Nu kan jeg snart ikke mere :'(

Ville egentlig gerne vise hvem jeg er, men det kan jeg ikke overskue lige nu, at i ved

Sagen er den, at min kæreste og jeg skal ha et lille sommer barn, og til at starte med var han i tvivl om hvad han ville, og kunne ikke helt finde ud af det.. Men da jeg var 10 uger henne, kom han og sagde, at han helst så jeg fik det barn fjernet, men come on, 10 UGER HENNE? hvad tror han selv, det kom ikke til at ske...

Men stadig den dag i dag, siger han ind imellem, at han ikke vil ha det barn, at jeg har tvunget ham til det, og at han aldrig kommer til at elske det barn, som var det et planlagt barn.. Men han glemmer også selv, hvor skuffet han har været over, at han egen far aldrig har gidet ham og aldrig har set et øje til ham, i forhold til hans lille bror..

Og altså, jeg har siden vi fandt ud af det (4+5) prøvede at snakke med ham om, hvordan og hvorledes, men her kommer han da jeg var 10 uger henne, og vil ha jeg fjerner det

men det kom ikke til at ske, og kommer heller ikke til det, er i uge 11 nu. Er jeg virkelig så unfair?

Kan bare ikke magte det i mit hovede mere, at han skal snakke sådan, han har selv været en del af det, og ville ikke tage valget da jeg bedte om det.. årrrh

og nu vil han selv ende med at blive den far, som hans egen er.. så kan han give sin datter/søn, samme fornøjelse, som han selv har haft.. og ændrer det sig ikke inden en måned, så tror jeg, at jeg bliver nødt til at flytte.. det her barn er elsket og ønsket så højt af mig, at det nok til, at det ikke skal ende med sådan en far.. trods jeg er sikker på, at han ville blive verdens bedste, han har bare styr på alt i sit liv, er uddannet osv..

og vi har været sammen 3 år om en halv måned.

først  stort kram ! 

IGEN mand kan tvinge en kvinde til at få en abort ! Men jeg synes helt klart også at man som kvinde skal lytte til hvad han har af tanker, hvis han så er en af dem der ikke vil åbne op og fortælle ærligt hvad han har af tanker omkring det, ja så har DU gjort hvad du kunne. Det er i sidste ende dig der bestemmer om det skal være en abort da det er din krop, men mændene skal også høres. Så jeg synes du skal tage en snak med ham og prøve at få ham til at lukke op og fortælle hvorfor han er så bange for det ! og så er det vigtigt at han ved hvor ked af det du er, over at han først siger en ting og nu en anden, det er ikke bare en random beslutning i står med, men et lille barn ! 

Stort kram igen ! håber i finder ud af det ! 

Puha sikke noget Jeg tænker at han er overvældet og at hans egne triste erfaringer med en afvisende far spiller en stor rolle i den måde han reagerer på nu. Tror du er mødt til at sige til ham, at du altså et 10 uger henne og ikke vil have barnet fjernet. Det kommer til sommer, så der er mange måneder til at vænne sig til tanken og måske det ville være en god ide at snakke med nogen der ved hvad det betyder for et barn (nu voksen mand) at være blevet afvist og forfordelt af sin egen far. Håber det bedste for jer og tillykke

babyboy2012 skriver:

først  stort kram ! 

IGEN mand kan tvinge en kvinde til at få en abort ! Men jeg synes helt klart også at man som kvinde skal lytte til hvad han har af tanker, hvis han så er en af dem der ikke vil åbne op og fortælle ærligt hvad han har af tanker omkring det, ja så har DU gjort hvad du kunne. Det er i sidste ende dig der bestemmer om det skal være en abort da det er din krop, men mændene skal også høres. Så jeg synes du skal tage en snak med ham og prøve at få ham til at lukke op og fortælle hvorfor han er så bange for det ! og så er det vigtigt at han ved hvor ked af det du er, over at han først siger en ting og nu en anden, det er ikke bare en random beslutning i står med, men et lille barn ! 

