Hvem mener I skal betale?

Jeg har stemt "staten". Synes det offentlige skal betale, hvis det giver fysiske gener og evt. store pskiske gener. Men primært er det de fysiske jeg tænker på! Det må være ganske forfærdeligt at have tabt sig enormt mange kilo for derefter at skulle kæmpe med sved, svamp, eksem osv. pga. overskydende hud. Det er virkelig noget som forringer livskvaliteten. Også bare det at have en masse løs hud hængende som irriterer hver gang man bevæger sig, fordi det kommer i svingninger. Det må være ganske forfærdeligt! Og jeg ville ikke kunne bære, hvis jeg havde tabt mig fx 50 kilo og derefter skulle leve på den måde... Men det er en svær diskussion synes jeg. Der er for og imod!

kirsti skriver:

efter min mening staten. Hvis man siger A må man sgu også sige B og i stedet for en der er overvægtig ender man så med en der er deprimeret og måske endda ender i en sygemelding der i sidste ende er langt dyrere for samfundet

Jamen, hvor stopper det? "Man" - staten - er dig og mig, og da vi som skatteydere ikke kan bestemme, HVAD vores penge går til, er det op til lægerne at prioritere. Man har så valgt at lade voldsomt overvægtige operere pga. deres dårlige helbred, men at sige stop ved kosmetiske operationer.

Hvis den pågældende kvinde ikke selv skal finansiere den strengt taget unødvendige "skønhedsoperation", så går pengene altså fra andre, nok så væsentlige områder inden for sygehusområdet - kræftsyge, psykiatriske patienter osv. osv. Hvordan kan det være rimeligt? Og hvorfor skal en førhen overvægtig kvindes kosmetiske operation bekostes af staten, når jeg fx selv ville skulle betale for at få gjort mine amme-hærgede bryster "fikset"? Det stopper jo ALDRIG, hvis det efterhånden bliver et krav, at staten skal betale for alt det, vi finder grimt ved vores kroppe.

Hvis de kan tabe sig 10-12%, hvorfor så ikke fortsætte? 

Kroppen kan ikke teknisk set opfinde kalorier selv - der er altså tale om flere indtægter, end der er udgifter.

Uhh, og så vil jeg lige informere dig om et langtidsstudie fra USA, der viser (håber, at min hukommelse holder), at efter 10 år, så var succesraten for GBP-patienter helt nede 5-10%, altså de som ikke var vendt tilbage til en massiv overvægt, det er godt nok mange operationer, der ikke havde den tilsigtede effekt - og samfundsudgiften er enorm.

Jeg synes, at man kunne bruge pengene bedre på anden vis, de skulle have massiv langtidsstøtte til at omlægge deres levevis, tilbydes psykologstøtte og støttes i alle tiltag, der kunne hjælpe dem til SELV at tabe kiloene. 

For mit vedkommende kan jeg da fortælle, at det netop IKKE er svært at tabe sig i forhold til at holde vægten efterfølgende! Når man flere gange har tabt sig og taget på igen (plus mere til) så mister man troen på sig selv i den henseende og overskudet og motivationen til at tage kampen op endnu engang (for sandsynligvis at tage på igen igen) er ekstremt svær at mobilisere!
Derfor kunne jeg forestille mig at det at have en gastric bypass i sigte kan motivere og give en håbet og troen tilbage på, at man kan tabe sig og efterfølgende holde vægten, fordi man ikke konstant er sulten og skal ignorere sulten og mavesækken/hjernen der skriger på mad eller andet spiseligt.

Tingene er ikke så sort/hvide som man skulle tro

Mor og meget mere skriver:

Jamen, hvor stopper det? "Man" - staten - er dig og mig, og da vi som skatteydere ikke kan bestemme, HVAD vores penge går til, er det op til lægerne at prioritere. Man har så valgt at lade voldsomt overvægtige operere pga. deres dårlige helbred, men at sige stop ved kosmetiske operationer.

Hvis den pågældende kvinde ikke selv skal finansiere den strengt taget unødvendige "skønhedsoperation", så går pengene altså fra andre, nok så væsentlige områder inden for sygehusområdet - kræftsyge, psykiatriske patienter osv. osv. Hvordan kan det være rimeligt? Og hvorfor skal en førhen overvægtig kvindes kosmetiske operation bekostes af staten, når jeg fx selv ville skulle betale for at få gjort mine amme-hærgede bryster "fikset"? Det stopper jo ALDRIG, hvis det efterhånden bliver et krav, at staten skal betale for alt det, vi finder grimt ved vores kroppe.

 

jeg snakker ikke om at de skal betale for alt vi finder grimt men at de skal betale for at dem de giver en gastric bypass får en krop de kan holde ud.

For mange af dem der tabet 50-100kg vil der også være helbredsmæssige gener forbundet med de store hudlapper på f,eks mave.

