Hvad troede i, inden i blev forældre?

Malunsesmutti skriver:

På stående fod kan jeg ikke lige komme i tanke om så meget andet end: Jeg synes det er overraskende at man kan elske et menneske SÅ højt som aldrig før, og stadig blive så edderspændt rasende på det samme menneske sommetider!Til gengæld kan man også blive overrasket over, hvor godt man kan sjule at man er SÅ rasende :p
 

Ha ha ja, så sandt så sandt....

Er godt nok også overrasket over kærligheden... Havde jeg aldrig forestillet mig....... 

Loa skriver:

Ha ha ja, så sandt så sandt....

Er godt nok også overrasket over kærligheden... Havde jeg aldrig forestillet mig....... 

Og der skulle selvfølgelig stå SKJULE

Ja jeg er jo så en af de heldige der har et barn der fra starten har sovet igennem om natten (6-8 timer, mad og så 4-6 timer igen <3), og hun kan tages med alle steder, og lægges alle steder. Stikkes i armene på fremmede osv. Nu er hun 8 mdr og er det nemmeste barn,, Så  ja - jeg havde jo forestillet mig det var meget "værre" at blive forældre! Prinsessen sover fra 19-06 nu uden at vågne.. Så vi har masser af kæreste tid. Jeg synes det var så "kedeligt" at være på barsel, så jeg var helt stresset af al den tid, at jeg for 1 mdr siden begyndte på job på deltid.. Og hold da op hvor jeg nyder det! 

Det eneste jeg har oplevet ikke var som jeg lige havde troet var fødslen! Jeg tænkte at det var der jo trilliarder af kvinder før mig der havde gjordt, så det lå jo i vores ur instinkter.. Så no problemo - det tager vi som det kommer! Men jeg blev klogere!!!! Det tog knap 48 timer fra første regelmæssige ve til de tog hende ved AKS.. Lå 10 timer med ve drop, skruet så højt op at der var en læge til stede hele tiden.. 5 gange fik jeg sprøjtet epiduralblokaden op med nyt smerte stillende.. Men jeg kunne ikke åbne mig mere end 6 cm.. Så det var sgu ikke lige som jeg havde regnet med... Efterfølgende fik jeg infektion i ks og så forsvandt mælken, så jeg ammede kun i 10 dage.. Det var også lidt skuffende.. Men ellers så har mit liv som mor indtil nu været vidunderligt og smertefriT!!!!

jeg blev overrakset over hvor nemt jeg synes et spædbarn var.. altså nu var mine jo også utrolig nemme.. ved godt at det ik er alle der er det.. hehe.. 
og så blev jeg overrasket over hvor hurtigt tiden den bare går derud af..
og at det større barn faktisk kræver langt mere end spædbarnet :S

jeg blev overrasket over det fakt at jeg troede at når man fik børn var det bare happy happy.. men uden at vide at den bette familie blev revet itu blot nogle år efter hvor ungernes far og min mand tog sit eget liv.. der brast drømmen om en kernefamilie.. :(

jeg blev overrasket over hvor lidt søvn man kan klare sig med i pæn lang tid faktisk  
 

Loa skriver:

Ja inspireret lidt af den tråd "ih hvor er det hårdt at have børn", kom jeg til at tænke på hvilke tanker jeg gjorde mig inden jeg fik Isabella, og jeg kan helt tydelig huske, at jeg var helt sikker på at et barn kun græd hvis jeg (forældrene) gjorde noget forkert.  Så jeg var sikker på, hvis jeg bare gjorde ALT rigtigt ville mit barn aldrig græde....... 

OMG hvor naiv har man lov at være

Selvom jeg til tider synes, det er utrolig hårdt at være alene med min datter, som kun ser sin far hos os og en times tid om ugen, frygtede jeg faktisk, det ville være en del hårdere at være alene med Laura, men jeg har heldigvis været så priviligeret at få et utrolig nemt barn

Ja, jeg havde glædet mig til at, få mit første barn, som jeg gik også drømte om. I ved, sådan en tyk muttet barn, smilende trold, siddende i den nye barnevogn vi havde købt

Jeg var kun lige fyldt 22 år, da jeg fik mit første barn. Jeg fødte 6 uger for tidlig, det kom meget bag på mig. Vejede kun 1700 gr ca. og vi var indlagt på neotal afdelig. Siden der, masser af problemer med udviklingen, hvor man kontant fik afvide at, dit barn ikke kan dit og dat.

Jeg anede slet ikke, hvad tidlig fødsel var, trivsel og alt andet var. Det kom virkelig bag på mig, jeg fandt hurtig ud af, en tidlig alder, hvor hård livet var.

Jeg har hørt alle skræk historierne og så med to, f**k, dog havde jeg ikke forberedt mig på den graviditet, så den slog min virkelig ud.

Det der chokkere mig mest er vist hvor tidskrævende barnet er, for man kan ikke "bare lige" selvom barnet sover, for hun vil kun sove i arm eller efter et god gåtur i barnevognen.

Se havde to ting jeg ville skrive, men den anden er bare forsvundet...

Jo det var noget med, at alle andre bare får det til at se nemt ud og barnet udvikler sig meget langsommere end jeg trode, trode helt ærligt at de bare kunne det hele fra start og at øjenkontakt var noget de allerede havde og ikke først noget man skulle lære dem osv.

bette skriver:

jeg blev overrasket over det fakt at jeg troede at når man fik børn var det bare happy happy.. men uden at vide at den bette familie blev revet itu blot nogle år efter hvor ungernes far og min mand tog sit eget liv.. der brast drømmen om en kernefamilie..


 

Nej???

dorthemus skriver:

Jeg troede at alle børn bare sov når man lagde dem, elskede sutten og åbnede munden hver gang skeen kom....HAHAHAHAHAHAAAAA

Dét ville ellers godt nok have gjort de sidste 17 måneder meget nemmere