Hvad troede i, inden i blev forældre?

Jeg ønskede rigtig meget at amme! Det gjorde jeg også, det gik fantastisk og trods svamp har jeg aldrig oplevet sår eller smerter ved amning, bortset fra en minimal rift lige før mælken løb til...

MEN! Jeg kunne ikke fordrage at amme! Jeg syntes ikke det var rart, heller ikke selvom det kun var baby og mig der var hjemme og det egentlig var hyggeligt at sidde med ham.

Efter 10 uger stoppede jeg - jeg tror han var begyndt at mærke min modvilje, for han skreg mere og mere når han skulle spise og nægtede til sidst fuldstændigt, trods masser af mælk. 
Jeg er så glad for jeg stoppede! Men jeg er også meget glad for at jeg forsøgte!

Jeg vil også forsøge med barn nummer 2, men også give mig selv lov at stoppe endnu tidligere uden at det skal være en skam! 

Loa skriver:

Skønt med et nemt barn!! Når nu du desværre skal stå alene med hende 

Ja, og når jeg ser på de børn mine venner har, er hun faktisk altid velopdragen og sød, når vi er ude, så det er en fornøjelse. Selvfølgelig har vi vores mor/datter kampe, men de er vand ved siden af andres

Jeg troede, at det at få barn var lig med ingen søvn, fedtet hår, gylp overalt på tøjet, ingen tid til make-up, ingen mad. Sådan blev det heldigvis IKKE! Fik det nemmeste barn, og har aldrig lidt af ekstrem søvnmangel, eller ikke kommet i bad (kun hvis jeg bevidst ikke har gidet) Vi snakkede også meget om, at nu var det slut med at se film i soveværelset om aftenen, fordi baby skulle sove. Men vi ser stadig film, og Julia sover fint. 

Og så gik jeg meget op i, at hun absolut ikke skulle have sut og hun skulle sove i sin egen seng. Ingen af disse planer blev til noget. Hun fik sut den første nat på hospitalet fordi hun græd helt hysterisk. Faktisk ville hun ikke tage den, og jeg tog mig selv i at panikke fuldstændig! Og hun sov i vores seng fra hun var 1½ måned og indtil for 14 dage siden ca

LunaLykke skriver:

Jeg troede, at det at få barn var lig med ingen søvn, fedtet hår, gylp overalt på tøjet, ingen tid til make-up, ingen mad. Sådan blev det heldigvis IKKE! Fik det nemmeste barn, og har aldrig lidt af ekstrem søvnmangel, eller ikke kommet i bad (kun hvis jeg bevidst ikke har gidet) Vi snakkede også meget om, at nu var det slut med at se film i soveværelset om aftenen, fordi baby skulle sove. Men vi ser stadig film, og Julia sover fint. 

Og så gik jeg meget op i, at hun absolut ikke skulle have sut og hun skulle sove i sin egen seng. Ingen af disse planer blev til noget. Hun fik sut den første nat på hospitalet fordi hun græd helt hysterisk. Faktisk ville hun ikke tage den, og jeg tog mig selv i at panikke fuldstændig! Og hun sov i vores seng fra hun var 1½ måned og indtil for 14 dage siden ca

Du ved godt at jeg slet ikke gider læse sådan nogle indlæg, ik?  

Ej det må være fedt at have fået sådan et nemt barn... Gid det var mig Eller i det mindste bare det med søvnen

Loa skriver:

Du ved godt at jeg slet ikke gider læse sådan nogle indlæg, ik?  

Ej det må være fedt at have fået sådan et nemt barn... Gid det var mig Eller i det mindste bare det med søvnen

Ja, men jeg bliver garanteret ramt af nemesis, og får et krop umuligt barn næste gang - bare som straf for at have pralet sådan med Julia

LunaLykke skriver:

Ja, men jeg bliver garanteret ramt af nemesis, og får et krop umuligt barn næste gang - bare som straf for at have pralet sådan med Julia

Ha ha

Når jeg fortæller folk at jeg i hvert fald ikke skal have nr.2 pga frygten for at få en ligesom Isabella siger folk også bare at jeg sikkert får et nemt barn, nu jeg allerede har haft en besværlig unge...... Men tør man satse på det

Loa skriver:

Ha ha

Når jeg fortæller folk at jeg i hvert fald ikke skal have nr.2 pga frygten for at få en ligesom Isabella siger folk også bare at jeg sikkert får et nemt barn, nu jeg allerede har haft en besværlig unge...... Men tør man satse på det

Haha, det er i hvert fald lidt af et sats

Jeg troede ikke babyer/børn kunne rode så meget, hele tiden, altid!

Det er helt vildt

Jeg var sikker på jeg kunne amme , og det ville jeg sagtens kunne klare ... Men nej ...

Har aldrig været klar over at nogle børn bare skriger i flere timer ...  Det tog jeg fejl ...

Var ikke klar over de kunne rode så meget selvom de kun er 1 år ?? At jeg skal finde gryder, sko og "gamle" boller i min skuffe med viskestykker ?? 

Vidste ikke de kunne være så stædige fra spæd .. 

Men åhh , hvor jeg dog elsker ham 

Loa skriver:

Ja inspireret lidt af den tråd "ih hvor er det hårdt at have børn", kom jeg til at tænke på hvilke tanker jeg gjorde mig inden jeg fik Isabella, og jeg kan helt tydelig huske, at jeg var helt sikker på at et barn kun græd hvis jeg (forældrene) gjorde noget forkert.  Så jeg var sikker på, hvis jeg bare gjorde ALT rigtigt ville mit barn aldrig græde....... 

OMG hvor naiv har man lov at være

Jeg troede at det ville være hårdt, fordi det siger folk :s
-ingen søvn, ingen tid til sig selv, ingen tid til kæresteri, ingen tid til at ordne daglige ting. osv osv.

jeg sover som jeg gjorde før, faktisk endda en time eller to kortere, men så snupper jeg bare lige en morfar på et tidspunkt og indhenter det forsømte
Når hun sover, gør jeg rent, vasker tøj, ryder op, går i bad, fokæler mig selv ( ansigtmaske, som (( hvis ulrik er hjemme )) osv ) og slapper af.

men har også hørt at forholdet til kæresten kan halte pga den manglende tid osv. ( hvilket jo nok også kan ske for nogen. )
men for os er det bare blevet så meget bedre. vi er som nyforelsket igen. Jagter hinanden, smiler mere til hinanden, griner mere med hinanden, lytter mere, støtter og hjælper mere, osv. Jeg har ihvert fald fået min drømmemand igen. hehe. ( vi havde nogle få problemer mens jeg var gravid, fordi jeg ikke følte at han ville det så meget som mig, og at han ikke gik op i det - det er så for længst væk nu, for Sophia har den bedste far og jeg har den bedste kæreste

Og så er der også nogen der siger at der bliver tyndet godt ud i ens venner og veninder når man får et barn, og at det er dem der stille og rolig selv hopper fra. - Jeg kunne godt tænkes til at tro, at det måske lidt selv er ens egen "skyld". Man har jo ikke den samme tid som før, fx så svare man måske ikke lige med det samme eller glemmer det endda. Det er svært, for nogen, at tage den lille med alle de steder hen man nu lige vil, ( eller man fx har en gammel pis spand som os som man ikke vil tage et lille barn med ud i ) , hvilket vil kræve for nogle venner/veninder at de skal komme til en, og hvis de så måske ikke lige har bil, eller busserne ikke lige rammer lars tyndskids mark, så kan det jo også blive lidt problematisk, og hvis man ikke ses så meget som før, kan det jo skade nogens venskab. - men på den anden side, rigtige venner bliver