Anonym skriver:
Hvor er det trist - incest er forfærteligt og det er dobbelt forfærteligt, når dem man regner aller mest med ikke tror på en og støtter en
. Jeg er glad for at høre, at du har et godt liv i dag
. Hvad kunne have fået dig til at sige det til nogle? Følte du, at du havde nogle mennesker i dit liv som du var fortrolige nok med til at du inderst inde havde lyst til at sige det? Blev du truet til at tie? Ændrede du adfærd?...
Undskyld hvis det er for mange spørgsmål, og jeg har fuld forståelse og respekt for, hvis du ikke har lyst til at svare

Jeg var super flov over det, der foregik, men jeg havde "heldigvis" min søster sin gennemgik det samme... Vi har prøvet at stikke af, men min mor kørte os altid tilbage med beskeden om, at det var noget pjat.Da vi kom på børnehjem kom hun en dag og spurgte, hvordan VI kunne gøre det mod hende. Ja, nogle er ikke egnede som forældre.Desuden blev jeg truet med både pistol, knojern og trusler om at jeg ikke fik min far at se igen.Det er ret skræmmende når man er 5 år. Jeg ændrede adfærd i kraft af, at jeg, skørt nok, blev meget mandeglad. Elskede at sidde på skødet af mænd osv. Ellers ville jeg bare ikke hjem eller være alene med ham.Min mors mand "lokkede" mig med, at vi skulle skifte sengetøj i sove ærendet eller prøve nyt undertøj.Sønnen hentede mig om natten og truede mig flere gange. Husker at han "stak" mig i umderlivet med skarpe genstande osv.Han var 13 år. Da overgrebene startede.Det viste sig senere, at manden også have forgrebet sig på sin egen datter..
Anmeld