jeg var dig ville jeg tale med ham i dag og forklare at du virkelig ønsker dette barn, sammen med ham. forklare ham hvordan du forestiller dig det hele skal gå, og så sige til ham at du gerne vil han overvejer det i nogle dage og så give ham tid. foreslå ham evt. at han kan snakke med nogle andre venner der har børn.

Håber i finder en god løsning.

Banana3 - Jeg er enig med dig. Jeg ønsker at min kæreste også skal ville have det. Jeg ønsker på ingen mulig måde at presse nogen ned over hovedet på ham. Men nu er vi i den situation at jeg ER gravid.

EKBJ - Jeg håber virkelig at min kæreste vil ændre sin mening. Muligvis efter at jeg har snakket med ham om det. Det kan jo også være at jeg bare er rigtig nervøs fordi han ikke ved hvad det indebærer. Men er så bange for at jeg bliver tvunget til at få en abort, fordi han ikke er klar.

Min kærste studere på uni.

En rigtig god idé med at han kunne snakke med nogen af hans venner der har børn, men sådan nogle venner har han desværre ikke.. Det har jeg dog. Men er bange for at han vil gå i baglås, hvis jeg foreslår at han snakker med min venindes kæreste.

DitteMS skriver:

Banana3 - Jeg er enig med dig. Jeg ønsker at min kæreste også skal ville have det. Jeg ønsker på ingen mulig måde at presse nogen ned over hovedet på ham. Men nu er vi i den situation at jeg ER gravid.

EKBJ - Jeg håber virkelig at min kæreste vil ændre sin mening. Muligvis efter at jeg har snakket med ham om det. Det kan jo også være at jeg bare er rigtig nervøs fordi han ikke ved hvad det indebærer. Men er så bange for at jeg bliver tvunget til at få en abort, fordi han ikke er klar.

Min kærste studere på uni.

Det vigtigste er og fortælle ham at du virkelig ønsker det her bare! 

Og så give ham tid til at tænke og "tygge på det" og vænne sig lidt til tanken:-) Det var hvad jeg gjorde.. og det virkede her:-)

Tak skal du have!

Er møg nervøs. Er begyndt at få kvalme og ligament smerter. Det fik jeg også utrolig tidligt sidste gang, så nu kan jeg mærke det og nu er det begyndt at blive virkeligt. Men det er svært for ham at kunne mærke det samme jo.

Knytter mig dog til den lille tanke om da han fik det at vide og han lagde sin hånd på min mave og smilede.. Han sagde så godt nok at han slet ikke var klar, men at han ikke kunne lade være med at smile.

Han spurte forleden hvorfor jeg ikke bare fik en tid ved lægen hurtigst muligt, men da jeg så sagde at jeg gerne lige ville vente lidt, blev han meget stille og nervøs..

Super svær situation!! I har ikke prøvet at bo sammen? Jeg har den holdning at man skal prøve at bo sammen før man ved om det fungere - det kan godt være I sagtens kan ha en forhold hver for sig, men der sker ting når man flytter sammen!

En anden ting er, at du siger du sagtens ville kunne klare det alene og sagtens ville ku klare han gik i byen.. ja, det siger du nu, men når der er en baby, så ser tingene bare lidt anderledes ud.

Ja, vi to er self ikke ens.. Men jeg gad ikke min kæreste rendte i byen mens jeg sku sidde hjemme. Og jeg tror det ville ske, hvis han egentlig slet ikke havde lyst til far-rollen endnu!

Beslutningen er svær.. vi, herinde, kan jo kun komme med inputs osv.

Held og lykke med snakken, og tillykke med spiren da!!