be'r I til Gud ?

Nej. Jeg tror ikke. Hvis der endelig skulle findes en gud, der har evnerne til at påvirke rundt omkring i verden, så tror jeg altså han har horn i panden.

Jeg bedte engang til Gud, da jeg var 6-7 år og spurgte om han ikke godt ville hjælpe mig med at rydde op i mit skab.

Det virkede ikke.

MelikkazMoar skriver:

ja.. så der begyndte det vidst automatisk ..

jaaa

MelikkazMoar skriver:

 Ber I til Gud ? ja spørgamålet der for mange kan besvares med nej. men er der nogen der gør det ? man kan jo bede om/for altting..

 Frælsens Hær har været mig nær,  siden jeg blev født, så det er ike unaturligt for mig at bede..

 

jeg bedte fx rigtig meget da jeg var gravid, bedte til at få en sund og rask lille datter, og få hende nemt og uden komplikationer.  jeg bedte ofr at verden ville tage godt imod hende- nu jeg jo er ung mor, bedte generalt rigtig meget ..

nu er min datter 7måneder lige knap, og jeg beder nu for at min næste graviditet (som må komme når kroppen føler det er rigtigt for mig) bliver med 2 små fostre som vil fighte og blive til to dejlige babyer.

jeg beder oftest når jeg er alene ude og gå med barnevognen, under åben himmel.. hvor tankerne får frit løb og man kun er sig selv..

 

er der nogen af jer andre der beder til Gud? og hvad beder i fx. for ?

Ja, jeg beder ofte til Gud og har gjort det så længe jeg kan huske tilbage. Jeg beder selv, og når jeg putter Amanda beder jeg Fadervor sammen med hende.

Jeg beder for alle mulige ting. Hvis jeg kender nogen der er i problemer beder jeg for dem og jeg beder for ting som vi selv bøvler med må løse sig.

MelikkazMoar skriver:

jeg synes det virker nedgørende din udtalelse.. spørsamålet kan sagtens bare besvares med nej..

 

Diana

Jeg beder ikke til Gud, men mere min bedstefædre og svigermor som desværre har været borte i mange år. Og spør' mere til råds og 'fortæller' bare hvad jeg nu har oplevet eller godt ku' tænke mig

Jeg vil gerne tro på Gud, tror man kan finde meget trøst og styrke igennem ham, men er en type som gerne vil se ham før jeg tror på ham 

Jeg beder af og til, til Gud. Kan være alt mellem himmel og jord. Ikke noget fast Men er glad for han er der, hvis man skulle have brug for at få lidt luft, hvis man kan sige sådan

Morellen skriver:

Der findes jo ikke mere pædofili i kirken end i resten af samfundet, men det er da klart, at det ikke skal foregå nogen steder. Men i kirken bliver det ekstra synlig fordi det jo er meningen at man skal kunne stole på præsterne. Men det er jo ikke Gud der er pædofil! Jeg tror på Gud og på, at han elsker mig og at han ikke vil mig noget ondt. Derfor ber jeg også til, at han vil beskytte mig og min familie.

Selvfølgelig kan man ikke bevise Guds eksistens - det har ikke noget med naturvidenskab at gøre. Det handler om at tro! Tro på én kraft der er større end mig selv og som ved hvem jeg er.

fint skrevet

Nej jeg beder ikke til Gud, for tror ikke på han findes. 

Det giver for mig ingen mening, alt den nød og lidelse der sker i verden, hvis der skulle være en Gud.

Jeg bedte faktisk en del som barn i min seng om aftenen, det var tit i forbindelse med den mobning jeg blev udsat for... Så bad jeg om at de båtnakker i min klasse snart ville indse at det er en skidt ting at gøre

Tror ikke rigtig på "Gud" i dag - tror på skæbnen, og at der er "noget". Tager tit mig selv i at bede højt, men det er nok mest til skæbnen tror jeg  Sådan noget i stil med "please lad mig komme ind på den uddannelse" eller "åhh hvor jeg håber at han/hun snart får det bedre".. Men ikke decideret ned på knæ med foldede hænder osv. 

MelikkazMoar skriver:

 Ber I til Gud ? ja spørgamålet der for mange kan besvares med nej. men er der nogen der gør det ? man kan jo bede om/for altting..

 Frælsens Hær har været mig nær,  siden jeg blev født, så det er ike unaturligt for mig at bede..

 

jeg bedte fx rigtig meget da jeg var gravid, bedte til at få en sund og rask lille datter, og få hende nemt og uden komplikationer.  jeg bedte ofr at verden ville tage godt imod hende- nu jeg jo er ung mor, bedte generalt rigtig meget ..

nu er min datter 7måneder lige knap, og jeg beder nu for at min næste graviditet (som må komme når kroppen føler det er rigtigt for mig) bliver med 2 små fostre som vil fighte og blive til to dejlige babyer.

jeg beder oftest når jeg er alene ude og gå med barnevognen, under åben himmel.. hvor tankerne får frit løb og man kun er sig selv..

 

er der nogen af jer andre der beder til Gud? og hvad beder i fx. for ?

Nej det gør jeg ikke...men jeg har stor respekt for mennesker, der har en personlig tro.

Jeg tror ikke selv på nogen form for guder, men jeg er ikke ateist, vil jeg lige understrege.
Jeg forholder mig til ursjælen som er vores oprindelige ophav, og hvis børn vi er, samt den energi som ursjælen har brugt til at skabe det fysiske univers, som vi vokser op i, som små umodne sjæle.
Jeg forholder mig også til den universielle energi, som er skabende, og fungerer efter en nøje tilrettelagt plan.

Men guder og gudinder, er set med mine øjne ikke eksisterende.
Jeg taler ofte med de skabende energier i universet, og mine hjælpere, men bønner beder jeg ikke.

Endelig har jeg det ligesom de gamle nordboere, man skal ikke rende der i tide og utide og forstyre sine guder med småpjat, de har andet at se til....no offence naturligvis

Kærligst
Sussie