Stort kram igen ! håber i finder ud af det ! 

på søndag er det for sent, at få det fjernet for der er jeg 12 uger henne.. hmm, men ja, jeg ved det ikke.. er helt blank og øddelagt, for det tager lige så hårdt på mig at høre, når han snakker sådan.. og har ikke snakket til ham i to dage nu, for kan slet ikke overskue hverken op eller ned, jeg synes det synd for det barn, at skulle vokse op uden sin rigtige far, men det er altså et barn på 5 cm nu, som er fuldt udviklet, det skal bare vokse sig stort, det kommer slet ikke på tale, at gå af med det nu..

dorthemus skriver:

Puha sikke noget Jeg tænker at han er overvældet og at hans egne triste erfaringer med en afvisende far spiller en stor rolle i den måde han reagerer på nu. Tror du er mødt til at sige til ham, at du altså et 10 uger henne og ikke vil have barnet fjernet. Det kommer til sommer, så der er mange måneder til at vænne sig til tanken og måske det ville være en god ide at snakke med nogen der ved hvad det betyder for et barn (nu voksen mand) at være blevet afvist og forfordelt af sin egen far. Håber det bedste for jer og tillykke

søndag er det for sent, at få fjernet, men kommer ikke til at ske.. og ja, læs hvad jeg skrev til babyboy, kan ikke magte at skrive det igen mit hoved er ved at springe

Anonym skriver:

søndag er det for sent, at få fjernet, men kommer ikke til at ske.. og ja, læs hvad jeg skrev til babyboy, kan ikke magte at skrive det igen mit hoved er ved at springe

Jeg tror ikke du læste mit svar ordentligt Anyway er jeg altså på din side så gør det der er bedst for dig og dit barn. Du er ikke ansvarlig for sin kærestes ve og vel, men for dit barns.

dorthemus skriver:

Jeg tror ikke du læste mit svar ordentligt Anyway er jeg altså på din side så gør det der er bedst for dig og dit barn. Du er ikke ansvarlig for sin kærestes ve og vel, men for dit barns.

nej det gjorde jeg nok ikke, men er jeg glad for du siger.. for når han begynder på alt det der, så ved jeg ikke hvad jeg skal stille op.. men barnet er lige så vel hans som mit, om han så vil være en del af det eller ej, må han jo selvfølgelig selv vælge, men synes bare ikke det fair /:

dorthemus skriver:

Jeg tror ikke du læste mit svar ordentligt Anyway er jeg altså på din side så gør det der er bedst for dig og dit barn. Du er ikke ansvarlig for sin kærestes ve og vel, men for dit barns.

og han har de sidste par uger snakket om at vi skal købe hus osv. så han er virkelig forvirrende.. aner ikke hvad han tænker og hvad han egentlig vil med det barn, for han er blevet hjemme fra en rejse, for at kunne komme med til scanninger og mærke når h*n begynder at sparke osv,

Jeg tror, som Dorthe, at det er hans egen oplevelse af svigt som barn, der spørger nu!

Og det er nok en RIGTIG god idé, at han får bearbejdet det INDEN baby kommer i professionelt regi!!!

Ellers kan det komme med tusind kilometer i timen, når barnet er født, fordi endnu flere svigtede følelser kommer op til overfladen, og påvirker hans forhold til sit barn. Så jeg ville snakke med ham på en rigtig pæn og forstående måde, og fortælle det som vi fortæller!

Hvis ikke han ønsker at historien skal gentage sig, må han få hjælp! Det er IKKE hans skyld, at hans far var en nød, der svigtede sit forældreansvar, men det er din kærestes eget valg, hvorvidt han vil lade det ødelægge forholdet til sit eget barn i fremtiden!
Jeg tror problemerne her mest af alt bunder i en grundlæggende frygt for selv at gentage det mønster, som har gjort ham så ondt!

Held og lykke med det - vær forstående og lyttende, så håber jeg han vil være det samme