Hvad troede i, inden i blev forældre?

Baagøe skriver:

Selvom jeg til tider synes, det er utrolig hårdt at være alene med min datter, som kun ser sin far hos os og en times tid om ugen, frygtede jeg faktisk, det ville være en del hårdere at være alene med Laura, men jeg har heldigvis været så priviligeret at få et utrolig nemt barn

Skønt med et nemt barn!! Når nu du desværre skal stå alene med hende 

anne2009 skriver:

Ja, jeg havde glædet mig til at, få mit første barn, som jeg gik også drømte om. I ved, sådan en tyk muttet barn, smilende trold, siddende i den nye barnevogn vi havde købt

Jeg var kun lige fyldt 22 år, da jeg fik mit første barn. Jeg fødte 6 uger for tidlig, det kom meget bag på mig. Vejede kun 1700 gr ca. og vi var indlagt på neotal afdelig. Siden der, masser af problemer med udviklingen, hvor man kontant fik afvide at, dit barn ikke kan dit og dat.

Jeg anede slet ikke, hvad tidlig fødsel var, trivsel og alt andet var. Det kom virkelig bag på mig, jeg fandt hurtig ud af, en tidlig alder, hvor hård livet var.

Puha ja en for tidligt født kan ingen nok forberede sig på.......  Så er der pludselig maaaaange flere ting der spiller ind og man skal være obs på......

Jeg troede at det med at amme var helt vildt let, jeg er jo født til det. Er fra naturens side udstyret med meget store bryster, det burde jo ikke give problemer... Det gjorde det så

Jeg var overrasket over de konflikter og indlæg fra andre, især svigermekanikke ang amning. Jeg havde på intet tidspunkt tænkt at det kunne diskuteres... Men det kunne det.

Jeg troede at babyer sov både om natten og om dagen, så jeg kunne få noget fra hånden... Det gjorde hun så ikke, hun sov fint om natten fra hun var 3 uger, men om dagen var det en kæmpe kamp at få hende til at sov et kvarter, og jeg var helt ødelagt.

Men hold kæft jeg elsker den lille pige på knap 3

Hold da op, hvor blev man meget klogere, når ungen egentlig kom til verden!

Amme, jamen, skal man ikke det? Det troede jeg bare. Gør det ondt? Hvad, det havde jeg ikke hørt noget om. var ALDELES ikke forberedt på amningen!

Jeg har til hver baby glemt at holde en ble for, når de blev skiftet for første gang. Alle tre, også tøsen, har formået at tisse sig til øjenbrynene med første bleskift. 

Sut, tager de da ikke sådan én? Nårh, nej, det gør de vist ikkebare sådan liiige.

Troede at den lille baby bare lå i sin vugge og sov sødt, men jeg diskede op med hjemmebad og rengøring. Det skete så ikke! Mit hjem lignede lort i 7 måneder

Når det er første barn, kan man ikke begribe hvor meget søvnmangel egentlig påvirker ens hverdag. Efter 3 børn har jeg dog vænnet mig til det

Jeg havde heller aldrig forestillet mig, hvor lidt jeg når i løbet af en hverdag. Alt tager 4 gange så lang tid. De spiser langsomt, skal have hjælp til alt (også selv om de godt kan!), de skændes, de konkurrerer om ALT og så er de alligevel altid klar til kys og knus. Gud, hvor er de skønne!

Jeg havde aldrig forestillet mig hvor afhængig jeg er af mine børns duft! Duften er totalt vanedannende! Jeg sniffer løs i smug 

Jamen jeg var faktisk ret nervøs for at blive forældre, for jeg synes jo (surprise) at jeg havde fået en masse formaninger om hvordan det var og at det var vanvittig hårdt osv. Jeg troede som dig, også at hvis jeg bare gjorde ALT efter bogen så kunne det ikke gå galt. Jeg var meget overbevist om at alt det jeg læste i diverse bøger og den viden jeg ligesom hentede fra andre mødre (unge som gamle) var nok til at jeg blev den perfekte mor... Alt skulle, som sagt, bare gøres efter bogen... 

Jeg blev heldigvis klogere og en god mor sidder ikke i en bog og venter på at blive proppet ind i mig Der er jo heeelt vild mange ting man skal lære og meget af det kunne jeg ikke læse mig frem til... Jeg glæder mig til nummer to, det håber jeg bliver lidt mere stille og rolig i starten, fordi jeg ved at h*n overlever at jeg skal ind og tisse, uden h*n er med eller at sutten godt må falde på gulvet, uden h*n får bakterie-overflod

Marita skriver:

Hold da op, hvor blev man meget klogere, når ungen egentlig kom til verden!

Amme, jamen, skal man ikke det? Det troede jeg bare. Gør det ondt? Hvad, det havde jeg ikke hørt noget om. var ALDELES ikke forberedt på amningen!

