be'r I til Gud ?

Jeg beder ikke som sådan at jeg ligger på knæ og påbegynder en sætning med "Kære Gud"...

Men når jeg har behov for at vende nogle ting med en eller nogen der er større end mig selv, handler det jo egentlig om at få vendt situationen eller tænke på det der betyder mest for mig i den pågældende situation.

Jeg sad ved min mormors dødsleje, og hun var troende, og hun mumlede fadervor gentagne gange for at berolige sig selv i hendes dødsstund. Jeg så hvor stærk troens kraft kan virke på nogle, og det vil jeg aldrig underminere. Hun fik fred i sit livs kamp. Med et sindsro på at der vil være nogen der tager mod hende efter døden. Det betyder meget.

Du kan være kristen, muslim, hindu eller ateist, du vil altid være i stand eller komme til at prøve at "overgive" dig til noget der er større end en selv engang imellem, om man så kalder ham/det for  Gud, Allah eller ens egen fornuft.

Nej det gør jeg ikke. Anser mig selv for ateist, men vi holder dog jul og min søn er døbt. Så nogen kristne traditioner bliver dog holdt selvom jeg ikke er opdraget kristent.

Morellen skriver:

Der findes jo ikke mere pædofili i kirken end i resten af samfundet, men det er da klart, at det ikke skal foregå nogen steder. Men i kirken bliver det ekstra synlig fordi det jo er meningen at man skal kunne stole på præsterne. Men det er jo ikke Gud der er pædofil! Jeg tror på Gud og på, at han elsker mig og at han ikke vil mig noget ondt. Derfor ber jeg også til, at han vil beskytte mig og min familie.

Selvfølgelig kan man ikke bevise Guds eksistens - det har ikke noget med naturvidenskab at gøre. Det handler om at tro! Tro på én kraft der er større end mig selv og som ved hvem jeg er.

Der findes væsentlig mere incest og pædofili, inden for rammerne af, bl.a. danske frikirke samfund end der gør i resten af det danske samfund.

Den katolske kirke er desuden en af de største pædofile netværks i hele verden, og har værer det i omkring 1000 år.

Om Gud er pædofil skal jeg ikke kunne sige, men han har tilsyneladende ladet forkynde "Lad børnene komme til mig..."- Markus Evangeliet.

ja et eller andet sted gør jeg.

det er ikke den bedende slags med foldede hænder. men mere den slags hvor jeg beder til at der ikke er sket *** noget eller at mine dengang ufødte børn er okay. at jeg ku klare rollen som mor osv. osv.

Jeg vil mene at jeg er kulturel kristen. Altså døbt, konfirmeret, i kirke v. højtider og lign. Jeg beder aldrig og vi har valgt ikke at døbe vores datter. Synes selv hun skal have valget når hun bliver større. Har aldrig rigtig troet på gud. Kender og har aldrig mødt nogen som beder, ikke hvad jeg ved af ihvertfald.

Jamen kan udemærket sætte dig mig ind i det du skriver. Jeg ber tit til gud på mange forskellige tidspunkter og steder. Taler med gud omde ting jeg er taknemmelig for, at jeg værdsætter den vejledning jeg får i mit liv til at træffe de valg jeg gør samt betroer de bekymringer jeg har. Hvis jeg er forvirret søger jeg vejledning og takker ofte gud for den hjælp jeg modtager. 

Ville slet ikke vide hvad jeg skulle gøre uden gud i mit liv. Så ja be kan man jo gøre mange steder. Synes det handler om at gribe øjeblikket når tankerne presser sig på. 

Nej. Det gør jeg ikke. Dels fordi jeg ikke er troende. Del fordi jeg ikke kan se hvad det skal nytte. Jeg tror ikke på, at nogle tanker kan ændre noget som helst - det der sker, sker, og det kan jeg ikke ændre på, med andet end mine valg (og med andreas valg osv). Derfor tror jeg heller ikke på håb eller berebet "held".

Jeg ser ikke mig selv som specielt troende...

Men sommetider hvis jeg virkelig ønsker noget godt skal ske (f.eks. at jeg blev gravid) eller hvis der sker noget slemt i familien.. Så kan jeg godt finde på at snakke med en eller anden ''deroppe''.... Ligesom du selv skriver,.. mens man er ude at gå tur el.lign.

jeg tror det er godt nok vi alle har et eller andet at tro på inderst inde for os selv

Father skriver:

NEJ.

For der er intet bevis på hans eksistens.

Det vel også derfor at vi behandler vores børn som vi gør; vi baserer vores valg på erfaring og visenskab, hvordan man kan få det til at stemme overens med teologi er mig en gåde.

Men sådan er der jo så megt......Pædofili er jo ikke et fremmed begreb i Guds hus!