3 dage efter jeg blev udsat for overgreb, der prøvede jeg at begå selvmord, og det var først den aften min mor og far fik det afvide. Jeg ændrede mig ikke tror jeg, var mere i en tilstand af chok. Han var en af mine gode venner, og vores nabo. Jeg var rigigt bange for at fortælle det til min mor, fordi hun var veninder med hans mor, og hans lillebror legede med mine småbrødre rigtig tit. Tror jeg var bange for at min mor ikke troede på mig og ville vælge stadig at se sin veninde + familie. Men den frygt var nok mere kommet pga det kæmpe chok og fordi jeg var bange for jeg havde gjort noget som gjorde at det nok var min egen skyld. Han blev meldt med hjælp fra sygehuset og mine forældre selvfølgelig.. Jeg har gået til psykolog i 3 år, og det har virkelig været en god hjælp! Selvom jeg stadig får det lidt ubehageligt og nogengange lidt flashback, men det går nok aldrig væk, det er jo et kæmpe ar man har fået på sjælen. Fik også dengang konstateret post traumatisk stress syndrom.. Det har ødelagt en del når det kommer til mit nuværende sexliv, men jeg har lært med årene hvad jeg kan og ikke kan uden ubahag og min kæreste er rigtig forstående <3 jeg håber aldrig min datter kommer til at blive udsat for noget lignende , og vil også gøre ALT for at hun altid vil komme til mig eller far hvis der er noget.
Anmeld