Nu arbejder jeg i det kommunale system og ved hvad det koster f.eks at have en gående på sygedagpenge pga f.eks en depression som med stor sandsynlighed kan være resultatet efter en sådan operation hvor kroppen måske ser grimmere ud end før pga de hængende hud eller en sygemelding pga fysiske gener i forbindelse med hængende hud og 150.000kr som der nævnes for at få fikset hele kroppen (hvilket måske er lige i overkanten) er meget hurtigt brugt i det her system så i sidste ende vil det nok være billigere lige at fikse de værste steder kosmetisk og så have en sund (mentalt og fysisk) borger tilbage på arbejdsmarkedet

Rockertand skriver:

Jamen, der er jo en grund til, at de er blevet så store - de har spist mere, end deres krop har brug for.... Den livsstil ændres ikke bare over nogle få uger, - når der er gået noget tid (måneder/år), så vender de gamle vaner tilbage, problemerne er ikke løst, hullet er der stadig.

Den holder altså ikke, at man vejer 160 kg, men kun spiser Nupo og 1 æble om dagen, der er nogle, der har et lempfældigt forhold til sandheden.

Hvis der er nogle barndomstraumer eller andre problemer i den boldgade, så hjælper en GBP-operation heller ikke, så er det terapiarbejde og støtte, og når disse problemer er bearbejdet til en vis grad - så kan selve arbejdet med kroppen begynde, og så tror jeg også, at de har en større chance for at opnå varigt vægttab.

Den holder så heller ikke 

Kender en (vil ikke lige hænge personen ud her)  der har fået den operation for 2½ år siden, og han holder stadig den lave vægt..

Han startede på 160 kg. og er nede på 85 kg. nu, og han har holdt vægten, efter operationen.. Og der er ikke noget der tyder på, at han er på vej op igen... Han har vænnet sig til at spise mindre, og spiser gerne flere måltider, i stedet for et stort.

Ved ikke lige hvor du får den der med nupo fra, for det har jeg intet skrevet om..

Har ikke skrevet noget om barndomstraumer, men det kan ligeså godt være forældrene, der har været "lidt for gode" med de søde sager, og det kan barnet jo ikke gøre for...

Ansemusen skriver:

For mit vedkommende kan jeg da fortælle, at det netop IKKE er svært at tabe sig i forhold til at holde vægten efterfølgende! Når man flere gange har tabt sig og taget på igen (plus mere til) så mister man troen på sig selv i den henseende og overskudet og motivationen til at tage kampen op endnu engang (for sandsynligvis at tage på igen igen) er ekstremt svær at mobilisere!
Derfor kunne jeg forestille mig at det at have en gastric bypass i sigte kan motivere og give en håbet og troen tilbage på, at man kan tabe sig og efterfølgende holde vægten, fordi man ikke konstant er sulten og skal ignorere sulten og mavesækken/hjernen der skriger på mad eller andet spiseligt.

Tingene er ikke så sort/hvide som man skulle tro

Lige præcis 

Jeg synes hun selv skal betale. Hvis hun får det betalt, så skal ALLE til at have betalt deres fedme operationer (grimt ord, I know, men ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det) og så er det ikke til at finde ud af hvor grænsen går for hvem der skal have det betalt og hvem der ikke skal. 

I rigtig mange tilfælde er overvægt selvforskyldt fordi folk ikke tænker over hvad de propper i munden. Det gider jeg ærlig talt ikke betale for (igennem skatten), at de skal have rettet op på. Det ville jeg heller aldrig selv forlange, hvis det var mig. Så ved jeg godt at mange kommer og siger: "jamen, det er arveligt i vores familie at være overvægtige." Ja, det er meget muligt, men så må man da selv gøre noget for at bryde mønsteret. Hvis man spiser sundt så tager man IKKE på, om det så er arveligt eller ej. Desuden så er det blevet for nemt at bruge den undskyldning.

Beklager hvis jeg er lidt kold og kynisk og jeg ved godt at denne kvinde HAR tabt sig og nu døjer med overskydende hud, men der er lavet undersøgelser der viser at vi i Danmark bliver federe og federe, og det bliver sgu dyrt for os, hvis alle skal have det opereret væk betalt af staten.

LunaLykke skriver:

Jeg synes hun selv skal betale. Hvis hun får det betalt, så skal ALLE til at have betalt deres fedme operationer (grimt ord, I know, men ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det) og så er det ikke til at finde ud af hvor grænsen går for hvem der skal have det betalt og hvem der ikke skal. 

I rigtig mange tilfælde er overvægt selvforskyldt fordi folk ikke tænker over hvad de propper i munden. Det gider jeg ærlig talt ikke betale for (igennem skatten), at de skal have rettet op på. Det ville jeg heller aldrig selv forlange, hvis det var mig. Så ved jeg godt at mange kommer og siger: "jamen, det er arveligt i vores familie at være overvægtige." Ja, det er meget muligt, men så må man da selv gøre noget for at bryde mønsteret. Hvis man spiser sundt så tager man IKKE på, om det så er arveligt eller ej. Desuden så er det blevet for nemt at bruge den undskyldning.

