Gravid, men kæresten er ikke klar :(

Må jeg tillade mig at spørge om hvad i bruger af prævention??

Tænker bare at kæresten har været med til det sjove og hvis han har vidst at det indebar en risiko er han da lidt en røv at stille dig i den situation. Det kan da godt være at han går i panik men det må han se at komme over og så ellers komme igang med at støtte dig. Han er da en total dårlig kæreste hvis han presser dig til abort. Jeg kan forstå hvis i var på det fiktive plan men nu ER du gravid og det kan du ikke bare slukke for og gemme til det passer ham bedre.

 Undskyld mit lidt sure opstød men blir sgu harm over at hankøn tror man bare kan vælge graviditeter og babyer til og fra efter humør

Håber du vælger hvad der er bedst for dig og ikke hvad der er bedst for din kæreste.

Jeg vælger så at se lidt omvendt på det. TS har fået TRE aborter før. "Alle også uheld" som hun selv skriver. Og jeg er ked af at træde på TS's følelser, for jeg forstår godt at hun står et svært sted i sit liv lige nu. Men jeg FATTER simpelthen ikke hvordan man kan være så uansvarlig at have usikker sex når man ved at den anden part ikke er klar til at få børn. Det er IKKE uheld! Det er en bevidst risiko der er blevet løbet. Og som ikke burde være blevet løbet.

Jeg giver jer begge ret. Det er yderst uansvarligt at dyrke ubeskyttet sex hvis man ikke er klar til efterfølgerne. 

Vi har brugt kondom, da jeg før har tabt mig meget af p-piller. 

Og nej, det er bestemt ikke sundt at få en abort. Og bestemt ikke flere aborter. Jeg er blevet vejledt til en medicinsk abort denne gang, da lægen siger at det vil skåne livmoderen. Vel og mærke hvis jeg er mindre end 8 uger, hvilket jeg finder ud af i morgen. Det medfølger dog at jeg skal se det. Altså at jeg skal se og mærke og opleve at jeg mister barnet. Det synes jeg er virkelig hårdt, når jeg nu er imod denne abort. Så dagen i morgen bliver utrolig hård for mig. 

Og nej, selvfølgelig er det ikke min måde at bruge prævention på. Jeg synes bestemt ikke det er sjovt at sidde i denne situation. 

Min 2. graviditet var planlagt med min ekskæreste. Men da der desværre ikke var nogen hjertelyd ved 3 måneders scanningen, blev jeg nødt til at få en udskrabning. 

Jeg kan godt følge hvis det virker som om jeg er yderst uansvarlig, og det er også det jeg frygter. Ikke desto mindre er der blevet brugt prævention. 

Jeg tænker også at det er min 4. graviditet. Der må være en mening med det. Desværre vil min kæreste ikke have det og har mere eller mindre sagt at han vil gå fra mig hvis jeg vælger at beholde det. Og så tænker jeg at det ville være uansvarligt at bringe et barn ind i verden, vel vidende at det allerede ikke vil have en faderfigur i sit liv. 

DitteMS skriver:

Jeg tænker også at det er min 4. graviditet. Der må være en mening med det. Desværre vil min kæreste ikke have det og har mere eller mindre sagt at han vil gå fra mig hvis jeg vælger at beholde det. Og så tænker jeg at det ville være uansvarligt at bringe et barn ind i verden, vel vidende at det allerede ikke vil have en faderfigur i sit liv. 

Aaaaarrrgggghhh... Håber for syv sytten da ikke at du udelukkende får aborten fordi kæresten ikke er klar, og jeg håber da slet ikke at du stadig er sammen med fjolset!!! Prævention eller ej så ville en god kæreste aldrig tvinge dig til den 4 abort (ved godt han ikke har noget med de andre at gøre) og slet ikke når lægen taler om at "skåne din livmoder". Når du engang finder dig en moden kæreste som gerne vil stå ved sit ansvar kan du jo risikerer at du slet ikke kan få børn. Bare det at han truer dig ved at sige at han går fra dig hvis du ikke får det fjernet får mig til at krumme tæer, han skal ikke ønske at møde mig en mørk aften :-) håber virkelig du tænker dig godt om og at du træffer dine valg ud fra hvad DU vil og ikke kæresten. Der er jo ingen garantier i livet så han kan jo skride om en måned alligevel og der er masser af børn der vokser op uden deres far uden det ødelægger deres liv.Hilsen en der er ret følelsesladet da hun desværre heller ikke blev gravid i denne måned ;-/

Jeg ved det godt. Men samtidig kan jeg heller ikke tvinge ham til at blive far, hvis han ikke er klar. Jeg har selv siddet og fået det skidt over at tænke på ikke jeg ville være utrolig egoistisk hvis jeg pålagde ham det store ansvar og nærmest tvinge ham til at blive far. Men kan heller ikke lade være ed at tænke lidt på, hvor forfærdeligt det er at han næsten tvinger mig til at få en abort mod min vilje. 

