Hvad troede i, inden i blev forældre?

Zeus skriver:

Nu er jeg i mit super ærlige hjørne her til aften, så det fortsætter jeg da lige med..

Med Isabella håbede jeg, at hun blev det jeg manglede i mit liv, min redning fra alt det onde, og den der gjorde at jeg ville vågne op og få styr på mit liv... Det skete ikke! Jo med tiden, men ikke med det samme.. Jeg magtede ikke opgaven, og hun kom i pleje, hvor jeg så fik lov til at være weekend mor, hvilket jeg heldigvis KUNNE klare.

Med Cajsa forventede jeg det værste, og håbede på det bedste. Isabella havde kolik da hun var lille, så det forventede jeg nærmest at Cajsa også ville få (hvilket hun også gjorde).. Men Jeg satte mig ind for at gøre alt det rigtige denne gang, og det gjorde jeg! Jeg klarede den! Og jeg har nydt, nydt, NYDT den tid jeg har været så heldig at få med Cajsa, som jeg ikke fik med Isabella dengang..

Nu nyder jeg tiden med dem begge to, og prøver på ikke at tænke for meget på den tid jeg ikke kan få igen, men tænker på den tid jeg får, og de oplevelser jeg får nu. Som mit første forældremøde i skolen, hvilket var ret vildt

Det har været hårdt at gå fra at være weekend mor, til fuldtidsmor for ét spædbarn, til fuldtidsmor til 2, i løbet af 6 mdr, men nu er der endelig langt om længe ved at komme ro på, og mere overskud i hverdagen..

Det har været 2 vidt forskellige forventninger jeg har haft, hvor jeg nok var lidt for drømmende den første gang, uden sans for virkelighedens verden, til anden gang, hvor jeg ramte nogenlunde plet

Jeg tror faktisk ikke det er så unormalt at tænke som du! Men hvor er det dejligt at høre, at du nu har det godt med begge dine guldklumper,.

Jeg kan nikke genkendende til flere af de ting i andre skriver Også med at lillemanden ikke smiler til hvem som helst Og at man ikke bare liiiige kommer ud til alle arrangementer. 

Jeg har opdaget at det ikke altid er lige sjovt at have en sur og sulten baby, når man er i tivoli eller på restaurant og at det ikke er super nemt at amme hvor man vil, når man vil  (eller for den sags skyld hvor besværligt det er at amme, når det er pisse koldt og man har masser af tøj på)

Og så undervurderede jeg hvor dejlig "alenetid" om aftenen kan være

Hasselnødden skriver:

Tak for din ærlighed - det kræver mod og styrke  Et livsbekræftende indlæg.

Tak

Nogen gange kan jeg godt være lidt bange for at lukke op for posen, fordi frygter hvad folk vil sige.. Så det var helt rart at få den tilbagemelding

Jeg har faktisk ikke fået nogen negative udmeldinger herinde fra, nu jeg tænker over det

Loa skriver:

Ærlig læsning 

Tak

Jeg troede at babyer sov når det passede dem. Hvilket gjorde at jeg ikke vidste at det ikke var meningen at min pige skulle vende op og ned på døgnet. Det var jo en positiv overraskelse, syntes generelt at jeg har forventet det værre end det har været, så der er jo skønt!

Jeg havde dog bestemt ikke et lyserødt billed og var meget bange for om jeg magtede opgaven som mor. Havde instillet mig på at måtte trække i alle tråde.

F.eks. troede jeg at man kun havde tid til at gå i bad når der var nogen der passede baby. Så jeg havde lavet en aftale med min veninde om at hun skulle komme og gå med babyen når jeg skulle i bad, havde åbenbart glemt at "babyen" har en far haha

Sirup skriver:

Jeg troede at babyer sov når det passede dem. Hvilket gjorde at jeg ikke vidste at det ikke var meningen at min pige skulle vende op og ned på døgnet. Det var jo en positiv overraskelse, syntes generelt at jeg har forventet det værre end det har været, så der er jo skønt!

Jeg havde dog bestemt ikke et lyserødt billed og var meget bange for om jeg magtede opgaven som mor. Havde instillet mig på at måtte trække i alle tråde.

F.eks. troede jeg at man kun havde tid til at gå i bad når der var nogen der passede baby. Så jeg havde lavet en aftale med min veninde om at hun skulle komme og gå med babyen når jeg skulle i bad, havde åbenbart glemt at "babyen" har en far haha

Detalje (Faren altså) 

Men ja, det er måske ikke helt skidt at forvente det værste og så blive positivt overrasket

Jeg havde i tankerne gennem graviditeten "Jeg VIL amme" (havde nemlig indadvendt brystvorte) Og da jeg så endelig fødte og ammede var det rigtig dejligt, indtil der var gået to uger.. Jeg var enormt ked af at amme 2-3 timer HVER GANG og jeg blev brugt som sut - jeg græd en del når han lå der og suttede... Det ændrede sig dog meget, og nu spiser han 10 min. og jeg ELSKER at amme...

Før jeg fødte var jeg også helt sikker på at mit barn da i hvert fald ikke skulle have narresut! Jeg tænkte at "det er da bare falsk tryghed at give sit barn", men men men der gik en måned fra fødslen og min søn fik sutten - og det er jeg enormt glad for nu! Vi elsker den begge to Og ser det bestemt ikke som falsk tryghed mere

Jeg tænkte også at jeg da "bare nok skulle klare det hele selv uden hjælp fra andre", men se engang, nu er jeg medlem herinde og spørger til råds - og min SP og min mor får heller ikke for lidt....

Jeg havde også planen om at mit barn skulle have en rolig start med ingen barselsbesøg de første tre uger.. Den holdt ligesom heller ikke. For jeg havde brug for at ses med folk...

Ja, og den største forventning af alle var jo at jeg skulle føde hjemme, og glædede mig gennem hele graviditeten - forstillede mig siddende på hug i vores nyindkøbte fødekar og synge mit barn til verdenen, hvor vi derefter skulle ind i voresd seng og putte  Men det endte i akut kejsersnit på Odense Sygehus med efterfølgende 3 døgn på barselsafsnittet....

Loa skriver:

Detalje (Faren altså) 

Men ja, det er måske ikke helt skidt at forvente det værste og så blive positivt overrasket

Ja min dejlige kæreste er jo bare en mindre detalje

Jeg syntes ihvertfald at der er mange der har en vildt skør lyserøddrøm

Sirup skriver:

Ja min dejlige kæreste er jo bare en mindre detalje

Jeg syntes ihvertfald at der er mange der har en vildt skør lyserøddrøm

Ups, kan se at det kan misforstås som noget negativt, men det var bestemt ikke ment sådan

Zeus skriver:

Tak

Nogen gange kan jeg godt være lidt bange for at lukke op for posen, fordi frygter hvad folk vil sige.. Så det var helt rart at få den tilbagemelding

Jeg har faktisk ikke fået nogen negative udmeldinger herinde fra, nu jeg tænker over det

I og med at vi gør os sårbare i det skrevne, så er der ikke noget at sige til at vi vægrer os lidt inden vi trykker "Skriv svar"

På stående fod kan jeg ikke lige komme i tanke om så meget andet end: Jeg synes det er overraskende at man kan elske et menneske SÅ højt som aldrig før, og stadig blive så edderspændt rasende på det samme menneske sommetider!Til gengæld kan man også blive overrasket over, hvor godt man kan sjule at man er SÅ rasende :p