Anonym skriver:
Ville egentlig gerne vise hvem jeg er, men det kan jeg ikke overskue lige nu, at i ved 
Sagen er den, at min kæreste og jeg skal ha et lille sommer barn, og til at starte med var han i tvivl om hvad han ville, og kunne ikke helt finde ud af det.. Men da jeg var 10 uger henne, kom han og sagde, at han helst så jeg fik det barn fjernet, men come on, 10 UGER HENNE? hvad tror han selv, det kom ikke til at ske...
Men stadig den dag i dag, siger han ind imellem, at han ikke vil ha det barn, at jeg har tvunget ham til det, og at han aldrig kommer til at elske det barn, som var det et planlagt barn.. Men han glemmer også selv, hvor skuffet han har været over, at han egen far aldrig har gidet ham og aldrig har set et øje til ham, i forhold til hans lille bror..
Og altså, jeg har siden vi fandt ud af det (4+5) prøvede at snakke med ham om, hvordan og hvorledes, men her kommer han da jeg var 10 uger henne, og vil ha jeg fjerner det 
men det kom ikke til at ske, og kommer heller ikke til det, er i uge 11 nu. Er jeg virkelig så unfair?
Kan bare ikke magte det i mit hovede mere, at han skal snakke sådan, han har selv været en del af det, og ville ikke tage valget da jeg bedte om det..
årrrh
Min første tanke når jeg læser det her er at jeg tror du sidder over for en mand som er smadder bange og nervøs for han ikke kommer til at slå til over for jeres barn - hvis han selv er vokset op med et stort svigt, tror jeg han inderst inde er rigig bange for han en dag bliver lige som hans egen far var - og så længe han ingen børn har kan han gå, i god tro om at det gør han ikke - ønsket om et barn var der jo ind til du faktisk gik hen og blev gravid - og i starten var han jo glad - men efterfølgende er det jo gået op for ham hvor stort et ansvar det er og når hans far kunne svigte så stort så kan han måske også selv... 
Når det så er sagt så syntes jeg at et barn fortjener at være ønsket af både mor og far ... Så jeg syntes I begge bør sætte jer ned og få talt det her igennem - Han er jo stadig hos dig trods du venter jeres fælles barn - det er bare så meget nemmere for ham nu at ønske barnet væk så er han jo en bekymring mindre..
Knus fra Pia.