Nu kan jeg snart ikke mere :'(

Ansemusen skriver:

Nej selvfølgelig skal du ikke få en abort, når du har lyst til det her barn! Men de fleste kvinder OG mænd, som får en efterfødselsreaktion, får det netop pga. større eller mindre traumer/problemer/svigt i barndommen!

Jeg taler af erfaring

Okaj, ja det ved jeg 'heldigvis' ikke noget om  

Anonym skriver:

Okaj, ja det ved jeg 'heldigvis' ikke noget om  

Nej det kan du jo ikke vide det store om, når du ikke selv har fået et barn endnu. Men det er derfor jeg mener, det er meget vigtigt at din kæreste får noget psykologhjælp eller psykoterapi indne jeres barn kommer!!

Tror du ikke det bunder i en frygt for at blive som sin far?

Hvis jeg var dig ville jeg se tiden lidt an. Jeg tror han ubevist beskytter sig selv ved at sige alle de ting for tænk nu hvis han ikke kan elske barnet og bliver som sin far.

Ansemusen skriver:

Nej det kan du jo ikke vide det store om, når du ikke selv har fået et barn endnu. Men det er derfor jeg mener, det er meget vigtigt at din kæreste får noget psykologhjælp eller psykoterapi indne jeres barn kommer!!

jeg tror helt ærligt ikke, at det er så slemt, at det er nødvendigt men okaj, i min familie har vi aldrig været nogen der går til hjælp af folk der ikke kender os

kirsti skriver:

Tror du ikke det bunder i en frygt for at blive som sin far?

Hvis jeg var dig ville jeg se tiden lidt an. Jeg tror han ubevist beskytter sig selv ved at sige alle de ting for tænk nu hvis han ikke kan elske barnet og bliver som sin far.

jeg tror bare han skal ha tid det bunder også i, at det er det ansvar der følger med,. for hans egen lille bror (mindste) græd til han var to, og på det tidspunkt han blev født, var min kæreste 18. Så tror også han ikke kan overskue tanken om, at få sådan et barn - men det har også noget at sige, at det ikke er hans eget

Anonym skriver:

jeg tror helt ærligt ikke, at det er så slemt, at det er nødvendigt men okaj, i min familie har vi aldrig været nogen der går til hjælp af folk der ikke kender os

Det er en meget trist opfattelse af terapi synes jeg! For det er IKKE et nederlag at få hjælp til at bearbejde sine problemer. Jeg ved godt, at mange har svært ved at erkende, at deres problemer er store, og at de ikke selv kan komme dem til livs.

Det er smadder ærgerligt, da det kunne have været kommet mange til gavn! Jeg kender flere, som burde have fået hjælp, men som i stedet har 'valgt' at nøjes med et liv, hvor problemer fortrænges og lægger en stor dæmper på glæde og livstilfredsstillelse!

Det er jo helt op til jer/ham, og I/han vil have hjælp. Men ærligt talt, så synes jeg det lyder som om hans problem ER alvorligt! Han går og siger, at han ikke vil have barnet alligevel, at du skal få en abort osv. mens du er i 11. uge. Og med den baggrund han har, så ser det tilsyneladende ud til, at det er det der spørger og forhindrer ham i at komitte sig helt til jeres kommende barn! Du må også selv næsten have det på fornemmelsen, siden du har nævnt problemerne med hans fars svigt...

Men det er ikke andre end jer/ham, der kan afgøre hvorvidt I vil tage imod hjælp. Jeg skriver bare det jeg læser mellem linierne!

Jeg håber i hvert fald for jer begge og for jeres barn, at han får det bedre og bliver glad for sin kommende søn/datter!

Anonym skriver:

jeg tror bare han skal ha tid det bunder også i, at det er det ansvar der følger med,. for hans egen lille bror (mindste) græd til han var to, og på det tidspunkt han blev født, var min kæreste 18. Så tror også han ikke kan overskue tanken om, at få sådan et barn - men det har også noget at sige, at det ikke er hans eget

Er det ikke hans biologiske barn?

Anonym skriver:

og nu vil han selv ende med at blive den far, som hans egen er.. så kan han give sin datter/søn, samme fornøjelse, som han selv har haft.. og ændrer det sig ikke inden en måned, så tror jeg, at jeg bliver nødt til at flytte.. det her barn er elsket og ønsket så højt af mig, at det nok til, at det ikke skal ende med sådan en far.. trods jeg er sikker på, at han ville blive verdens bedste, han har bare styr på alt i sit liv, er uddannet osv..

og vi har været sammen 3 år om en halv måned.

Det er også ganske fint at han har styr på alt i sit liv, af de omkringliggende ting - uddannelse osv. men det hjælper ikke en bjælde når han ikke har styr på sit indre. Det er dét, der vil gøre ham til en god far. Ikke alt det andet.

Ansemusen skriver:

Jeg tror, som Dorthe, at det er hans egen oplevelse af svigt som barn, der spørger nu!

Og det er nok en RIGTIG god idé, at han får bearbejdet det INDEN baby kommer i professionelt regi!!!

Ellers kan det komme med tusind kilometer i timen, når barnet er født, fordi endnu flere svigtede følelser kommer op til overfladen, og påvirker hans forhold til sit barn. Så jeg ville snakke med ham på en rigtig pæn og forstående måde, og fortælle det som vi fortæller!

Hvis ikke han ønsker at historien skal gentage sig, må han få hjælp! Det er IKKE hans skyld, at hans far var en nød, der svigtede sit forældreansvar, men det er din kærestes eget valg, hvorvidt han vil lade det ødelægge forholdet til sit eget barn i fremtiden!
Jeg tror problemerne her mest af alt bunder i en grundlæggende frygt for selv at gentage det mønster, som har gjort ham så ondt!

Held og lykke med det - vær forstående og lyttende, så håber jeg han vil være det samme

Meget smukt, ærligt og forståeligt beskrevet!

Hasselnødden skriver:

Meget smukt, ærligt og forståeligt beskrevet!

Tak, det er jeg meget glad for du synes  Det var også sådan jeg gerne ville have det til at blive modtaget!