Jeg har til hver baby glemt at holde en ble for, når de blev skiftet for første gang. Alle tre, også tøsen, har formået at tisse sig til øjenbrynene med første bleskift. 

Sut, tager de da ikke sådan én? Nårh, nej, det gør de vist ikkebare sådan liiige.

Troede at den lille baby bare lå i sin vugge og sov sødt, men jeg diskede op med hjemmebad og rengøring. Det skete så ikke! Mit hjem lignede lort i 7 måneder

Når det er første barn, kan man ikke begribe hvor meget søvnmangel egentlig påvirker ens hverdag. Efter 3 børn har jeg dog vænnet mig til det

Jeg havde heller aldrig forestillet mig, hvor lidt jeg når i løbet af en hverdag. Alt tager 4 gange så lang tid. De spiser langsomt, skal have hjælp til alt (også selv om de godt kan!), de skændes, de konkurrerer om ALT og så er de alligevel altid klar til kys og knus. Gud, hvor er de skønne!

Jeg havde aldrig forestillet mig hvor afhængig jeg er af mine børns duft! Duften er totalt vanedannende! Jeg sniffer løs i smug 

hahaha.. virkelig godt skrevet

specielt det med at hjemmet ligner lort.. det gør vores stafig efter 18 mdr.. jeg tror selv på det hjælper at flytte (måske jeg lærer noget nyt igen)

jeg havde en forestilling om at det ville være rigtig hårdt.. Justin var planlagt og jeg glædede mig, men da jeg var 3 mdr henne gik jeg helt ned med flaget, for nej, nu var mit liv jo slut  alt skulle handle om bleer, gylp og babygråd.. jeg ville aldrig være mig igen.. alle negative tanker kom op.. men nej hvor har jeg godt nok taget felj  livet slutter bestemt ikke.. det gør det bare mere fantastisk.. se den udvikling der sker bare på et år..

Sirup skriver:

Jeg troede at babyer sov når det passede dem. Hvilket gjorde at jeg ikke vidste at det ikke var meningen at min pige skulle vende op og ned på døgnet. Det var jo en positiv overraskelse, syntes generelt at jeg har forventet det værre end det har været, så der er jo skønt!

Jeg havde dog bestemt ikke et lyserødt billed og var meget bange for om jeg magtede opgaven som mor. Havde instillet mig på at måtte trække i alle tråde.

F.eks. troede jeg at man kun havde tid til at gå i bad når der var nogen der passede baby. Så jeg havde lavet en aftale med min veninde om at hun skulle komme og gå med babyen når jeg skulle i bad, havde åbenbart glemt at "babyen" har en far haha

Hehe, er enig i nogle af de ting du skriver. Jeg havde bestemt heller ikke et lyserødt billede af mor-rollen, og havde indstillet mig på kolik, og hvordan jeg skulle klare de søvnløse nætter osv. 

Selvom det til tider er hårdt, specielt når hun er syg, eller jeg er alene flere dage i træk, så er det meget bedre end forventet.

At man sagtens kunne tage på en lille romantisk ferie når barnet var gammelt nok... Vel at mærke uden barnet. What! er det ikke ferie uden ens barn. Savnet er da for stort. Så ferie uden barn erlænge droppet - højest en romantisk weekend. 

At babyen kunne ligge i egen seng fra dag 1! Ja prøvede det faktisk samme nat som hun var født, fordi vi havde læst hvor vigtigt de var at barnet kunne sove selv - fik ikke lukket et øje og endte med at sove med hende på maven så skønt. Idag grin vi over at vi var så naive - altså lad dog lige barnet blive lidt ældre end et par timer inden sove i egen seng prøves

Ja det var vist de mest fremtrædende udover at det at have et barn er langt hårdere end forestillet og at forelskelsen og kærligheden til ens barn er kæmpe kæmpe stor

Nu har jeg ikke født endnu og ved endnu ikke, hvad jeg er gået ind til . Men jeg tillader mig lige at skrive her alligevel

I baghovedet har jeg alle historierne om, hvor hårdt det kan blive og har læst mange indlæg fra frustrerede forældre, der beder om råd om problemstillinger, jeg ikke anede eksisterede ! Jeg føler, jeg er rimelig realistisk, men har alligevel det glansbillede i hovedet, at det hele bliver fantastisk og vi nemt skal klare det sammen!

Jeg tror stadig på, at jeg bare kan have den lille i en slynge/barnevognen og så rende rundt ordne ting derhjemme (det må da kunne lade sig gøre at finde en halv time hver dag til nogle småting ), smutte på café, til babygymnastik, i svømmehallen, lange gåture, hygge og luge i kolonihaven, familiebesøg osv.

Jeg tror også baby bliver født som en stor dejlig én og er et nemt barn, der gerne vil være hos nye mennesker. Og at jeg selvfølgelig nemt kan trøste mit grædende barn og ingen problemer får med at amme.

Jeg bliver nok klogere, men satser på at få ret