Himmelsmil skriver:
Jeg er 22 år og min kæreste er 32 år, så der er 10 år imellem. Jeg har altid 'været til de ældre' hvis man kan sige det sådan..
Men jeg vil til gengæld sige at det forhold jeg havde før min nuværende kæreste var meget usundt da han mente han kunne bestemme over mig fordi han var ældre.. Og måske fordi jeg var lidt for god af mig. Jeg var lige fyldt 16, han var 22. Lige præcis dér var forskellen for stor for mig. Han fik for meget magt over mig, så det blev helt ubehageligt og fyldt af jalousi... Det varede 2 år.
Men nu er jeg blevet en del klogere på mig selv (og andre) og jeg har en kæreste hvor jeg føler mig på lige fod med 
Utroligt så meget der sker med én på få år 
Jeg kan da godt stadigvæk føle at jeg er yngre, men det er nok fordi han har større erfaring med nogle ting... Men vi er meget naturlige omkring det, og snakker om det hvis der er noget 
Det omkring x'en kunne jeg også have skrevet - var i lidt over 3 år sammen med en, der var 5 år ældre end jeg (jeg var lige fyldt 17 og han var 22 da vi begyndte at komme sammen), og det var sgu præget af regler, jalousi og undertrykkelse..
Vi var så også to forskellige steder i livet - de sidste år var jeg klar til at slå mig ned (har aldrig brudt mig om fester), mens han ønskede at kunne feste når han ville, og først ville snakke børn mv når han var over 30..
Må sige den tid med ham skræmte mig væk fra de ældre fyre, så jeg er nu sammem med min skønne kæreste på 20 - 11 måneder yngre end jeg. På trods af det er han noget mere moden og vi er det samme sted i vores liv
Så jeg er ikke selv til store aldersforskelle, men kærligheden er fri, og andre må gøre som de vil, bare de har det godt med hinanden
så jeg accepterer at andre kan leve med stor aldersforskel på trods af jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan det kan fungere - og det er ikke for at støde nogen
Anmeld