Beklager hvis jeg er lidt kold og kynisk og jeg ved godt at denne kvinde HAR tabt sig og nu døjer med overskydende hud, men der er lavet undersøgelser der viser at vi i Danmark bliver federe og federe, og det bliver sgu dyrt for os, hvis alle skal have det opereret væk betalt af staten.

Det handler jo slet slet ikke udelukkende om hvad man putter i munden, når man taler om genetik i forhold til overvægt. Det handler lige så meget om sultfornemmelse, hang til sukker og fedt, omdannelse af fedt osv. Der er rigtig mange ting som spiller ind, og flere eksperter påpeger også, at det ER rigtig svært at bryde mønstret, hvis det er en arveligt betinget overvægt, netop pga. alle de usynlige faktorer.

Så man kan ikke bare sige at folk skal tænke over hvad de propper i munden. Folk skal helt sikkert selv tage ansvar for deres liv, jeg mener ikke man skal spille offerkortet - bestemt ikke! Men man skal ikke nigligere hvor svært det er for mange at kæmpe imod eksempelvis sulten! Sult er jo en af de ting vi er kodet til at skulle prøve at forhindre. Nogle mennesker føler konstant sult (enten pga. en for stor mavesæk, som gennem mange år er blevet udvidet, eller pga. hjernens signaler) og så er det bare rigtig svært for disse mennesker at skulle lade være med at spise, når de er sultne.
Så kan man selvfølgelig spise noget der er sundere - men igen, det er ikke så sort/hvidt - det kan være svært at modstå de forbudte ting, hvis kroppen altid skriger på mad!

Jeg føler enormt meget med de stærkt overvægtige mennesker som bliver udsat for andres foragt, uden at man ved hvad der egentlig ligger bag. (Jeg hentyder IKKE til dit indlæg )!

Hyyyyl... Et strålende eksempel på tendensen i vores samfund. Hun må selv betale - det kan ALDRIG være vores andres problem. jeg føler med hende, men nej... Den må hun selv tage på sine skuldre.

Ansemusen skriver:

For mit vedkommende kan jeg da fortælle, at det netop IKKE er svært at tabe sig i forhold til at holde vægten efterfølgende! Når man flere gange har tabt sig og taget på igen (plus mere til) så mister man troen på sig selv i den henseende og overskudet og motivationen til at tage kampen op endnu engang (for sandsynligvis at tage på igen igen) er ekstremt svær at mobilisere!
Derfor kunne jeg forestille mig at det at have en gastric bypass i sigte kan motivere og give en håbet og troen tilbage på, at man kan tabe sig og efterfølgende holde vægten, fordi man ikke konstant er sulten og skal ignorere sulten og mavesækken/hjernen der skriger på mad eller andet spiseligt.

Tingene er ikke så sort/hvide som man skulle tro

Jeg kan rigtig godt lide dit indlæg. Jeg er selv normalvægtig og har ikke problemer med vægten, men jeg kan forestille mig hvor svært det er at være meget overvægtig. Folk skuler bare de spiser en is (hun skulle hellere spise en gulerod- men tænk nu hvis det er den første is i flere måneder) Eller folk tænker : Så må hun sgu bare tage sig sammen osv. Det er bevist at nogle bare tager hurtigere på end andre- selv om de spiser det samme og dyrker samme motion, om det er gener eller hvad det hver jeg ikke. Nogle gange kan der jo også være en sygdom bag, men det ser folk jo ikke, de tænker bare "Så luk dog munden og lad være at spise".

Jeg læste engang om ham den lille gut på 2 år og 35 kilo, folk kunne skrive kommentare under artiklen og folk var bare så lede, skrev at så skulle forældrene stoppe det børnemisbrug med at æde ham ihjel. Det er på trods af at drengen havde været på diæt næsten fra han var født og forældrene havde en helt normal-vægtig (næsten undervægtig barn) Men det viste sig selvfølgelig også, at han havde en gen-fejl.

Altid er ikke sort/hvidt og jeg tror det er meget nemt som normalvægtig at sidde og sige: Så gør dog noget selv. Men helt ærlig mange af os andre ville jo også gerne lige smide måske 5-10 kilo og det kan man måske ikke engang tage sig sammen med, så kan man lige doble det med 5 gange med dem som er rigtig store. Jeg tror faktisk ikke det er så nemt. Jov måske som du siger, så kan man tabe meget hvis man er motiveret men de gamle vaner og måske det at man tager mere på end gennemsnittet gør at de kan ende med at tage meget af det på igen.

Jeg synes gbp-operationer er fine hvis det gør at personen får et bedre liv og måske også undgå en masse følge sygdomme som følger med stor overvægt.