Jeg er også vanvigtig bange for at der skal ske noget lige præcis denne gang, der ville gøre at jeg ikke skulle kunne få børn. 

Jeg har et meget ambivalint forhold til dig lige i øjeblikket. Han prøver virkelig at være der for mig, og tager fra Aalborg til Århus sent om aftenen for at der hos mig hvis jeg er ked af det. Det sætter jeg virkelig stor pris på. Men samtidig, presser han mig til at gøre noget der for mig føles så forkert.

P.s. er ked af at hører at det ikke lykkes for dig i denne måned

DitteMS skriver:

I dag skal jeg hjem til min kæreste. Vi bor en time fra hinanden, men til sommer skal jeg flytte til samme by. 

Jeg er ca. 5 uger henne. Jeg har været gravid før med min ekskæreste, men desværre mistede jeg. Jeg skulle vende mig til at skulle være mor. Nu er jeg gravid med min "nye" kæreste (vi har været sammen i 8 måneder) men han mener ikke at han er klar.

I dag skal jeg så hjem til ham og fortælle ham at jeg gerne vil beholde det. Jeg er meget nervøs for hvad han vil sige. Han har allerede sagt at han ikke føler sig klar. Jeg vil ikke presse ham, for hvor ville det være forfærdeligt for ham hvis han skulle være far og han virkelig ikke ønskede det. Men hvordan hulan skal jeg greje den snak og denne situation. Jeg er 23 og min kæreste er et år yngre end mig. Jeg er fuldstændig afklaret med at skulle have en stille og rolig tilværelse, uden by- og caféture. Og jeg vil på ingen måde have noget imod at min kæreste skulle gå i byen. Tror faktisk godt at jeg ville kunne klare det alene hvis det skulle være, men er ikke sikker på at jeg vil. Jeg vil virkelig ikke miste min kæreste, men jeg vil heller ikke føle mig tvunget til at få en abort.

Nogle råd eller gode ord?

alt efter hvilken situation du er i så siger jeg altid en kæreste kan man altid få men børn det har man for livet! så du finder hurtigt ud af om han er den du skal være sammen med alt efter hvordan han reagerer!

Undskyld men jeg håbe for helvede du ved riskoen for at du kan blive steril. Med så mange aborte og den medicinske er jo heller ikke god dengang jeg blev gravid var min læge total imod at jeg skulle have abort.. Fordi jeg kunne blive steril.. 

I min konsultation med lægen på syghuset i telefonen fik jeg at vide at det var yderst sjældent at det skete. Men jeg har det stadig ikke godt med det.

Men er det ikke uforsvarligt at opfostre et barn, når man allerede ved at den højst sandsynligt ikke kommer til at have sin far? Er godt klar over at det er der mange børn der gør, men som alle andre vil jeg bare gerne have de bedste rammer for mit kommende barn.

DitteMS skriver:

I min konsultation med lægen på syghuset i telefonen fik jeg at vide at det var yderst sjældent at det skete. Men jeg har det stadig ikke godt med det.

Men er det ikke uforsvarligt at opfostre et barn, når man allerede ved at den højst sandsynligt ikke kommer til at have sin far? Er godt klar over at det er der mange børn der gør, men som alle andre vil jeg bare gerne have de bedste rammer for mit kommende barn.

for at være ærlige hvis du kun gøre det for hans skyld vil du fortryde det, og du ville ikke kunne tilgive ham og da slet ikke hvis det skete du blev steril, også går i nok fra hinanden alligevel fordi du ikke kan leve med en der egentlig har "tvunget" dig til en abort..

undskyld jeg er så hård men det virker som om du rigtig gerne vil have det her barn, og hvis det er sådan er jeg helt 100 på du fortryder den besluting bare pga ham., tror du ville hade ham efter det...